Statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde på landsmødet en dyd ud af V-regeringens mange aftaler hen over midten. Det var danmarksrekord. Det må antages, at en ny trekløverregering vil være tvunget til at gennemføre og administrere de mange aftaler. Det kommer til at indsnævre en ny regerings handlingsmuligheder. Faktisk er det svært at få øje på det, som en ny regering for alvor vil og kan sætte sit aftryk på.

Faktisk er det svært at få øje på det, som en ny regering for alvor vil og kan sætte sit aftryk på

Den nye regering bliver mere rig på slagord og retorik end på reelt indhold. En gennemgang af de vigtige politiske temaer viser, at den nye regering får mere end svært ved at finde nye reformfelter.

Den økonomiske politik?
Regeringen har med finanslovsaftalen for 2017 placeret sig i den situation, at den skal administrere en moderat offentlig vækst. De kommer ikke til at rykke ved det før forhandlingerne om finansloven for 2017. Regeringen kommer til at acceptere budgetloven, så der bliver ikke muligheder for at gennemføre store ufinansierede skattelettelser, som vil øge underskuddet på statsbudgettet. Alle forudser en mindre stigning i underskuddet på de offentlige finanser. Og budgetloven puster en ny regering i nakken hele tiden

Økonomiaftalerne med kommuner og regioner skal fornys, men i det store og hele er rammerne lagt for en 4-årig periode. Og det bliver næppe ved næste års forhandlinger op til et regions- og kommunalvalg, at regeringen kommer med oplæg til store besparelser på den offentlige sektor. Det vil ikke blive positivt modtaget, slet ikke af de mange V- og K-borgmestre rundt i landet.

Skattepolitikken?
Med PSO-aftalen er der lukket for ændringer af skattepolitikken i forhold til bundskatten. Det ville nærmest forekomme komisk, hvis en ny regering vil lægge an til at sætte bundskatten ned på den baggrund. Det er desuden dyrt at finansiere.

Ja og så er der jo topskatten, som allerede er aflyst af Liberal Alliance. Spørgsmålet er om de vil forsøge sig med en ny plan 2025, som kan forøge grænsen for, hvornår der betales topskat. Det kan kun ske med et større økonomisk råderum. Og kun på den lange bane. Det parlamentariske grundlag i Dansk Folkeparti vil næppe sluge en større offentlig besparelse for at finansiere en skattelettelse på denne måde.

Så er der boligskatterne. Her har regeringen med den brede aftale om ejendomsvurderingen bundet sig til et forlig. De har nok at gøre med at finansiere løftet til boligejerne om, at ingen må stige i ejendomsskat og konsekvenserne af et nyt vurderingssystem betyder, at de skal bruge mange penge på at nå uændret grundskyld. Det er allerede annonceret, at et forlig indenfor de kommende måneder skal involvere Socialdemokratiet, så det blive ikke her, at vi får det store blå aftryk

Selskabsskatterne da. Her må de blå kunne gøre noget. Der er et bredt forlig om selskabsskatten, men partierne har forbehold for ændringer. Men det er svært at se isolerede lettelser i selskabsskatten samtidig med at skatten stiger for lønmodtagerne. Det vil næppe gavne de kommende overenskomstforhandlinger på det private område til foråret.

Jo der er registreringsafgiften på biler. Men finanslovsaftalen viste, at der er grænser for hvor meget den ko kan malkes i de kommende år.

Forsvarspolitikken?
En ny borgerlig-liberal regering skal kunne bryste sig af, at de øger ressourcerne til forsvaret og politiet.

Forsvarsforliget binder aftaleparterne, også den nye regering. Hvis der skal flyttes på dette område, så vil regeringen være tvunget til at samarbejde hen over midten. Socialdemokratiet skal som minimum deltage.

Flere penge til forsvaret kan ikke tilføres ved at spare på de store velfærdsområder.

Politiforliget og tilføjelserne om nye uddannelsestiltag på finansloven har i store træk fastlagt, hvad der skal ske på dette område. Og det kommer en ny regering ikke til at flytte på.

Arbejdsmarkedspolitik?
V-regeringen ønskede at spare på udgifterne til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Men også her er der med forliget om dagpengereformen fra 2015 lagt stærke bindinger på, hvad en ny regering kan foreslå og få gennemført. Hvis regeringsgrundlaget peger i den retning, så er det næppe et positivt bidrag til overenskomstforhandlingerne. Man skal huske på, at der er tradition for, at regeringen holder igen med udspil op til overenskomstforhandlingerne på det private område. Og en konflikt på arbejdsmarkedet er ikke hjælpsomt i den nuværende økonomiske situation.

Dette er blot et lille udpluk af de begrænsninger, som en ny borgerlig regering er konfronteret med. Listen er lang. Meget lang. Socialpolitik, uddannelsespolitik, kulturpolitik (bortset fra DR). Det er objektivt svært at se, hvor en ny regering kan finde sin profil. I hvert fald hvis vi går ud over floskler og selskabstaler. Så det gamle slogan ’hva’ vil Venstre?’ kan med stor berettigelse stilles til en ny regering.

Taktik er ikke nok
Lars Løkke Rasmussen har købt sig lidt luft med det nye regeringsinitiativ. Og Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti kan få en periode med ministerbiler. Men politisk kommer de ikke til at flytte det store. Det bliver den historiske fortælling om det nye regeringsprojekt. For de kommer til at administrere allerede vedtaget politik eller aftaler, som binder for resten af valgperioden. Resten af ønskerne fra det blå trekløver er der ikke flertal for.

Der er en overhængende risiko for, at den fine rekord i aftaler over midten bliver erstattet af en ny rekord i blokpolitik.

Og der er en overhængende risiko for, at den fine rekord i aftaler over midten bliver erstattet af en ny rekord i blokpolitik.

På den baggrund er tiden nok talt for Lars Løkke Rasmussens politiske dramateater.

 
Finn Larsen, er selvstændig konsulent og tidligere sekretariatschef i LO.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.