Nye S-profiler på tunge poster
Nye S-profiler på tunge poster
Thomas Skriver ny udlændinge- og integrationsordfører og tidligere minister Kaare Dybvad Bek får den tunge post som Socialdemokratiets finansordfører
Socialdemokratiet har tirsdag formiddag valgt ny gruppeledelse og fordelt ordførerskaber.
Thomas Skriver Jensen bliver sit partis nye udlændinge- og integrationsordfører. En krævende post, som hidtil er blevet varetaget af Frederik Vad, som til gengæld bliver ny værdiordfører. En post, som Socialdemokratiet ikke hidtil har haft.
Frederik Vad skriver i et opslag på Facebook, at han selv har bedt om ikke at fortsætte som udlændinge- og integrationsordfører:
Alle har brug for en ny start engang imellem – også mig
“I dag er min sidste dag som Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører. Det har jeg selv valgt, og jeg tror ikke, det lykkes at finde nogen, der påstår det modsatte. Alle har brug for en ny start engang imellem – også mig.”
Thomas Skriver lader i et opslag på Facebook forstå, at han er udlændingepolitisk strammer akkurat som Frederik Vad:
Udlændingepolitikken skal være stram
"Lad mig sige det klart og tydeligt: Udlændingepolitikken skal være stram. Udlændinge, som ikke aktivt tilvælger Danmark og danske værdier, bør slet ikke være i Danmark. Det borgerlige Danmark kan se frem til hård kamp, hvor resultater tæller mere end store ord," skriver Thomas Skriver i opslaget og føjer til:
"Kom an."
Engelbrecht ny statsrevisor
Beskæftigelsesminister i SVM-regeringen, Kaare Dybvad Bek, bliver ny finansordfører. En vigtig post som hidtil er blevet varetaget af Benny Engelbrecht. Han bliver i stedet for økonomi- og indenrigsordfører.
Af samme grund kommer Engelbrecht til at arbejde tæt sammen med Firkløverregeringens økonomi- og indenrigsminister, SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.
Engelbrecht bliver samtidig sit partis statsrevisor.
Kaare Dybvad er yderligere valgt som nyt medlem af den socialdemokratiske gruppeledelse.
Tidligere minister bliver politisk ordfører
I sidste uge blev udlændinge- og integrationsminister i SVM-regeringen, Rasmus Stoklund, udnævnt til den vigtige post som politisk ordfører. En post som hidtil er blevet varetaget af Christian Rabjerg Madsen, som nu er blevet minister for natur og dyrevelfærd i Firkløverregeringen.
Rasmus Stoklund er som politisk ordfører født medlem af gruppeledelsen for den socialdemokratiske folketingsgruppe.
I sidste uge blev børne- og undervisningsminister i SVM-regeringen, Mattias Tesfaye, udnævnt til den tunge post som gruppeformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe. Af samme grund sidder han også for bordenden i S-gruppeledelsen.
Hun bliver således sit partis nye retsordfører
Lea Wermelin får også en tung post. Hun bliver således sit partis nye retsordfører. Hun fortsætter desuden som medlem af gruppeledelsen.
Wermelin har hidtil været sit partis sundhedsordfører. Et ordførerskab som nu går videre til det nyvalgte folketingsmedlem, Anders Kühnau. Han har i en årrække været regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Monberg ny beskæftigelsesordfører
Ny beskæftigelsesordfører bliver Thomas Monberg, som hidtil har været miljøordfører. Den tidligere S-beskæftigelsesordfører, Jens Joel, genopstillede ikke til folketingsvalget 24. marts.
Læs også:Mette F.'s store overraskelse: Bytter rundt på Wammen og Hummelgaard
Social- og boligminister i SVM-regeringen, Sophie Hæstorp Andersen, er Socialdemokratiets nye kultur-, idræts- og medieordfører. Hæstorp er også ny hovedstadsordfører. Desuden er hun blevet medlem af S-gruppeledelsen.
S-folketingsgruppen har ikke længere en ordførerpost som hedder fødevareordfører - ligesom der ikke er en minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i Firkløverregeringen. I stedet for er der en minister for natur og dyrevelfærd.
Den ministerpost er gået til Socialdemokratiets hidtidige politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen. Posten som S-ordfører for natur og dyrevelfærd er gået til Birgitte Vind.
Opdateret kl. 17.55 med Thomas Skriver-citat
Her er den fulde liste over de socialdemokratiske ordførerskaber
Her er listen over de ordførerskaber der tirsdag blev fordelt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, som efter valget består af 38:
Rasmus Stoklund: Politisk ordfører
Sophie Hæstorp Andersen: Kulturordfører, Hovedstadsordfører
Kaare Dybvad: Finansordfører
Trine Birk Andersen: Psykiatriordfører, Forebyggelsesordfører og Kirkeordfører
Trine Bramsen: Uddannelses- og Forskningsordfører, Boligordfører, aldersgrænse på sociale medier
Bjørn Brandenborg: Land-, By- og Transportordfører
Sofie de Bretteville: Børneordfører
Benny Engelbrecht: Økonomi- og Indenrigsordfører
Camilla Fabricius: Socialordfører, underordfører for Kvinders Sundhed
Fie Hækkerup: Miljøordfører
Katrine Evelyn: Indfødsretsordfører
Thomas Skriver: Udlændinge- og Integrationsordfører
Thomas Klimek: Ældreordfører, underordfører for Færøerne
Simon Kollerup: Forsvarsordfører
Anders Kronborg: Erhvervsordfører
Anders Kühnau: Sundhedsordfører
Malte Larsen: Ordfører for Digitalisering, Ordfører for Iværksætteri
Thomas Monberg: Beskæftigelsesordfører
Flemming Møller Mortensen: Udenrigs- og Udviklingsordfører
Anne Paulin: Skatte- og Vækstordfører (Malte Larsen vikarierer)
Jesper Petersen: Klima-, Energi- og Forsyningsordfører
Matilde Powers: Undervisningsordfører
Kasper Roug: Europaordfører, Veteranordfører, Beredskabsordfører og underordfører for Grønland
Frederik Vad: Værdiordfører
Birgitte Vind: Ordfører for Natur og Dyrevelfærd, Ligestillingsordfører
Lea Wermelin: Retsordfører
Kommentarer
Hvis alle slapper lidt af,…
Hvis alle slapper lidt af, skal det nok blive godt
Jeg har ondt af de unge. For…
Jeg har ondt af de unge. For de er indoktrineret af en online TikTok kultur helt uden liv og sjæl.
Og så venter vi på at Aksel…
Og så venter vi på at Aksel Jensen fortæller os, at hele den Socialdemokratiske folketings gruppe er korrupte alle sammen.
Tilføj kommentar