Det er konklusionen i en ny analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

Andelen af læreruddannede, der arbejder uden for folkeskolen, er steget fra 35 til 37 procent fra 2014 til 2017.

Resultatet er, at mere end 26.500 med en læreruddannelse nu arbejder uden for folkeskolen. En stor del af dem har søgt mod de private skoler.

Det er en lille, men alvorlig stigning i antallet af lærere, der søger væk fra folkeskolen

Selvom stigningen er lille, så har lærerflugten store konsekvenser, mener Anders Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College og folkeskole-ekspert.   

“Det er en lille, men alvorlig stigning i antallet af lærere, der søger væk fra folkeskolen, fordi den sker i en situation, hvor vi har brug for alle lærerkræfter og specielt brug for at styrke folkeskolen,” siger han til Politiken og tilføjer:

“Det går ud over eleverne – ikke bare deres læring, men også dannelse og trivsel.” 

Bondo bekymret

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er også bekymret over udviklingen. Han mener, at folkeskolereformen bærer en stor del af skylden, fordi man har gjort lærernes arbejdsvilkår dårligere.  

“Man kan jo godt sige, at vi skal uddanne nogle flere lærere, men det nytter ikke, hvis de lærere, der er, søger væk. Så vi bliver nødt til at få vendt den her udvikling,” siger han til Politiken.

Antallet af folkeskoler er raslet ned de seneste år, og at bevillingerne til folkeskolerne samtidig er faldet under den blå regering 

Privatskoler vokser, folkeskoler lukker

I Socialdemokratiet er man enig med Anders Bondo Christensen i, at udviklingen går den forkerte vej, når lærerne forsvinder fra folkeskolen.

Undervisningsordfører, Annette Lind (S), mener, at det især er andre faktorer end folkeskolereformen, der har fået flere lærere til at vende folkeskolen ryggen:  

“Jeg tror ikke alene, at man kan tilskrive det folkeskolereformen. En forklaring kan være, at der er en generel tendens til, at flere vælger privatskoler til deres børn, og derfor er der en naturlig overgang af flere lærere til privatskolerne. En anden årsag er at antallet af folkeskoler er raslet ned de seneste år, og at bevillingerne til folkeskolerne samtidig er faldet under den blå regering,” siger hun til Netavisen Pio.

Elever og lærere vælger privatskolen

Over en tredjedel af de lærere, som søger væk fra folkeskolen, finder jobs i de private skoler. Af de læreruddannede, der arbejder uden for folkeskolen, er 36 procent ansat i de private grundskoler.  

Mens andelen af læreruddannede, som arbejder i folkeskolen, falder, så stiger andelen på privatskolerne. Det viser de nye tal fra AE-rådet.

Det er jo i skærende kontrast til den nuværende regering, som er mest interesseret i at forgylde de privatskole

Privatskolernes succes er drevet frem af den blå regering, mener Socialdemokratiets undervisningsordfører:

“Elever og lærere søger væk fra folkeskolen, og det er også derfor, at Socialdemokratiet vil prioritere folkeskolen højere end den er i dag. Vi har f.eks. foreslået at tilføre folkeskolen flere ressourcer. Det er jo i skærende kontrast til den nuværende regering, som er mest interesseret i at forgylde de privatskoler,” lyder det fra Annette Lind, der minder om, at det offentlige tilskud til privatskolerne er steget under Løkkes regeringstid.

Flere og flere danske børn starter på private skoler, og Danmark ligger langt over gennemsnittet blandt OECD-lande, når man ser på andelen af børn, der går i privatskole. I dag går 17,4 procent af alle børn i 1. klasse på en privatskole.

Det viser tal fra AE-rådet, som blev offentliggjort tidligere i april.

Minister: “Behøver ikke være negativt”

Mens Socialdemokratiet og Danmarks Lærerforening er bekymret over, at en del af lærerne søger væk fra folkeskolen, så mener undervisningsminister Merete Riisager (LA) ikke, at udviklingen behøves at være negativ.  

Analysen viser også, at de fleste lærere, som ikke arbejder i grundskolen, anvender deres lærerfaglighed på anden vis. Og det behøver ikke at være negativt

“Analysen viser også, at de fleste lærere, som ikke arbejder i grundskolen, anvender deres lærerfaglighed på anden vis. Og det behøver ikke at være negativt. Når det er sagt, bliver lærere uddannet til at undervise, og den faglighed og didaktiske viden har vi brug for i folkeskolen,” siger hun i et skriftligt svar til Politiken.   

Anders Bondo Christensen forklaring -  om at det er folkeskolereformen, som har givet lærerne dårligere arbejdsbetingelser - køber ministeren ikke:

“Jeg synes, det er for skarpt trukket op at konkludere, at folkeskolereformen har skabt lærerflugt. Der kan være flere årsager til, at læreruddannede søger job uden for folkeskolen,” skriver Merete Riisager i mailen til Politiken.

Ministeren peger på, at tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af børn i folkeskolen er faldet.