Nye tal: Aldrig har færre været på efterløn

Antallet af danskere der er på efterløn, er det laveste i snart 40 år. Men der er behov for en løsning for de nedslidte på arbejdsmarkedet.
Foto: Colourbox
I 38 år har der ikke været så få på efterløn som nu. Antallet sætter bundrekord med nu stabilt under 50.000, og det er stadig faldende. Det skriver Fagbladet 3F.

I januar 2013, før tilbagetrækningsreformen trådte i kraft, var der 108.000 på efterløn.

Samtidig sætter antallet af tilsluttede til ordningen også bundrekord. Det er i dag under hver femte af a-kassernes medlemmer, der betaler efterlønsbidrag.

Afgangen fra efterlønsordningen kan tage yderligere til, forudser Verner Sand Kirk, der er direktør for Danske A-Kasser. Fra 1. januar i år er en forringelse nemlig slået igennem.

Årgang 1956, der kan komme på efterløn fra i år, får nemlig modregnet deres pensionsopsparing, uanset hvornår de går på efterløn.

”Jeg hørte om nogle ældre sygeplejersker, der var til møde med deres pensionskasse. De var dybt chokerede og på grådens rand, da de hørte, hvor ringe de er stillet med efterløn, fortæller Verner Sand Kirk til Fagbladet 3F.

Det var gået fint uden reform

Efterlønnen blev indført i 1979. Ved udgangen af 1980 var 53.000 på efterløn. Antallet af efterlønsmodtagere toppede i 2003 med over 185.000. Men faktisk helt fra 2007 har der været et jævnt fald.

De økonomiske vismænd konkluderede tilbage i 2013, at der i 2050 kun ville være omkring 5.000 danskere på efterløn.

Det var længe før, politikerne forhøjede efterlønsalderen og gennemførte andre forringelser.

”Den såkaldte tilbagetrækningsreform løste et problem, som aldrig ville være opstået. Hvis politikerne havde holdt fingrene væk, så ville efterlønnen stille og roligt have udviklet sig til et gode for de måske omkring 50.000, som den oprindelig var tiltænkt,” siger Verner Sand Kirk om aftalen fra 2011, hvor først VK-regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale besluttede at ændre efterlønnen og senere blev fastholdt af SSFR-regeringen.

Verner Sand Kirk tilføjer, at politikerne som begrundelse for forringelserne brugte prognoser, hvor antallet af efterlønsmodtagere lå 20.000 for højt. Det blev senere opdaget.

S: Behov for en løsning for de nedslidte

De facto-afskaffelsen af efterlønnen betyder, at flere politikere og fagforbund har efterspurgt en løsning for de mest nedslidte på det danske arbejdsmarked, når pensionsalderen stiger. En løsning for dem, som er kommet tidligst ud på arbejdsmarkedet og dem som har haft de hårdeste fysiske job.

Det mener blandt andet Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, der kort før jul talte for at en fleksibel eller differentieret pensionsalder kunne blive nødvendig.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce