Ny roman fra Leif Davidsen er højaktuel, men ikke blandt hans bedste

“En gåde indeni et mysterium.” Sådan beskrev Winston Churchill Rusland. 

Den gåde har Leif Davidsen gennem et væld af stærke romaner forsøgt at give sine læsere et indblik i. Med dramatiske og slagkraftige thrillere har han skabt stærke fortællinger om et land, de færreste for alvor begriber. 

I centrum af hans nyeste roman står Tor Aleksandr Arnborg, af sine russiske venner kaldet Sasha. 

Han er søn af en dansk far og en russisk mor, men vokset op i Rusland. 

I sine teenageår var han en arketypisk, stolt og maskulin russer, gennemsyret af patriotisme. Men med årene, og især i takt med krigen i Ukraine, begynder troen dog at slå sprækker. 

Læs også:Nyt hovedværk om danskerne på den forkerte side af historien

Fortiden som elitesoldat indhenter ham brat. Snart havner han i efterretningstjenestens kløer og sendes til Danmark på en hemmelig mission. Det bliver begyndelsen på en sprængfarlig og dybt dilemmafyldt tilværelse. 

Putins hævn hænger konstant i luften 

Requiem for Rusland. En dødsmesse for Putins Rusland. 

Netop putinismen gennemsyrer romanen fra ende til anden

I et interview med Forfatterweb reflekterer Davidsen over, om Putinismen kan bestå uden Putin, hvilket han selv tvivler på. 

Netop putinismen gennemsyrer romanen fra ende til anden. Et voldsomt aggressivt Rusland med en enerådig, kynisk tsar i spidsen, der er villig til at tage alle midler i brug for at hævne moderlandet. Det får Tor selvsagt at føle.

Grænsen mellem fiktion og fakta 

Leif Davidsen skriver notorisk tæt på virkeligheden. Så tæt, at man til tider kan være i tvivl om, hvor grænsen mellem fiktion og fakta egentlig går. “Requiem for Rusland” er ingen undtagelse. 

Det er næppe tilfældigt. Den mangeårige DR-korrespondent i Moskva kender landet indefra. Persongalleriet bærer tydeligt præg af en forfatter, der har rejst vidt og mødt snesevis af mennesker undervejs. Han kender typerne. 

Fortællingen om Tor Aleksandr Arnborg fører os ikke kun gennem Putins Rusland, men også en tur ind i Trumps USA. 

Har du læst Davidsens rejseberetning “På jagt efter Steinbecks spøgelse” fra 2016, hvor han rejser gennem USA, står det klart, at de amerikanere, vi møder i “Requiem for Rusland”, spejler de typer, Davidsen selv har mødt på sin rejse. 

Mister noget slagkraft 

Davidsen når dog ikke helt op på det sædvanligt høje niveau. 

de afgørende valg og slagsmål står ikke helt så skarpt

Persongalleriet fremstår til tider så stereotypt, at det næsten bliver forudsigeligt. Især i de afsnit, der foregår i Rusland og USA, tegnes karaktererne så hårdt op, at deres ageren bliver, ja, nærmest forudsigelig. 

Læs også:SF’s tidligere kronprins fortæller åbenhjertigt om egne svagheder

Flere nøglescener mister noget slagkraft. Når retningen er tydelig, flader de øjeblikke ud, hvor spændingen burde kulminere, og de afgørende valg og slagsmål står ikke helt så skarpt. 

Resultatet er et narrativ, der er let at gå til, men som ikke for alvor bider fra sig. Ambitionen er tydelig, og Davidsen oplyser med sikker hånd, men der mangler det afgørende ekstra twist. 

En mindre skuffelse 

Misforstå ikke denne kritik. Det er en hæderlig og absolut læseværdig bog, ikke mindst på grund af dens oplysningsværdi. 

Som så ofte hos Davidsen får man et indsigtsfuldt indblik i mentaliteter, der ellers forekommer fjerne. 

Netop fordi han tilhører den absolutte top i dansk forfatterskab, føles det som en mindre skuffelse, at romanen ikke rammer helt rent. 

Alligevel er det en roman, der overbevisende binder storpolitik og menneskelige skæbner sammen.

Leif Davidsen. “Requiem for Rusland”. 352 sider. Lindhardt og Ringhof. 2026.