Nye tal: Udgiften til udenlandske studerende slår rekord

Flere partier vil have nedbragt de stigende udgifter til SU til udenlandske studerende
Antallet af udenlandske studerende fra andre EU-lande på SU i Danmark har aldrig været større. Samtidig har de aldrig fået så mange penge i SU som nu.

Det viser en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som har opgjort tallene efter et spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fra de øvrige uddannelsesordførere i Folketinget.

Det sker på trods af en politisk aftale om at nedbringe udgifterne.

Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative ønsker derfor at nedbringe udgifterne til SU til udenlandske studerende, så udgifterne kommer under det aftalte loft i SU-forliget fra 2013.

Dansk Folkeparti foreslår i den forbindelse flere begrænsninger på engelsksprogede uddannelser.

”Under den tidligere regering blev der indført en begrænsning af de engelsksprogede uddannelser, i første omgang på erhvervsakademierne og i næste omgang universiteterne. Som jeg ser det, skal vi videre af den vej nu, hvis udviklingen skal stoppes. Det oplagte er at gå efter de uddannelser, der har flest udenlandske studerende og så simpelthen omlægge dem til dansk,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der er uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, til Magisterbladet.

Det vil SF dog ikke være med til.

“De udenlandske studerende, der får SU, er stadig et plus for Danmark, fordi mange af dem bliver i Danmark og arbejder. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi skal leve op til den aftale, vi har lavet i SU-forligskredsen, men det betrygger mig. Vi må se på, hvad der er af muligheder for at få nedbragt de her penge, vi bruger på SU til udenlandske studerende, men vi vil ikke gøre det på bekostning af et loft over engelsksprogede uddannelser. Tværtimod vil vi jo gerne have det loft fjernet,” siger Astrid Carøe, der er uddannelsesordfører for SF, til Netavisen Pio.

Vi vil ikke gøre det på bekostning af et loft over engelsksprogede uddannelser

Stigende udgifter

I 2013 blev et politisk flertal - bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance - enig om, at udgifter til SU til såkaldt vandrende arbejdstagere ikke i væsentligt omfang måtte overstige 442 millioner kroner.

Ifølge den nye opgørelse skønnes det foreløbigt, at man har brugt 520 millioner kroner på SU til udenlandske studerende fra EU og EØS-lande (Norge, Island og Liechtenstein).

Studerende fra EU- og EØS-lande skal, ifølge en EU-dom fra 2013, ses som vandrende arbejdskraft, såfremt de ved siden af deres studier i Danmark arbejder 10-12 timer om ugen. Gør de det, har de krav på SU.

Antallet af studerende vokset fra 5.100 i 2014 til 11.900 i 2019. Tilbage i 2020 var det blot 300, viser opgørelsen.

Får ikke nok for pengene

Ifølge Katarina Ammitzbøll, der er uddannelsesordfører for Konservative, får vi ikke nok for de penge, vi bruger på SU.

Derfor peger Konservative på, at videregående uddannelser inden for blandt andet IT, teknologi og ingeniørfagene i større grad skal udbydes på engelsk, imens andre uddannelser med mindre efterspørgsel fra erhvervslivet i større grad skal udbydes på dansk.

“Vi kan ikke rigtig gå imod EU, men vi kan så at sige omgå kravet ved at gøre det på den her måde. Vi uddanner udenlandske studerende inden for områder, vi har brug for, og som vi får en gevinst ud af. Vi skal have en højere fastholdelsesgrad. Vi skulle gerne have de udenlandske studerende til at blive i hvert fald et par år og betale skat,” siger Katarina Ammitzbøll til Berlingske.

En analyse fra de danske universiteters interesseorganisation Danske Universiteter fra 2017 når imidlertid frem til, at udlændinge er mere end pengene værd.

Analysen baserer sig på oplysninger om cirka 5.000 internationale dimittender - de fleste fra andre EU-lande - fra kandidatuddannelser i perioden 2007-2011.

Ifølge analysen har en dimittend fra udlandet otte år efter dimission i Danmark i gennemsnit bidraget med 779.000 kroner til samfundsøkonomien.

Aftale om at fjerne loft over engelsksprogede uddannelser

Regeringen og støttepartierne har i det fælles forståelsespapir fra 2019 aftalt, at de vil “fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser”, men regeringen kommer ikke til at fjerne noget som helst, før den har en bedre løsning i stedet, fastslår uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) over for Berlingske.

Eftersom regeringen og støttepartierne har aftalt at fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser, bliver de nødt til at finde nogle andre ting, som i stedet for kan nedbringe udgifterne til SU til udenlandske studerende, så partierne kan leve op til det loft over udgifter, der blev aftalt i SU-forligskredsen, lyder det fra SF.

“Det står ret tydeligt for mig, at universiteterne virkelig ikke ønsker det her loft over engelsksprogede uddannelser. Det ødelægger de internationale studiemiljøer,” siger Astrid Carøe til Netavisen Pio.

Hun har dog ikke selv nogen bud på, hvordan man får nedbragt det antal millioner, som man lige nu bruger på SU til udenlandske studerende.

Jeg har ikke sådant et ‘quick fix’

“Det er meget svært at finde løsninger, som ikke allerede er prøvet. Det er det, vi skal gøre sammen med forligskredsen nu, men jeg har ikke sådant et ‘quick fix’, og det tror jeg faktisk ikke, der er nogen, der har,” lyder det fra Astrid Carøe.

Ane Halsboe-Jørgensen oplyser, at hun inden længe vil kunne fremlægge de reelle tal for 2019.

De udenlandske studerende med SU, lån og gratis uddannelse er dog “samlet set en gevinst for Danmark”, understreger ministeren, som dog samtidig peger på, at der skal findes en rimelig balance mellem de, som kommer hertil, og hvor mange som efterfølgende bliver i Danmark for at arbejde.

I den forbindelse nævner Astrid Carøe, at “det er rigtig godt, at for eksempel ITU arbejder med, hvordan man fastholder de her udenlandske studerende, når de er færdige med deres uddannelser”.

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad med at indfører at man skal have haft bopæl i DK i X antal år, før man kan modtage SU, og/eller lån.

Det kunne passe at man skal have haft bopæl i DK i 10 år før man kan modtage en videre gående uddannelse, og SU, de sparede penge skulle så gå tilbage til uddannelse af Danmarks ungdom.

Ja det ville være rimeligt at Danmark kunne stille krav om bopæl i landet et antal år. Problemet er bare, at det er EU som bestemmer her, som med så meget andet. Så skal vi bare betale for uddannelse, SU og SU-lån. Og hvis de studerende efter endt uddannelse vælger at tage hjem til deres moderlande, så kan vi ikke en gang inddrive gælden for deres SU-lån. Endnu et eksempel på at EU bestemmer alt for meget.

Annonce