”De skønnede nominelle offentlige forbrugsudgifter er nedjusteret med ca. tre mia. kr. i 2018,” hedder det i redegørelsen.

Dermed er den planlagte stigning i det offentlige forbrug halveret i forhold til december måned. Dengang forventede regeringen en vækst på 1,0 procent, men med dagens redegørelse forventes den nu at lande på 0,5 procent.

Hos Socialdemokratiet mener finansordfører Benny Engelbrecht, at regeringen har forsøgt at pynte på hvor mange penge der bruges på velfærd:

”Regeringen brystede sig ved årsskiftet af, at de havde flere penge til offentligt forbrug i år og til næste år, men med denne udgave af Økonomisk Redegørelse bliver de taget med bukserne nede om anklerne. For nu viser det sig, at pengene for et stor dels vedkommende blev fyret af på skattelettelser i februar.”
Penge brugt på skattelettelser

Det offentlige forbrug er de penge, der går til at velfærdsservice som eksempelvis børnehaver, folkeskoler, sygehuse og plejehjem. Derimod indgår udgifter til overførselsindkomster som folkepension og dagpenge ikke i det offentlige forbrug.

Den socialdemokratiske ordfører peger på, at udgifterne til velfærd ikke tilstrækkeligt til at holde trit med befolkningsudviklingen, hvor især det stigende antal ældre lægger pres på de offentlige udgifter. Det som økonomerne kalder ”det demografiske træk”,

Ifølge tal fra Finansministeriet skal de offentlige udgifter stige med omkring 0,7 procent om året, for at holde trit med befolkningsudviklingen:

”Faktisk er der blot 0,5 procent tilbage til offentligt forbrug. Og dermed kan regeringen hverken i år eller næste følge med det demografiske træk. Altså det, at der bliver flere borgerne, der efterspørger den offentlige velfærd.”

I december forventede Finansministeriet, at det offentlige forbrug i 2018 ville lande på 552,4 milliarder kroner. Men i mandagens redegørelse lyder vurderingen nu på 549,3 milliarder kroner, altså 3,1 milliarder kroner mindre.

”Nedjusteringen skal blandt andet ses i lyset af, at en del af finansieringsbidraget fra det finanspolitiske råderum, der indgik som en del af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (februar 2018), reducerer det offentlige forbrug,” skriver ministeriet i redegørelsen.

Det betyder oversat, at Finansministeriet i december indregnede en del af det økonomiske råderum som offentligt forbrug, selvom det endnu ikke var besluttet, hvad pengene skulle bruges på. Da regeringen i februar indgik skatteaftale med Dansk Folkeparti, så tog man så de penge, og brugte dem på at sætte skatten ned.
Velfærdsudgifter fylder mindre i samfundsøkonomien

Der er dog også andre grunde til, at stigningen i de offentlige udgifter bliver markant lavere end forventet. Blandt andet forventer regeringen lavere udgifter til aktivering og til integration, ligesom at prisudviklingen har været lavere end forventet.

Over Ritzau forklarer Finansminister Kristian Jensen imidlertid, at det også handler om at lægge en dæmper på forbruget for ikke at overophede økonomien:

”Man skal huske på, at hvis ikke der er kapacitet til rådighed, og man øger det offentlige forbrug for meget, så er det med til at skabe en overophedning, der kan være farlig for dansk økonomi, siger Kristian Jensen.

Benny Engelbrecht mener dog, at der er andre og bedre måder at sikre sig mod overophedning end at skære i de offentlige udgifter:

”Der kan opstå flaskehalse på det danske arbejdsmarked ifølge Økonomisk Redegørelse. Derfor ville det være naturligt at investere i opkvalificering af ufaglærte. Den bedste måde at få dem, med der er langt fra arbejdsmarkedet, er jo aktivt at udnytte opsvinget. Det er desværre bare ikke hvad regeringen gør. Den skærer tværtimod på erhvervsuddannelserne, på et tidspunkt hvor vi burde investere mere i dem.”

I 2019 lægger regeringen op til, at væksten skal være på blot 0,3 procent. Dermed vil væksten igen være under det, der kræves for at følge med befolkningsudviklingen. Og samtidig vil det betyde, at de offentlige udgifter vil udgøre en mindre del af den samlede økonomi fremover:

”Den skønnede realvækst i det offentlige forbrug i 2018-2019 er lavere end gennemsnittet for 2000-2017 og bidrager til, at udgifterne til offentligt forbrug aftager målt som andel af økonomien,” står der i redegørelsen.