I så fald er danskerne gammeldags.

Danskernes klassebevidsthed har ikke ændret sig nævneværdig, siden den blev målt første gang tilbage i 1954, hvor sort-hvid filmen 'Far til fire i sneen' havde præmier.  

Danskernes klassebevidsthed lever i bedste velgående og er i øvrigt stort set uændret de seneste 60 år

Det viser et en ny undersøgelse af danskernes klassebevidsthed, som professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager, står bag.

”Stik imod den gængse klasse-kritiske opfattelse viser vores resultater, at danskernes klassebevidsthed lever i bedste velgående og er i øvrigt er stort set uændret de seneste 60 år,” forklarer Rune Stubager.

Lagt for tidligt i graven

Mange har ellers været klar til at kaste klasse-begrebet ud til højre.

I Anders Fogh Rasmussens første tale som statsminister i 2001 erklærede han, at det netop overståede folketingsvalg var et “opgør med den gammeldags opdeling af mennesker, alt efter hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører” og udtryk for “et opgør med klassekampen.”

Et sådant opgør med klassedeling og klassekamp ser Rune Stubager dog ingen tegn på i sin forskning:

“Den snak der har været om, at folk slet ikke forstår det her med klasse, fordi det er noget frygteligt gammeldags noget, som moderne mennesker slet ikke forholde sig til, det passer ikke,” understreger han.

74 procent mener stadig, at der findes sociale klasser i Danmark

Klassebevidsthed som i 1954

Når man kan sammenligne klassebevidstheden i 1954 og 2015 skyldes det, at der findes et studie fra dengang, som spørger ind til danskernes forståelse af sociale klasser.

Sammenligner man de to undersøgelser, ser man, at forestillingen om sociale klasser ikke er væsentligt anderledes i 2015 end 61 år forinden. 74 procent mener stadig, at der findes klasser i Danmark, hvilket er nøjagtigt samme andel som i 1954.

Det der for mig er slående er, hvor lille forskel der er

Det overrasker professor Rune Stubager at se, fordi der i de mellemliggende periode er udviklet et velfærdssamfund:

“Det der for mig er slående er, hvor lille forskel der er. På trods af at der er gået så mange år, og på trods af at vi i mellemtiden har fået udviklet et velfærdssamfund.”

Penge og job er afgørende

På trods af megen snak om flydende klassebegreber og opgør med klassekampen, så har folk let ved at inddele andre mennesker efter klasse, fortæller Rune Stubager.

Folk bruger automatisk begrebet ‘klasse’, selvom forskerne ikke nævner det med et ord, og de laver hirakiske inddelinger af folk, hvor nogen er i toppen og andre i bunden af et socialt hierarki, beskriver professoren bag studiet.

I 2015 er der væsentligt færre, der nævner arbejderklassen, som en klasse der findes

Indkomst og beskæftigelse er det folk lægger vægt på, når de skal bestemme, om folk tilhører overklassen, middelklassen, arbejderklassen eller underklassen. De adspurgte lagde i mindre grad vægt på uddannelse, og hang sig i ringe grad i, hvilket socialt ophav folk havde.

”Jo flere penge man tjener, jo større sandsynlighed er der for, at man vil blive betragtet som overklasse af folk fra andre klasser,” forklarer Rune Stubager.

Arbejderklasse? - ikke mig!

Der er dog sket én ret væsentlig ændring siden 1954: Begrebet “arbejderklasse” er røget meget bagud af dansen.

“I 2015 er der væsentligt færre, der nævner arbejderklassen, som en klasse der findes. Der er også væsentligt færre der siger, at de selv tilhører arbejderklassen. Arbejderklassen er klart der, hvor der er sket den største ændring,” siger Rune Stubager.

Anderledes ser det ud i Storbritannien, hvor næsten halvdelen opfatter sig selv som tilhørende arbejderklassen, det de kalder “working class”. I dagens Danmark er det kun 7 procent, som vil betegne sig selv som en del af arbejderklassen. Det er et markant fald fra 20 procent i 1954.

Forskellen mellem de to lande kan forklares med, hvad man lægger i ordet arbejderklasse. Den måde som arbejderklassen beskrives og opfattes på i Storbritannien minder, ifølge ham, mere om danskernes forestillinger om middelklassen, som er den klasse flest danskere, ifølge det nye studie, ser sig selv som en del af.

Anders Foghs opgør aflyst

Anders Fogh Rasmussens forestilling om, at man ikke længere deler mennesker op efter hvilken socialgruppe, holder ikke stik, og klassesamfundet er ikke dødt i folks hoveder, understreger Rune Stubager.

Det er jo meget opportunt, hvis man som politikere gerne vil tiltrække vælgere på tværs af klasseskel

Han mener, at nogle politikere har større interesser i at begrave klassesamfundet end andre:  

“Diskussionen af betydningen af sociale klasser har fyldt en del, for eksempel har Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2001 sagt, at der var et opgør med klassesamfundet. Og det er jo meget opportunt, hvis man som politikere gerne vil tiltrække vælgere på tværs af klasseskel - og tilhører et parti, som måske historisk ikke har haft så godt tag i den store gruppe af vælgerne, som er arbejdere.”