Nye tal: Ikke-vestlige indvandring koster milliarder

Ikke-vestlige indvandrere koster 36 milliarder om året. Også personer med dansk oprindelige er nu underskudsforretning.
Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er en nettoudgift på 36 milliarder kroner om året for de offentlige finanser.

Det oplyste finansminister Kristian Jensen (V) torsdag på baggrund af en ny rapport fra Finansministeriet. Til sammenligning koster personer af dansk oprindelse 2 milliarder kroner om året, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager positivt med tre milliarder kroner årligt.

Finansministeriet har, på baggrund af tal fra 2015, set på, hvad ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere betaler i skat i forhold til hvad de trækker på af offentlige ydelser.

Når ikke-vestlige indvandrere ifølge Finansministeriet udgør en nettoomkostning, så skyldes det, at der i forhold til den øvrige befolkning er langt færre i arbejde og langt flere på overførselsindkomst.

Sidste år opgjorde Finansministeriet regnestykket til 33 milliarder kroner på baggrund af tal fra 2014. Stigningen skyldes primært, at der fra 2014 til 2015 er kommet mange flere asylansøgere til Danmark.

Stor forskel i gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Det er ikke alle indvandrere, der udgør en omkostning for de offentlige finanser. Indvandrere fra vestlige lande udgør et positivt bidrag på fem milliarder, mens deres efterkommere udgør en omkostning på to milliarder. Altså en samlet gevinst på tre milliarder.

Men også inden for gruppen af ikke-vestlige indvandrere er der imidlertid stor forskel. Blandt andet er personer fra Ukraine, Kina og Indien i gennemsnit en gevinst for de offentlige finanser. Faktisk er hele 36 procent af de ikke-vestlige indvandrere end gevinst for de offentlige finanser.

En relativ stor andel af de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er unge. Dermed trækker de på udgifter til eksempelvis børnepasning og uddannelse, mens de typisk ikke betaler ret meget i skat.

På længere sigt kan mange derfor vise sig at blive en god forretning, såfremt de kommer i beskæftigelse.

Gevinst ved løn til 200.000 kroner
Markant færre indvandrere end personer med dansk oprindelse er i beskæftigelse. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere kun på omkring 50 procent, mens den for personer af dansk oprindelige var på 79 procent.

Finansministeriet spår, at hvis indvandrere havde samme beskæftigelsesgrad som personer af dansk oprindelse, vil det alene forbedre de offentlige finanser med 17 milliarder kroner om året.

Inden for gruppen af ikke-vestlige indvandrere er der desuden stor forskel på beskæftigelsesgraden for mænd og kvinder. Blandt personer af dansk oprindelse er beskæftigelsesgraden kun to procentpoint højere for mænd end for kvinder, mens den for ikke-vestlige indvandrere er hele ni procent.

Finansministeriet har regnet sig frem til, at der faktisk ikke skal en særlig høj løn til, for at personer bliver en nettogevinst. Man skal således blot skal tjene en løn på omkring 200.000 kroner om året, for at være en gevinst for de offentlige finanser.

Og måske vil billedet være mere positivt, når Finansministeriet til næste år fremlægger nye beregninger, der så til den tid vil bygge på beregninger fra 2016. Finansministeriet kunne i dag også fortælle, at siden 2015 er der faktisk kommet 23.000 flere med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse. Dermed er ikke-vestlige indvandrere faktisk den gruppe på arbejdsmarkedet, som relativt set har oplevet den største fremgang.

Men da der samtidig er kommet et næsten tilsvarende antal ikke-vestlige indvandrere til Danmark, især gennem asylsystemet, så er antallet af ikke-vestlige indvandrere på overførselsindkomst kun faldet med 300 personer.

Danskere er blevet en dårlig forretning
De indfødte danskeres bidrag til statskassen er faldet drastisk. Fra et positivt bidrag på 56 milliarder i 2014 til et negativt bidrag på 2 milliarder i 2015. En forskel på hele 58 milliarder kroner.

Den meget markante forskel skyldes, at der i 2014 var en række ekstraordinære store engangsindtægter til den danske stat, først og fremmest fordi Folketinget besluttede at fremrykke beskatningen af kapitalpensioner.

Dermed kommer skatteindtægterne – og den enkelte danskernes bidrag – til at fremstå ekstra højt i 2014.


Kommentarer fra Facebook