Ny udfordrer til Wolt: Gammel kending vil levere mad i Danmark
Ny udfordrer til Wolt: Gammel kending vil levere mad i Danmark
Uber Eats indtager onsdag det danske marked for madudbringning og tager konkurrencen op med finske Wolt. 3F opfordrer Uber til at indgå overenskomst
Onsdag får danskerne, i første omgang københavnerne, en ny mulighed for at få leveret mad til døren i form af Uber Eats.
Det skriver Fagbladet 3F.
Indtil nu har det omstridte finske selskab Wolt med budene i de blå jakker siddet tungt på markedet, især efter at tjenesten Just Eat for nylig kastede håndklædet i ringen.
Just Eat var den eneste af de to, som havde tegnet overenskomst med 3F Transport, og fra sidstnævnte lyder nu en opfordring til Uber Eats:
”Vi har den holdning at udbringning af mad er rigtigt arbejde, og selvfølgelig bør det omfattes af en overenskomst,” siger Harald Fabricius, forhandlingssekretær i 3F Transportgruppen til Netavisen Pio, og tilføjer:
”Vi holder hele tiden øje med arbejdsmarkedet og rækker ud til de aktører, der er interessante, og det kunne sagtens være Uber Eats.”
I 2023 lykkedes det 3F Transport at indgå overenskomst for chaufførerne hos onlinesupermarkedet nemlig.com.
Uber Eats annoncerede allerede i efteråret 2025 deres ankomst til Danmark.
Og medio februar i år oplyste Uber Eats, at de ville gå ind i Danmark, Norge, Finland, Østrig, Tjekkiet, Grækenland og Rumænien:
”Vi er glade for at komme ind på syv nye markeder, hvor det oprindelige selskab er faldet godt til. Vi mener at det er tid til at hæve barren, ruske lidt op i det hele og levere en bedre service på tværs af kategorien,” sagde Susan Anderson, Head of Delivery hos Uber, til Financial Times.
Uber i Danmark
Det er ikke første gang, at amerikanske Uber forsøger sig på det danske marked.
I 2014 gjorde virksomheden sit indtog som en taxatjeneste i Danmark, men trak sig tre år senere ellers ud af Danmark, efter det stod klart, at selskabet ikke ville være lovligt under den nye taxalov.
Der var blandt andet krav om taxameter og forsikringer, som skulle sikre at firmaet opererede på lige vilkår med almindelige taxaselskaber.
Desuden var det mere reglen end undtagelsen, at Uber-chaufførerne ikke betalte den skat, de skulle af deres indtægter.
I 2024 vendte Uber tilbage til Danmark, da de indgik partnerskab med taxaselskabet Drivr, således at brugerne nu også kunne booke via Ubers app.
I 2025 købte Uber så Danmarks største taxaselskab Dantaxi.
Og nu vil de altså også ind på madudbringningsmarkedet og agere konkurrenter til den finske madudbringningstjeneste Wolt.
Wolts falske selvstændige
Siden Wolt kom til Danmark i 2017, har virksomheden ligget i åben krig med både fagbevægelsen og skattemyndighederne.
Fagbevægelsen har længe ønsket at indgå overenskomst for budene, men det kræver først og fremmest, at budene er lønmodtagere.
Wolts forretningsmodel bygger på, at budene er selvstændige kurerpartnere og ikke lønmodtagere.
Derved slap Wolt for lønmodtagerrettigheder såsom feriepenge, pension og andre sociale goder.
I maj 2023 slog Skat fast, at budene er lønmodtagere. Det fik Wolt til at appellere sagen og indføre en ny ordning, hvor budene ikke længere var registreret som selvstændige med cvr-nummer.
Læs også:Borgerlig spidskandidat provokerer venstrefløjen - arm i arm med Wolt
Budene fik nu sat deres betaling ind på deres bankkonto, og Wolt står for, at der bliver trukket skat af pengene, før budene får pengene i hænderne.
Men budene har stadig ikke vagter, men skal i stedet byde ind på ture. Dermed kan de ikke være sikre på, hvor mange timer de får betaling for.
Derudover er der ikke en fast timeløn, og budene bliver betalt efter en række kriterier, som bliver afgjort af en algoritme.
Så sent som 31. marts 2026 strejkede mere end 100 Woltbude i København og krævede højere løn. Endnu en strejke er annonceret til fredag den 10 april.
EU's platformsdirektiv vakte glæde
I marts 2024 blev EU’s beskæftigelsesministre efter flere forsøg enige om et nyt såkaldt platformsdirektiv, der skal stille skrappere krav til platformsvirksomheder som Wolt.
Blandt andet indeholder direktivet en formodningsregel, der betyder at medlemslandene er forpligtet til at indføre en såkaldt “formodning for lønmodtagerstatus”, når der er indikationer på, at en platformsarbejder arbejder under instruktion og kontrol fra platformsvirksomheden.
Jeg håber, at vi med direktivet kan få gjort op med denne praksis
Hvis formodningen er, at en platformsarbejder er lønmodtager og virksomheden er uenig i formodningen, så er det virksomheden, som skal bevise, at platformsarbejderen er en reel - og ikke falsk - selvstændig.
Direktivet vakte glæde hos fagbevægelsen:
"Vi har set virksomheds-platforme misbruge begrebet ”selvstændig” for at undgå omkostninger til fx løn under sygdom og feriepenge samt undgå ansvar for arbejdsulykker. Jeg håber, at vi med direktivet kan få gjort op med denne praksis, der ofte rammer unge mennesker," sagde næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Flemming Grønsund, ifølge en pressemeddelelse.
Ifølge 3F Transport er Folketinget forpligtet til at gøre platformsdirektivet til dansk lov inden årets udgang.
Emil Vendelbo Johansen
Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Kommentarer
Dem teknologiske fremgang…
Dem teknologiske fremgang vinder ind på Danmark. Kunstig Intelligens guider dig ved opkald til kommunen. Kunstig Intelligens udpeger og skriver delvis historier på Ekstra Bladet. Vi er godt med i Danmark.
I Kina er situationen noget anderledes tilgået. Her styre kunstig Intelligens robotstyrede mørkelagte giga fabrikker som producere alt fra biler til mobil phones. Helt uden menneskelig indblanding. Japanske Honda har efter et besøg i Kina og deres produktions- og udviklingsfaciliteter erklæret de ikke længere er i stand til at følge med. I Kina tager det ca. år at udvikle nye biler. Modsat de store traditionelle bilproducenter, som tager år.
Om få år er vesten udvikling og produktion håbløs bagude.
VW er kommet til samme erkendelse og forsøger desperat, som deres diesel motor manøvre i 2015, at holde trit ved at købe sig til VW biler udviklet på kinesiske udviklings- og produktionsanlæg til det kinesiske marked. Modeller, som aldrig kommer til at se det europæiske marked. Hvis den manøvre slår fejl er VW i alvorlige problemer.
I EU kan der ikke produceres så meget som en eneste el bil uden det afgørende batteri . Made in China. Dertil kommer en del afgørende andre komponenter fremstillet delvis af sjældne jordarter i Kina. Vi har vist det i årtier, men kapitalistisk grådighed har lukket øjnene, mens EU's industri har solgt ud af højteknologi til kineserne i årtier og tjent kassen på det. Men nu er det slut. Og kineserne har omsat den indkøbte vestlig teknologi til innovation at højteknologiske produkter, hvor vesten får mere og mere svært i at følge med - Med det var da sjovt at indkassere vores arvesølv. Den kinesiske fly industri er godt på vej med konkurrence til Boieng og Airbus tillige. Og mens vi snakker om DSB i Danmark og sætte sprit nye nyindkøbte IC4 tog på lager fordi de ikke fungere, har kineserne udviklet deres egen højhastighedstog med en topfart på 350 km/t og anlagt 40.000 kilometer højhastighedsskinder med tog, der ankommer til tiden.
Kina har for længst påbegyndt deres egen halvleder industri SMIC (Semiconductor Manufacturing International Corporation) som modsvar til vestens Taiwanske Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) og kan i dag fremstiller halvledere på samme niveau som vesten. Om bare få år har de overhalet vesten på dette afgørende område. Og det vil sende kunstig intelligens på et nyt niveau på kineserne vilkår. Og så snart kvantecomputere bliver en realitet i Kina er det et teknologisk game over for vesten.
Det, og ingen anden, er den fremtid vi går ind i og skal forholde os til. Verden står ikke stille til vores fordel, som i de foregående 500 år. Det er slut.
Og ved i hvad. Kineserne kan ikke gøre for det. De er bare kompetente og dygtige. Selv efter årtiers undertrykkelse.
Vi skal samarbejde. Der er ingen vej udenom.
Tilføj kommentar