Henter indhold

11. juni 2018

Annonce:
Nyheder
Nye tal: Medlemmer betaler selv størstedelen af dagpengene
Mens centrale ministre sår tvivl om dagpengene, så viser nye tal, at a-kassemedlemmerne selv betaler størstedelen af udgifterne
11. juni 2018

Medlemmerne af landets a-kasser betaler selv for størstedelen af deres dagpenge. Det viser et nyt svar til Folketinget fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Over halvdelen af de penge, der i disse år udbetales som dagpenge, kommer nemlig fra lønmodtagernes medlemskontingenter til a-kasserne.

Tallene kommer efter, at regeringen endnu engang har luftet tanken om at skære ned på dagpengene. I efteråret 2017 var regeringen parat til at skære i dagpengene til nyuddannede for at betale for en erhvervspakke.

Og for en måneds tid siden tog økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille igen fat på diskussionen om dagpenge til nyuddannede, da udtalte, at ”Der kan være en kultur om, at når man er færdig med sin uddannelse, kan man gå og hygge sig lidt på dagpenge, indtil man har lyst til at få et nyt job.”

Tager ikke højde for skat og afgifter
Beskæftigelsesministeriet forventer, at udgifterne til dagpenge i år bliver på 15,5 milliarder kroner. Samtidig forventer ministeriet, at få indtægter i form af medlemsbidrag på 8,7 milliarder kroner. Dermed betaler medlemmerne selv for cirka 56 procent af dagpengene.

Men faktisk er statens udgifter til dagpenge betydelig mindre end det, der fremgår af beskæftigelsesministerens svar. Det skyldes, at der betales almindelig indkomstskat af dagpenge, og en del af pengene derfor kommer tilbage i statskassen.

Omvendt har lønmodtagerne også et skattedrag for de penge, der indbetaler som medlemsbidrag. Men skattefradraget er lavere end skattebetalingerne, forklarer Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser, til Netavisen Pio.

”I beskæftigelsesministerens svar er udgiften opgjort som et bruttobeløb før fradrag og beskatning. Men der er ikke symmetri mellem fradragsværdi for kontingent og beskatning af dagpengeudbetalinger. Fradragsværdien er lavere end beskatningen, og det betyder jo at medfinansieringen undervurderes.”


Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Mere kontanthjælp skidt forretning for statskassen
Ud over de penge, der betales tilbage i form af indkomstskat, kommer yderligere en del af pengene tilbage til statskassen i form af moms og andre afgifter, når dagpengemodtagerne bruger pengene.

Dagpengekommission, som blev nedsat under Thorning-regeringen og afleverede sin rapport i efteråret 2015, vurderede, at udgifterne blev næsten halveret, når der blev taget højde for skatter og afgifter:

”I de senere år har udgifterne til dagpenge udgjort mellem 17 og 19 mia. kr., eller cirka 9-10 milliarder kroner efter tilbageløb af skatter og afgifter,” skrev Dagpengekommissionen i sin rapport.

Siden Dagpengekommissionen færdiggjorde sit arbejde er arbejdsløsheden faldet, og derfor er udgifterne – både før og efter skat – også faldet.

Verner Sand Kirk mener, at såfremt vi ikke havde dagpengesystemet, så ville mange flere af de arbejdsløse være berettiget til at få kontanthjælp. Som modtager af kontanthjælp får man færre penge udbetalt end på dagpenge, til gengæld finansieres ordningen fuldt ud af statskassen.

”Jeg er overbevist om, at det ville være en skidt forretning for statskassen, hvis alle meldte sig ud af a-kassen,” lyder det fra Verner Sand Kirk.

 

Emner:

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO