Nye EU-regler styrker kampen mod social dumping

Der er tilfredshed i fagbevægelsen med nye EU-regler, som skal sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for udstationerede arbejdere
Efter flere års forhandlinger tyder meget nu på, at der er enighed om et nyt udstationeringsdirektiv i EU. Et direktiv, der betyder nye værktøjer i kampen mod social dumping. Formålet er at sikre en bedre balance mellem muligheden for at arbejde på tværs af grænser, og hensynet til at beskytte medlemsstaternes forskellige social- og arbejdsmodeller.

Direktivet slår blandt andet fast, at udstationerede arbejdere skal følge de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i det land, de arbejder. Uanset om reglerne er fastlagt gennem lovgivning eller kollektive overenskomster. Også vilkårene for udstationerede vikarer forbedres, og der sættes en grænse på, hvor længe man kan være udstationeret.

Enigheden om et nyt direktiv vækker glæder i fagforbundet 3F, der med mange ansatte i blandt andet byggebranchen bliver kraftigt berørt af reglerne om udstationeret arbejdskraft, og derfor har fulgt forhandlingerne tæt:

”3F’s medlemmer er nogle af dem, der mærker udfordringerne med udstationeret arbejdskraft allermest. Derfor ser vi positivt på, at vi med det nye udstationeringsdirektiv får et bedre sæt værktøjer til at forhindre social dumping af udstationeret arbejdskraft på 3F’ernes arbejdspladser. Med andre ord kommer vi med det nye direktiv tættere på at kunne sikre reel lige løn for lige arbejde på samme arbejdssted,” fortæller Tina Christensen, næstformand i 3F, til Netavisen Pio.

Bekymring for social dumping
I begyndelsen af marts blev EU’s to ”lovgivere”, Europa-Parlamentet og Rådet, enige et kompromis om udstationeringsdirektivet. Og i sidste uge blev repræsentanter for EU-landene så enige om selve teksten. Dermed mangler nu kun den endelige godkendelse i henholdsvis Rådet og Europa-Parlamentet. Det ventes at ske i løbet af maj eller juni.

Udstationeringsdirektivet fastsætter, hvilke regler der gælder, når et firma midlertidigt sender sine medarbejdere til et andet EU-land for at udføre arbejde. Det kunne eksempelvis være et polsk byggefirma, der udstationerer polske håndværkere i Danmark i forbindelse med en byggeopgave, som firmaet har vundet i et udbud.

Det nuværende udstationeringsdirektiv slår fast, at udstationerede arbejdere skal følge løn- og arbejdsvilkårene i det land, de arbejder (”modtagerlandsprincippet”). Alligevel er udstationeringsdirektivet blevet beskyldt for at åbne op for social dumping, fordi retten til fri bevægelighed ifølge kritikerne vægtes højere end hensynet til at sikre, at de udstationerede arbejdere følger modtagerlandets løn- og arbejdsvilkår.

Kritikere henviser blandt andet til den såkaldte Lavalsag fra Vaxholm i Sverige, hvor en svensk fagforening ved EU-Domstolen blev dømt for at lave iværksat en ulovlig blokade mod det lettiske firma Laval. Firmaet havde udstationeret arbejdere i byen, som fik en løn, der lå markant under det, fagbevægelsen betragtede som gældende overenskomstmæssige vilkår.

Løn skal fortsat fastlægges nationalt
Netop spørgsmålet om løn har været en helt centralt i forhandlingerne. Den danske fagbevægelse var nemlig bekymret for, at det oprindelige forslag fra EU-kommissionen sætte spørgsmålstegn ved, hvem der har rettet til at definere selve begrebet ”løn”. En problemstilling, der især er er vigtig i Danmark, hvor lønnen ikke er bestemt af lovgivning, men af kollektive overenskomster.

I det nuværende udstationeringsdirektiv hedder det, at løn skal defineres ”i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret.” Til ”praksis” hører blandt andet kollektive overenskomster, som bruges i Danmark.

Men i EU-kommissionens forslag til et nyt udstationeringsdirektiv var den formulering gledet ud. Det skabte bekymring i fagbevægelsen for, at det i sidste ende ville være op til EU-Domstolen at afgøre, hvordan lønbegrebet skulle defineres.

Også i Folketinget var flere partier bekymret, og det førte til, at et flertal i Folketinget uden om regeringen i sommeren 2016 gav et såkaldt ”gult kort” til EU-kommissionen – en mulighed som nationale parlamenter har, hvis de mener, at Kommissionen er gået for langt i forhold til at blande sig i forhold, der burde være op til hvert enkelt medlemsland.

Vigtigt at sende klart signal til EU
I det endelige forlig er det imidlertid lykkedes at få genindskrevet formuleringen om løn som et nationalt anliggende. Det glæder både fagbevægelsen og socialdemokraternes EU-ordfører Peter Hummelgaard, som i sin tid var med til at give det gule kort:

”Socialdemokratiet blev af mange, blandt andet regeringspartierne og De Radikale, skældt ud for at trække det gule kort over for EU-kommissionen. Men vi mener, at det var et vigtigt signal at sende til EU. En revision af udstationeringsdirektivet skal ikke bruges til at forringe vores hjemlige muligheder for at fastsætte lønningerne gennem kollektive overenskomstaftaler,” fortæller han til Netavisen Pio.

Han fortæller, at de danske socialdemokrater under forhandlingerne har haft en tæt kontakt til socialdemokratiske partier i andre lande.

”Det viser, at EU netop er en politisk kampplads. Hvis man vil ændre noget, er det vigtigt man trækker en klar linje, og ikke bare tager til Bruxelles med foldede hænder.”

Ligestilling for udstationerede vikarer
Hos 3F er man i det hele taget godt tilfredse med den endelige aftale, som man på en række punkter mener imødekommer de krav, som 3F sammen med store dele af den øvrige danske fagbevægelse har rejst i forbindelse med forhandlingerne:

”3F og resten af LO-familien gik ind i forhandlingerne om udstationeringsdirektivet med en lang ønskeliste til forbedringer for de udstationerede lønmodtagere. Vi er glade for, at vi med det nye direktiv er kommet i mål med en lang række af 3F’s centrale ønsker. Vi er navnligt lykkes med, at vores danske model kan rummes i aflønningsbegrebet i direktivet, at udstationerede vikarer skal ligebehandles med lokalansatte vikarer, og at længden af tidsperioden for udstationering nu er begrænset til 12 måneder med mulighed for udvidelse på 6 måneder.”

Udover lønspørgsmålet har en anden vigtig kamp for fagbevægelsen handlet om at sikre, at udstationerede vikarer kunne ligestilles med nationale vikarer, hvilket det lykkedes at få med i den endelige aftale.

Det er også blevet indført en tidsbegrænsning, så man maksimalt kan være ’udstationeret’ i 12 måneder, med mulighed for forlængelse i yderligere 6 måneder. Det er set fra fagbevægelsens synspunkt end forbedring i forhold til de 24 måneder, der tidligere har været på bordet. Arbejder man længere end det, overgår man fulgt ud til at være omfattet af reglerne i det land, man arbejder.

Til gengæld bliver transportområdet ikke omfattet af det nye udstationeringsdirektiv. Transportområdet er ellers et af de områder, hvor fagbevægelsen har udtrykt stor bekymring for social dumping. I stedte skal reglerne for transportområdet nu fastlægges i forbindelse med en særlig vejpakke, som i øjeblikket forhandles i EU.

Stadig meget at kæmpe for i EU
På andre områder har 3F og den øvrige fagbevægelse ikke fik helt det, de havde håbet på.

For det første lykkedes det ikke at få indført en såkaldt ”dobbelt lovhjemmel”, så direktivet ikke kun har lovhjemmel i reglerne om fri bevægelighed, men også i social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det vi ifølge fagbevægelsen sikre en bedre balance mellem de to hensyn, når EU -Domstolen i fremtiden skal træffe afgørelser.

For det andet blev muligheden for at indføre kædeansvar i forbindelse med offentlige udbud skrevet ud af den endelige aftale. Kædeansvar vil sige, at det er muligt at holde en hovedentreprenør ansvarlig for, at eventuelle underleverandører lever op til de aftalte løn- og arbejdsvilkår. Kædeansvar er dog skrevet ind i EU’s håndhævelsesdirektiv, ligesom flere domme har slået fast, at det er lovligt for medlemsstaterne at gøre brug af kædeansvar.

Selvom man hos 3F er overvejende tilfreds med udfaldet af forhandlingerne, så slår man også fast, at kampen for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår langt fra er slut:

”Vi er med det nye udstationeringsdirektiv nået et langt stykke ift. at sikre lige løn for lige arbejde på samme arbejdssted for Europas lønmodtagere. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og vores ønskeliste for bedre håndtag til at forhindre social dumping, respekt for den danske model og bedre vilkår for 3F’erne er fortsat lang.”


Kommentarer fra Facebook