Nye adgangskrav på ungdomsuddannelserne rammer skævt

Med adgangskravene afskærer man en del af de unge, som i forvejen har mindre sandsynlighed for at få en uddannelse, fra at kunne gå direkte på gymnasiet.
Fra sommeren 2019 vil der gælde nye adgangskrav for at komme ind på gymnasiet. Der er allerede adgangskrav til erhvervsskolerne. De nye krav vil – sammen med de eksisterende – afskære tusindvis af unge fra at komme direkte ind på en ungdomsuddannelse. Og kravene rammer socialt skævt.

Opgjort i antal vil karakterkravene udelukke 13.000 elever fra at gå direkte på gymnasiet

Opgjort i antal vil karakterkravene udelukke 13.000 elever fra at gå direkte på gymnasiet. Heraf vil 6.400 af dem heller ikke kunne gå direkte på erhvervsskolen. Det svarer til, at knap hver fjerde elev i 9. klasse ikke kan gå direkte på gymnasiet, mens lidt mere end hver 10. hverken kan gå direkte på gymnasiet eller erhvervsskole.

Arbejderklassens børn står for skud

De nye optagelseskrav rammer især de unge, hvis forældre står udenfor arbejdsmarkedet. Kravene vil afskære knap hver anden af de elever, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet, fra at gå direkte på gymnasiet. Unge med en arbejderbaggrund vil også få markant sværere ved at gå den direkte vej i gymnasiet. For arbejderklassens børn er det omkring en tredjedel, som ikke vil kunne gå direkte i gymnasiet.  Modsat vil børn fra overklassen og den højere middelklasse kun i meget lille omfang blive ramt af de nye optagelseskrav.

Børn fra overklassen og den højere middelklasse kun i meget lille omfang blive ramt

Chancerne for at få en ungdomsuddannelse i Danmark er i forvejen ikke ligeligt fordelt. Det er netop for arbejderklassens børn og børn med forældre, som står udenfor arbejdsmarkedet, at risikoen for at stå uden uddannelse som 25-årig er størst. Med adgangskravene afskærer man en del af de unge, som i forvejen har mindre sandsynlighed for at få en uddannelse, fra at kunne gå direkte på gymnasiet. Nogle af dem vil samtidig blive afskåret fra at gå direkte på erhvervsskolen.

Behovet for ufaglært arbejdskraft falder

Der kan bestemt være gode grunde til at indføre et karakterkrav på ungdomsuddannelserne, men man bør være meget opmærksom på de elever, man afskærer med karakterkravet – og have en meget klar plan for, hvordan de kan komme videre i uddannelsessystemet.

Fremtidens arbejdsmarked kalder på uddannelse, og behovet for ufaglært arbejdskraft falder. Allerede nu har vi en stor gruppe på ca. 16 procent. af en årgang, der stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse otte år efter, de forlod grundskolen.Vi kan ikke blive ved med at sende så mange ufaglærte unge ud på arbejdsmarkedet, som vi gør nu, når der bliver færre ufaglærte job. Det vil øge uligheden og kaste disse unge ud i et mere usikkert arbejdsliv, end de kunne få med en uddannelse i bagagen.

Vi kan ikke blive ved med at sende så mange ufaglærte unge ud på arbejdsmarkedet, som vi gør nu

Risikoen ved de nye krav er, at vi afskærer en stor gruppe unge fra at komme ind på en ungdomsuddannelse – en gruppe, der i forvejen er i større risiko for at stå uden uddannelse som voksen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook