Ny skole-form får kølig modtagelse

"Giv folkeskolen arbejdsro”, siger formanden for KL’s børn- og undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S) – fagbevægelsen splittet
Regeringen vil lave forsøgsordning med en ny type skole – selvstyrende skoler-, som har en langt højere grad af selvbestemmelse end folkeskolerne. Det er nuværende folkeskoler, der kan ansøge om at komme med i forsøgsordningen. Skolerne i forsøgsordningen vil akkurat som de nuværende folkeskoler blive finansieret kommunalt.

Alle 98 kommuner bliver tilbudt at være med i forsøgsordningen, der kommer til at løbe over ti år.

Udspillet er en del af en regeringens afbureaukratiseringsreform, som regeringen fremlægger tirsdag og et folkeskoleudspil, som fremlægges tirsdag den 11. september.

Eleverne i forsøgs-skolerne skal – som i den nuværende folkeskole - deltage i nationale test og obligatoriske prøver. De nye skoler må – akkurat som folkeskolerne - ikke afvise elever i distriktet, sådan som privatskolerne kan.

Slipper for folkeskolereform
Derimod er de nye forsøgs-skoler ikke forpligtet til at tilbyde understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse og bevægelse, som alle var en del af de elementer som kom ind med den folkeskolereform, som SSFR-regeringen gennemførte.

”Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: De stærke-, mellem- og de ressourcesvage. Det er klart, at vi gerne vil lære af det. Kan en del af forklaringen være, at man tilretter sin indsats lokalt? Det handler også om, at man skal have et godt børneliv, og at man skal føle, at det er éns egen skole. Så får børnene det bedre, og forældrene får større lyst til at engagere sig,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Berlingske.

Ministeren betegner den nye skoleform, som en hybrid mellem folkeskoler og friskoler.

”Det er den forkerte vej at gå”
Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, giver forslaget en kølig modtagelse:

”Folkeskolen fortjener arbejdsro og bred opbakning. De skal stå på mål for den reform, de har lavet, og give den tid til at folde sig ud i stedet for at bringe folkeskolen ud på slingrekurs,” siger Gyldal med henvisning til folkeskolereformen, som blev indført for fire år siden.

Jeg er bekymret for, at regeringen er gået i valgkuller

Jeg er bekymret for, at regeringen er gået i valgkuller, og det her mere er et udtryk for, at man har brug for at udsende nogle stærke signaler, som kan virke handlekraftige før folketingsvalget. Det her forsøg er først og fremmest et forsøg på at bryde den folkeskole ned, som i mere end 100 år har været en kæmpe succes i Danmark. Det er den forkerte vej at gå, og jeg vil anbefale regeringen at trække det her tilbage,” siger udvalgsformanden.

Skolelederformand: ”Det er sølle politik”
Også formanden for Skolelederforeningen - foreningen for skoleledere i Danmark – Claus Hjortdal er stærkt kritisk. Han mener der kan være brug for at give mere frihed til de enkelte folkeskoler, men man bør afvente næste års evaluering af folkeskolereformen:

”Vi har en aftale om, at folkeskolereformen skal evalueres i 2020, og på den baggrund kunne man justere den. Men det hér er et politisk trick, fordi man som minister har lov til at lave en sådan forsøgsordning. Det er usmageligt, synes jeg. Det er sølle politik,” siger han til Berlingske.

Han mener, at man bør fokusere på at forbedre den traditionelle folkeskole. Desuden frygter han, at nogle kommuner vil deltage i ordningen blot for at spare penge på at beskære undervisningstiden.

Men det hér er et politisk trick

Ifølge flere medier er SF og DF klar til at forhandle med regeringen. DF melder dog samtidig, at de vil se det endelige forslag, før partiet tager endelig stilling. Socialdemokratiet har endnu ikke taget stilling, mens de radikale er imod.

Splittelse i fagbevægelsen
Danmarks Lærerforening modtager forslaget rimelig positivt.

”Det er en rigtig god idé, at vi får lavet nogle forsøg med det her. Vi vil meget gerne prøve at vende hele styringskæden på hovedet, så beslutningerne i stedet træffes lokalt på skolerne,” siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der også gerne vil have nationale test omfattet af forsøgsordningen.

”Skolerne skal kunne bruge de ressourcer, der er til rådighed, på den mest hensigtsmæssige måde. Skolerne har været udsat for besparelse efter besparelse, og det sker igen. Det binder utroligt mange ressourcer, at vi er pålagt sådan en lang skoledag. Derfor tror vi, at større frihed på det område klart er at foretrække,” siger Bondo til Berlingske.

Men her har Bondo ikke alle i sin hovedbestyrelse bag sig.

Medlem af hovedbestyrelsen, Morten Kvist Refslund, skriver således i et opslag på sin Facebook-profil:

 

 

 

Heller ikke pædagogernes fagforening, BUPL, er just begejstrede.

På twitter betegner BUPL således forslaget om en ny skoleform som et ”tvivlsomt forsøg”:

 

 

 

 

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook