Cevea: Danskerne ønsker mere lighed

En ny video som tænketanken Cevea har fået lavet på baggrund af en måling, viser at danskerne ønsker mere økonomisk lighed.

Annonce

En ny video fra centrum-venstretænketanken Cevea illustrerer på pædagogisk vis, at der er markant forskel på hvordan danskerne tror formuen i samfundet er fordelt, hvordan den faktisk er fordelt og hvordan danskerne ønsker den skal være.

Ifølge Cevea, så er situationen den, at: ”Otte ud af ti er enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have mindre end 40 pct. af de samlede formuer, og at den fattigste femtedel burde have mindst 5 pct. Men rent faktisk ejer den rigeste femtedel 113 pct. af de samlede formuer. Og de rigeste 1 pct. ejer 32 gange mere end gennemsnitsdanskeren.”

Der er ikke kun venstreorienterede vælgere der ønsker en mere ligelig fordeling af rigdommen i samfundet: "over 50 pct. af vælgerne på tværs af parti-skel ønsker, at der skal være mere lighed, end der på nuværende tidspunkt er i det danske samfund. Kun Liberal Alliances vælgere afviger fra de øvrige, alligevel ønsker lidt over en tredjedel af Liberal Alliances vælgere en større omfordeling mellem rig og fattig i Danmark," viser målingen.

Se videoen her:

Videoen fra Cevea, er i øvrigt stærkt inspireret af denne her fra USA:

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook