Siden VK-regeringen trådte til i 2001 er det danske uddannelsesniveau faldet. I stedet for at de unge bliver dygtigere og bedre uddannede end tidligere generationer, gik udviklingen i det forsømte årti den modsatte vej. Derfor er der fortsat et stykke vej til at indfri regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en ny analyse undersøgt, hvorfor en sjettedel af en ungdomsårgang ikke får en ungdomsuddannelse. Netavisen Pio har samlet de seks vigtigste pointer fra denne analyse, som alle, der ønsker flere muligheder og større lighed, burde stifte bekendtskab med.

1. Når unge ikke får en uddannelse skyldes det frafald

16,3 procent af de unge har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter færdiggørelsen af 9. klasse. Men langt de fleste unge starter faktisk på en uddannelse. Kun en meget lille del af de unge på 1,8 procent er slet ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Grunden til, at der fortsat er så mange unge, der ikke får en uddannelse, skal derfor findes i frafald. 82 procent af de 25-årige uden ungdomsuddannelse har afbrudt mindst én ungdomsuddannelse. 25 procent har afbrudt en gymnasial uddannelse, mens mere end 70 procent har en afbrudt erhvervsuddannelse bag sig.

2. Udviklingen går den forkerte vej

I dag er der flere, der har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig end tidligere. Tendensen gælder både frafald på erhvervsuddannelserne og gymnasiale uddannelser. I 1990 havde lidt over hver anden uden ungdomsuddannelse en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig, mens det altså ifølge de nyeste tal er mere end 8 ud af 10 unge, der har forsøgt at få en ungdomsuddannelse.

3. Flere unge fra arbejder- og underklassen har oplevet nederlag

De unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse og ikke har opnået en ungdomsuddannelse, kommer i højere grad fra arbejder- og underklassen end den typiske 25-årige. Mere end hver anden ung, der er faldet fra en ungdomsuddannelse og som 25-årige ikke har fået en ungdomsuddannelse, er vokset op i arbejderklassen, mens hver femte er opvokset i underklassen. Under 10 procent er vokset op i overklassen eller den højere middelklasse. Dermed er de unge, der har afbrudt en uddannelse, i langt højere grad repræsenteret i de lavere sociale klasser.

4. Hver femte ung med en ungdomsuddannelse er faldet fra en uddannelse

Det er ikke kun de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse inden voksenalderen, der bruger tid på afbrudte uddannelsesforløb. De mere end 61.000 unge, der i 2011 fuldførte en ungdomsuddannelse, brugte i gennemsnit 1,6 år ekstra fra 9. klasse, til ungdomsuddannelsen var fuldført. I gennemsnit brugte de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 2011, næsten 3 måneder hver på afbrudte uddannelser. Godt 3 måneder blev brugt på dobbeltuddannelse, mens knap 8 måneder blev brugt på tid uden for uddannelsessystemet som fx udlandsophold, ventetid mellem uddannelser eller tid brugt i arbejde eller på højskole. 10. klasse kostede i gennemsnit 5 måneder ekstra pr. person.

5. Frafald og dobbeltuddannelse koster samfundet dyrt

Afbrudte ungdomsuddannelser samlet set koster samfundet godt 2 mia. kr. årligt. 800 mio. kr. bruges på afbrudte uddannelser blandt de unge, der får en ungdomsuddannelse, mens afbrud blandt unge, der ikke har opnået en ungdomsuddannelse, koster samfundet 1,1 mia. kr. årligt.

6. Mindre frafald og færre dobbeltuddannelser kan skabe uddannelse til restgruppen

Frafald i almindelighed og på erhvervsuddannelserne i særdeleshed er det største problem for uddannelsesniveauet. Naturligvis bærer de aktuelle konjunkturer en del af forklaringen, men rammerne på uddannelserne er også af betydning. De tre milliarder, som samfundet bruger på dobbelte og afbrudte ungdomsuddannelser, skal bruges langt bedre. Bedre vejledning af uafklarede unge, erhvervspraktik, bredere introforløb på erhvervsuddannelserne og især en praktikpladsgaranti er nogle gode redskaber.