Ny serie: Valg-kondomer og opgør med gammelmandsklubber

Gennem film og podcasts kan du følge fem unge kommunalvalgskandidater under deres valgkamp i Netavisen Pios nye serie: De Unge Kandidater
Der er snart kommunalvalg.

Den 16. november kan danskerne sætte deres kryds i stemmeboksen, når pladserne i landets kommunalbestyrelser og regionsråd skal uddeles.

I vores nye serie følger vi fem unge kandidater, som stiller op til kommunal- og regionsvalget for første gang.

Hvordan er det at være kandidat, når man er ung? Hvilke tanker gør de sig, når kampen om stemmerne først går i gang? 

Det er et nogle de spørgsmål vi stiller i Netavisen Pios nye miniserie: ”De Unge Kandidater”.

Gennem podcast og film har du mulighed for at komme helt tæt på de op- og nedture, der kan opstå under en valgkamp.

Du kan løbende følge serien på Netavisen Pios facebookside.  

Du kan allerede nu høre seriens første podcast, hvor vi taler om, hvorfor så mange unge ikke vælger at stemme, og hvorfor det er så vigtigt, at de kommer ned i stemmeboksen den 16. november.

placeholder


Mød kandidaterne 
 

Sofie De Bretteville Olsen

Sofie er 20 år gammel og kandidat til Regionsrådet i Region Hovedstaden for Socialdemokratiet.

Hun har været politisk aktiv siden 2015, hvor hun bl.a. har været formand for DSU i Københavns omegn.

Til daglig er hun pædagogmedhjælper.

Sofie er særligt optaget af at sætte seksuel sundhed på dagsorden.

Følg hende på Facebook.

Nana Harring 

Nana er 23 år gammel og stiller op til kommunalvalget i Aarhus for Dansk Folkeparti.

Hun startede sin politiske karriere tidligt, hvor hun som 16-årig blev valgt til formandsposten i Dansk Folkepartis Ungdom i Midtjylland.

Til daglig er hun sygeplejerskestuderende og arbejder i psykiatrien på et sengeafsnit for psykoser.

Nana vil særligt kæmpe for en værdi ældrepleje og et opgør med parallelsamfund.  

Følg hende på Facebook.
 

Kristoffer Dyrvig 

Kristoffer er 21 år gammel og kandidat til byrådet i Odense for Socialdemokratiet.

Han er uddannet mekaniker, og studerer nu en bachelor i Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet.

Kristoffer er aktiv i DSU, også er han formand hos Dansk Metal Ungdom i Odense.

Han har valgt at stille op, fordi han ikke mener, at der er nok faglige stemmer i dansk politik. 



Følg ham på Facebook.

Jacob Baez Olesen 

Jacob er 27 år gammel og kandidat til Regionsrådet i Region Syddanmark for SF og SFU.

Til daglig bor han i Odense, hvor han går på gastronomuddannelsen og arbejder i servicebranchen.

Han har i mange år været tilknyttet SFU Odense, hvor han også fungere som kontaktperson.

Jacob kæmper for, at det skal være nemmere for unge at modtage psykologhjælp.

Følg ham på Facebook.

Nicolai Krølbøll Markussen  

Nicolai er 22 år gammel og stiller op til kommunevalget i Horsens.

I 2018 blev han formand for DSU i Horsens og har tidligere været distriktformand i DSU Midtjylland.

Til daglig er han VVS-lærling.

Nicolai vil særligt kæmpe for de unges forhold og muligheder i Horsens.

Følg ham på Facebook.
 

Mette Skov Myrup er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce