Henter indhold

12. februar 2018

Annonce:
Nyheder
Nye tal: Flere private end selvejende daginstitutioner
Kommunale nedskæringer har formentlig medvirket til at udbrede den private daginstitution. Til gengæld er de selvejende institutioner i frit fald.
12. februar 2018

For første gang er der nu flere private end selvejende daginstitutioner i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed er der på kun godt 10 år sket en dramatisk ændring af daginstitutionslandskabet.

Mens langt hovedparten af de danske daginstitutioner ejes og drives af kommunen, så ser den private daginstitution ud til på få år at have fortrængt den selvejende som det primære alternativ til de kommunalt drevne dagtilbud. Den selvejende model har en lang tradition i Danmark, og går tilbage til tiden før kommunerne begyndte at tilbyde børnepasning.

Af de tre ejerskabsformer – der lidt forenklet kan siges at repræsentere henholdsvis staten, markedet og civilsamfundet – er det faktisk kun den private daginstitution, som er i vækst i disse år. Også antallet af kommunale daginstitutioner er nemlig faldet drastisk de seneste ti år. Det skyldes, at mange daginstitutioner er blevet ned- eller sammenlagt ud fra et politisk ønsket om at samle børn i større enheder.

Knap 500 private daginstitutioner
Siden det i 2005 blev muligt at etablere private daginstitutioner, er udviklingen gået stærkt. Hvor der tilbage i 2007 var 1169 selvejende vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og aldersintegrerede institutioner, var tallet i 2014 faldet til 655. Det er et fald på 44 procent. Til gengæld var antallet af private daginstitutioner mere end fordoblet, fra 246 til 518 daginstitutioner.

Siden da har Danmarks Statistik ændret sin opgørelsesmetode, og Danmarks Statistik oplyser til Netavisen Pio, at det ikke er er muligt at lave en direkte sammenligning af tal fra 2014 og tidligere år med de nye tal fra 2017. Alligevel tyder meget på, at udviklingen er fortsat efter 2014.

I 2017 er der 494 selvejende og 496 private daginstitutioner, det vil sige institutioner, der ledes af en forældrebestyrelse (enkelte institutioner er fordelt på flere enheder). Til sammenligning var der 1.209 kommunale daginstitutioner.


Kilde: Danmarks Statistik
BEMÆRK: Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne tallet for 2017 med tallene fra de øvrige år, da Danmarks Statistik har ændret sin opgørelsesmetode.

Private daginstitutioner fik etableringsret i 2005
Ifølge Stig Broström, professor emeritus ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, kan stigningen i private daginstitutioner ses som en reaktion på, at kommunerne mange steder har lukket de lokale daginstitutioner.

”Kommunerne har nedlagt mange kommunale institutioner, som regel fordi børnetallet er faldet eller fordi institutionerne er dyre i drift. Nogle steder er der ingen aktiv forældregruppe, og så sker der ikke noget. Men andre steder er der en aktiv forældregruppe, og som så starter privat daginstitution op. Det tror jeg er Det tror jeg er grunden til, at tallet er stigende”, fortæller han til Netavisen Pio.

Det kan jo virke lidt paradoksalt, at kommunerne i et forsøg på at spare penge og skabe større enheder faktisk er med til at fremme en udvikling, der trækker i den stik modsatte retning?

”Ja, det kan man godt sige. Kommunerne får i hvert fald ikke altid den gevinst, de havde regnet med, for de kommer jo til at betale tilskud til de private institutioner alligevel. Det er en dårlig udvikling set fra den kommunale forvaltning.”

Folketinget vedtog i 2005 en såkaldt etableringsret for private daginstitutioner. Det betyder, at alle i princippet kan starte en privat daginstitution og modtage et tilskud fra kommunen, der svarer til det tilskud, der gives per barn i en kommunal daginstitution. Institutionen skal dog leve op til en række krav, der er fastsat i både lovgivningen og af den enkelte kommune, og det er op til institutionen selv at skaffe sine børn.

Selveje en uddøende dansk tradition
De selvejende daginstitutioner har derimod ikke nogen etableringsret, men skal drives efter en aftale med kommunen. Det betyder også, at kommunen reelt kan lukke institutionen ved at opsige aftalen og lukke ofr videre tilskud. Til gengæld får de selvejende institutioner så henvist børn gennem den kommunale pladsanvisning.

”Selveje er en gammel dansk tradition for at have en parallelitet til det kommunale system. De selvejende institutioner var startet af organisationer med hver deres ideologiske udgangspunkt. rie Børnehaver som var socialdemokratisk, Danske Daginstitutioner som var konservativt og Menighedernes Daginstitutioner som var kristent. Det havde sin tid i ideologiernes storhed, helt op i 70’erne. Men det var ikke altid nogen god forretning”, fortæller Stig Broström.

I 2015 gik Frie Børnehaver konkurs. En række selvejende institutioner er også overgået til at blive drevet som private institutioner, formentlig for på den måde at gøre brug af etableringsretten og dermed ikke være afhængig af en aftale med kommunen.

Beskyldes for at være profitbørnehaver
Private institutioner adskiller sig fra selvejende på flere måder. I en selvejende institution er forældrebetalingen den samme som i en kommunal institution. I en privat institution kan bestyrelsen beslutte at kræve en højere betaling. Det gør, at de private institutioner er blevet beskyldt for at skabe A- og B-hold i forhold til, hvilke forældre der har råd til at betale.

En anden forskel handlinger om muligheden for at trække profit ud af institutionen. Er der overskud i en selvejende institution, så bliver overskuddet i institutionen og kan bruges næste år. Er der derimod overskud i en privat institution, så kan overskuddet udbetales som profit til ejeren eller ejerne.

Netop spørgsmålet om profit betyder, at de private institutioner fra starten har været mødt med skepsis fra især venstre side af folketingssalen. Enhedslisten har således af flere omgange forsøgt at få afskaffet muligheden for at ”lave profit på børn”. Her har man omvendt været positive over for de selvejende, på grund af deres forankring i civilsamfundet.

S: Vi stemte imod privatinstitutioner
Hos Socialdemokratiet er vikarierende børneordfører Pernille Rosenkrantz-Theil ikke begejstret for den store vækst i private daginstitutioner:

”Vi har slet ikke støttet, at der skulle være private daginstitutioner. Socialdemokratiet stemte imod, dengang det blev indført. Det er helt fint, at der findes alternativer til de kommunale daginstitutioner i form af selveje. Men det skal ikke være på en måde, hvor man kan melde sig ud af fællesskabet eller trække penge ud af institutionerne”.

Hun peger på, at daginstitutionsområdet adskiller sig fra skoleområdet. Her har man også private skoler, men modsat på daginstitutionsområdet, så er det her ikke muligt at trække overskud ud som profit.

I forhold til spørgsmålet om, at de private daginstitutioner kan skabe større skel i samfundet, så er Socialdemokratiet klar til at tage kontante skridt:

”Det primære problem er, at vi bliver et mere opdelt samfund. Derfor har vi i Socialdemokratiet også i forbindelse med vores nye udlændingeudspil sagt at alle, også private, skal være med til at tage et ansvar for at løse problemerne, hvis de vil modtage offentligt tilskud”, fortæller Rosenkrantz-Theil.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO