Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Forældre til børn i privatskoler har gennemsnitligt en årlig indkomst før skat på knap 541.000 kroner.
Det er 19 procent højere indkomst end for forældre med børn i folkeskolen.
Den største forskel i indkomstniveau finder man i hovedstadskommunerne.
Her har forældre til børn i fri- og privatskoler i gennemsnit en årlig indkomst før skat på knap 667.000 kroner. Det er 26 procent højere end det årlige indkomstniveau for forældre med børn i hovedstadskommunernes folkeskoler.
Det er forældre med relativ høj indkomst, som oftest har deres børn i frie grundskoler
Tallene viser, at forældre med høje indkomster i højere grad sender deres børn i fri- og privatskoler, forklarer Lene Riberholdt, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik:
”Eksempelvis har folk gennemsnitligt lavere indkomst i landkommuner, end de har i storbykommuner. Men uanset om vi er på landet, i provinsen, storbyen eller oplandet, gælder det, at det er forældre med relativ høj indkomst efter lokale forhold, som oftest har deres børn i frie grundskoler,” siger hun.
Gennemsnitlig indkomst før skat for forældre med børn i folkeskolen og forældre med børn i frie grundskoler. Opgjort efter kommunetype.
Kilde: Danmarks Statistik
Tallene fra undersøgelsen viser også, at hver tredje forælder til børn i fri- og privatskoler har en lang videregående uddannelse eller en ph.d.-grad.
Til sammenligning er det – blandt forældre til børn i folkeskolen – kun hver femte, der har en lang videregående uddannelse eller derover.
Andel forældre til børn i frie grundskoler og folkeskolen med lange videregående uddannelser/ph.d. Kilde: Danmarks Statistik
”Tallene om forældrenes uddannelse udviser samme tendens som statistikken over forældres indkomst. Det er de højtuddannede efter lokale forhold, som sender deres børn i frie grundskoler”, siger Lene Riberholdt og tilføjer:
Forældre med børn i frie grundskoler har længere uddannelser end folkeskoleforældre
”Tallene viser også, at forældre med børn i frie grundskoler har længere uddannelser end folkeskoleforældre, uanset hvor i landet vi befinder os.”
Hun henviser desuden til en analyse fra Danmarks Statistik, der viser en veldokumenteret sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst.
Allerede før folketingsvalget meldte Socialdemokratiet ud, at man – som en del af finansloven – ønskede at sænke den såkaldte koblingsprocent fra 76 til 71 procent.
Forslaget skulle indbringe 300 millioner kroner, som partiet ville bruge på at styrke folkeskolen.
Men i starten af november måtte regeringen droppe forslaget om at tage penge fra privatskolerne og bruge på folkeskolen. Det skyldtes, at støttepartierne – Radikale Venstre, SF og Enhedslisten – afviste idéen.
Det fik bl.a. den tidligere FOA-boss, Dennis Kristensen, til at kritisere især SF og Enhedslisten i skarpe vendinger:
Det ligner designerpolitik for ikke at støde egne middelklassevælgere
”Til gengæld er det for mig helt uforståeligt, at Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten samtidig afviser, at skrue ned for skatteyder-finansieringen af friskoler og private grundskoler. Det ligner designerpolitik for ikke at støde egne middelklassevælgere fremfor politik baseret på solidaritet og fællesskab,” skrev Dennis Kristensen, fhv. forbundsformand for fagforeningen FOA, i en klumme i Netavisen Pio.
Kommentarer
Skal denne artikel forstås på den måde, at det er en bestemt gruppe, der befolker fri- og privatskoler? For så vil en ændring af koblingsprocenten op mod 100% medvirke til, at der kunne opnås en mere ligelig fordeling af forældre, der ville kunne flytte deres børn til fri- og privatskoler. Det kunne give en mere social retfærdig mulighed for alle.
I stedet for at punke friskolerne, burde socialdemokraterne prøve at lære af dem. De har IKKE verdens næstlængeste skoledag. Lærernes forberelse er IKKE underlagt lov 409, der burer dem inde fra 8-16. Hvis disse to faktorer blev ændret i folkeskolen, ville den være win-win for både lærere og elever.