Nye tal: Så mange på byggepladserne er udlændinge

Migrantarbejdere

Nye tal: Så mange på byggepladserne er udlændinge

Udenlandsk arbejdskraft strømmer ind over Danmarks grænser som aldrig før. Særligt til landets store byggerier, er det en nødvendighed, men det medfører øget risiko for ulykker og kriminalitet

DR-dokumentaren 'På statens regning' afslørede omfattende løntyveri og meget farlige arbejdssituationer
Billedtekst

DR-dokumentaren 'På statens regning' afslørede omfattende løntyveri og meget farlige arbejdssituationer

Foto: DR/Nikolaj Viborg

Ifølge en ny analyse fra Danske Byggefag er 59 procent af de 23.000 nyansatte i bygge- og anlægsbranchen i de sidste fire år udenlandsk arbejdskraft.

Andelen af udenlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen lå i 2010 på 3,2 procent, mens den i 2024 lå på 17 procent. Det er således sket en femdobling de sidste 15 år.

Det betyder, at af de 159.602 fuldtidsbeskæftigede i tredje kvartal af 2024, var 26.771 udenlandske arbejdstagere.

Det skriver organisationen, der består af 3F Byggegruppe, Dansk El-Forbund, Blik & Rørarbejderforbundet, Malerforbundet, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund og HK Privat i en pressemeddelelse.  

​​Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig, og der har aldrig været så meget af det i Danmark som der er lige nu

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) har tidligere sagt til Netavisen Pio, at han byder den stigende udenlandske arbejdskraft velkommen:

​​“Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig, og der har aldrig været så meget af det i Danmark som der er lige nu.”

Selvom det er nødvendigt med udenlandsk arbejdskraft, særligt til store byggerier som Femern Bælt-forbindelsen og Novo Nordisks fabrik i Kalundborg, medfører det også statistisk set en øget risiko for arbejdsulykker, social dumping og arbejdskriminalitet.

Det viste rapporten Migrantarbejderes Arbejdsmiljø og Sikkerhed i Bygge- og anlægsbranchen fra 2023 fra Aalborg Universitet.

Vores udenlandske kolleger har fire gange så stor risiko for at dø på arbejdet

For at have hånd i hanke med det stigende antal migrantarbejdere, siger direktør for Danske Byggefag, Søren Sand Kirk: 

“Der er behov for blandt andet et nationalt ID-kort, der gør det muligt at kontrollere, hvem der er på byggepladserne og hvilke virksomheder, de er ansat af, og der er behov for øget tilsyn og kontrol fra Arbejdstilsynet og Skat, for at sikre at medarbejderne ikke bliver udsat for farligt arbejdsmiljø og at de har de nødvendige papirer i orden og endelig er der behov for udbredelse af sociale klausuler”

Migrantarbejdere er i øget fare for at dø på jobbet

Formand for Danske Byggefag og 3F Byggegruppen, Claus von Elling, skrev i Børsen i januar:

“Vores udenlandske kolleger har fire gange så stor risiko for at dø på arbejdet. De arbejder alt for mange timer, bliver underbetalt, og særligt dem fra tredjeverdenslande bliver tvunget til at tilbagebetale store summer til de bagmænd, der har skaffet dem til landet.”

Og der er tit noget at komme efter, når der føres kontrol, fortalte Rasmus Stoklund sidste år til Netavisen Pio

Arbejdstilsynet modtog alene sidste år over 14.000 anmeldelser om arbejdsulykker. Hvert år koster arbejdsulykker samfundet over 28 milliarder kroner. Spar på Arbejdstilsynet nu, og de tal vil kun stige.

Arbejdskriminalitet 

Netavisen Pio har tidligere skrevet om arbejdskriminalitet i forbindelse med DRs dokumentar På Statens Regning, der afdækkede omfattende løntyveri og omgåelse af den danske beløbsordning.

Beløbsordningen betyder, at virksomheder - både danske og udenlandske - kan importere arbejdskraft fra lande uden for EU på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft i Danmark. Betingelsen er dog, at migrantarbejderne får en løn svarende til pt. godt 40.500 kroner om måneden. Mere præcis 487.000 kroner årligt.

Social dumping 

Social dumping er især et problem i byggebranchen. Det er Skattestyrelsen, der fører kontrol med om virksomheder overholder reglerne på skatte- og momsområdet ved at undersøge om skat og løn er indberettet korrekt.

Og der er tit noget at komme efter, når der føres kontrol, fortalte Rasmus Stoklund sidste år til Netavisen Pio.

De tre kommuner med den største andel af fuldtidsbeskæftigede er Lolland Kommune med 81 procent, Hørsholm med 55 procent og København med 41 procent

Formanden for Blik & Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, kalder dog på endnu mere handling på området:

“Problemer med social dumping, illegal arbejdskraft og kritisable boligforhold for udenlandske arbejdere har alt for længe været en utæt ventil på det danske arbejdsmarked. Jeg er ikke i tvivl: Der skal mere handling til,” har han tidligere skrevet i Netavisen Pio.

Myndighederne står med voksende opgave

Den store stigning i udenlandsk arbejdskraft i Danmark, betyder, at det er en stadig større opgave for myndighederne at føre tilsyn og kontrol. Men den er ikke ens for alle.

De tre kommuner med den største andel af fuldtidsbeskæftigede er Lolland Kommune med 81 procent, Hørsholm med 55 procent og København med 41 procent.

De tre med den laveste andel er Thisted med fem procent, Brønderslev med fire procent og Morsø med tre procent.

De store forskelle på andelen af udenlandsk arbejdskraft kommunerne imellem betyder, at det er meget varieret, hvor stor en opgave det er, at håndtere og kontrollere den udenlandske arbejdskraft.

 

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 18:17

Det er hvide europæiske mænd fra Østeuropa. I disse tider med såkaldt mangfoldighed kan man undre sig over, at der ikke er flere kampagner i gang for at få de mange syriske, somaliske, irakiske og afghanske kvinder, vi har boende her i landet, ud på landets byggepladser. Hvorfor er det kun hvide kristne mænd fra Rumænien, der må få lov til at stå op kl. 5 hver morgen for at skrabe ruder, holde i kø og møde ind på en mørk vinterfrostkold byggeplads, imens de masseførtidspensionerede islamtilhængere ligger ude i deres anviste og betalte boliger i ghettoerne og dovner dagen lang og siger "wallah wallah" hele dagen uden at lære et ord dansk i årtier?

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.