Annonce

Ny sundhedskommission får både ris og ros fra fagforeninger

Både sygeplejerskernes fagforening og FOA er håbefulde på vegne af den nye kommission, men begge har dog deres bekymringer.
Foto: Dansk Sygeplejeråd
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd
Regeringen offentliggjorde sine planer for en ny sundhedskommission på et pressemøde tirsdag.

Kommissionen skal give hele sundhedssystemet et 360 graders eftersyn. Det betyder, at den skal forholde sig til alt fra ventelister, manglen på medarbejdere og ulighed i sundhedssystemet.

Blandt velfærdsmedarbejdere i sundhedssektoren får kommissionen både kritik og medvind med på vejen.  

Mangel på medarbejdere

Hos Dansk Sygeplejeråd er formanden, Grete Christensen, bekymret over, hvad der indtil videre er kommet frem om kommissionen.

Det skyldes, at hun mener, at der ikke er nok fokus på manglen på arbejdskraft.

”Vi håber bestemt, at den nye kommission kommer med gode løsninger, men jeg kan godt være bekymret for, at der bliver for meget fokus på strukturer, når det grundlæggende problem er, at vi mangler så mange medarbejdere," skriver Grete Christensen på Twitter.

placeholder


Godt med fokus på ulighed 

Hos FOA, som blandt andet organiserer SOSU-assistenter og SOSU-medhjælpere,  er man positivt stemt over for regeringens tanker om sundhedskommissionen.

“Det er først og fremmest rigtig godt, at politikerne har indset, at vi er nødt til at give vores sundhedsvæsen en alvorlig overhaling. Det har FOA længe råbt op om, og jeg er også glad for, at kommissionen tydeligt får til opgave at pege på løsninger på den meget store ulighed, som er på spil i vores sundhedsvæsen,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA, i en pressemeddelelse.

Det er først og fremmest rigtig godt, at politikerne har indset, at vi er nødt til at give vores sundhedsvæsen en alvorlig overhaling.

FOA-formanden er dog ikke udelukkende glad for, hvad der indtil videre er kommet frem om kommissionen.

Den nye kommission skal nemlig komme med modeller, som hverken må koste mere eller kræve flere medarbejdere.

”Vi kan komme langt med at tænke rette kompetencer til rette opgaver og ved at fjerne overstyring og overregulering. Og vi kan i det hele taget meget, hvis vi formår at tænke helheden ind i det her. Men når det både skal være udgiftsneutralt og ikke må medføre flere ansatte, så kan jeg godt være lidt bekymret," siger Mona Striib i pressemeddelelsen.

"Det vil i hvert fald kalde på en prioritering af, hvad vi så ikke skal løse af opgaver længere og for eksempel en bedre omfordeling internt og mellem regioner,” siger Mona Striib i pressemeddelelsen," tilføjer hun.

Kommissionen har fået et år til at færdiggøre sit arbejde. Herefter vil regeringen begynde forhandlingerne om en ny reform af sundhedssystemet.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis bare mette vil lade være med blande sig,og lade Sofie Løhde køre løbet,så skal det nok gå.

Det var mens Sophie Løhde var sundhedsminister i Lars Løkke Rasmussens regering fra 2015 til 2019 at der blev indført et omprioriteringsbidrag for alle offentlige institutioner, som betød at bl.a. hospitaler årligt skulle finde besparelser på 2%. Det var også Lars Løkke Rasmussen der fik indført "overbetaling" for privathospitaler. Begge dele er medvirkende til at de offentlige hospitaler er presset med hensyn til personale og derfor ikke kan overholde den behandlingsfrist politikerne har indført. Privathospitalerne udføre jo ikke kræftoperationer eller andre tilsvarende komplicerede operationer, de udføre kun de operationer der kan klares inden for "normal" arbejdstid og patienter med sygdomme, som vurderes til at kunne give komplikationer, kan ikke få adgang til et privathospital. Står det til Sophie Løhde og Lars Løkke Rasmussen er planen at der indføres et A og et B hold i sundhedsvæsenet med flere "overbetalte" privathospitaler til følge.

Annonce