De største danske virksomheder bruger i stigende grad deres overskud på at opkøbe deres egne aktier. Det viser et netop offentliggjort svar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen til det socialdemokratiske folketingsmedlem Peter Hummelgaard, der er medlem af Folketingets Erhvervs og vækstudvalget.

Svaret fra erhvervsministeren, som bygger på tal fra Nationalbanken, viser, at hvor virksomhederne i år 2000 blot brugte 2,2 milliarder kroner på at tilbagekøbe aktier, så blev der sidste år sat rekord med hele 42,3 milliarder kroner. Et tal, der sandsynligvis bliver overgået i år, hvor C20-virksomhederne allerede i december måned var oppe på tilbagekøbsprogrammer på hele 39,7 milliarder kroner.

Aktietilbagekøb kan på kort sigt sikre større gevinster for aktionærerne. Men det er langt fra sikkert, at det på længere sigt er en god forretning. For når der bruges flere penge på aktietilbagekøb, så er der færre penge tilbage som kan bruges på mere langsigtede investeringer i virksomheden.

”Aktionærerne kan som udgangspunkt godt lide, at de får penge tilbage fra virksomhederne. Men udbytte- og tilbagekøb betyder, at virksomhederne ikke bruger pengene til noget andet, herunder investeringer, der skal imødegå en højere efterspørgsel i fremtiden”, udtalte aktiestrateg hos Formuepleje Otto Friedrichsen for nylig til Finans.

Kilde: Erhvervsministeriet

Frygter at berygtet fænomen er kommet til Danmark
Peter Hummelgaard er bekymret for, at tallene er udtryk for, at fænomenet 'kvartalskapitalisme' nu er kommet til Danmark. Et begreb, som blandt andet den tidligere amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton har brugt til at beskrive det fænomen, at virksomheder prioriterer kortsigtede gevinster – det kommende kvartal – på bekostning af de langsigtede perspektiver.

”Den her tendens er udtryk for et fænomen, der de seneste år har været udbredt i USA og som mange har stået i kø for at advare imod. Blandt andre Hillary Clinton, som mente, at man skulle forbyde tilbagekøbsprogrammer, fordi det skader både vækst og produktivitet og samtidig skaber mere ulighed”, siger han til Netavisen Pio.

Udtrykket 'kvartalskapitalisme' stammer fra Larry Fink, diretkør i finanskæmpen BlackRock, der er verdens største kapitalforvalter. I et åbent brev til USA's ledende virksomheder tilbage i 2015 opfordrede han til at fokusere på de langsigtede frem for kortsigtede gevinster. ”Dagens kultur med kultur af kvartalsvis indtjeningshysteri står i fuldstændig kontrast til den langsigtede tilgang vi har brug for”, skrev han blandt andet.

Færre investeringer i 2016 end i 2012
Peter Hummelgaard mener, at pengene i langt højere grad bør fokuseres på at skabe vækst og sikre fremtidens arbejdspaldser: ”Opsparingsoverskuddet i de danske virksomheder er enormt, men går det ikke til at skabe job og vækst. I stedet forsøger man fra kvartal til kvartal at stimulere sine aktier ud fra et hensyn til dem i bestyrelseslokalet. Det er ikke udtryk for nogen sund kapitalisme. Jeg er meget bekymret over udviklingen, som jeg vil følge nøje”, siger han.

Et aktietilbagekøbsprogram fungerer på den måde, at virksomheden bruger en del af sit overskud på at opkøbe nogle af sine egne aktier, som efterfølgende annulleres. Dermed stiger værdien af de tilbageværende aktier, idet ejerskabet til virksomheden nu er koncentreret på færre aktier. Det betyder også, at de tilbageværende ejere får en større andel af de fremtidige udbyttebetalinger.

Pengene til aktietilbagekøbsprogrammerne kommer fra det overskud, som virksomhederne har oparbejdet i løbet af året. Et overskud, som alternativt kunne bruges på at foretage investeringer, eksempelvis i nye anlæg og maskiner. Ser man på C20-selskabernes investeringer de seneste år,

Og ifølge konsulenthusets PwC’s seneste opgørelse, så er C20-selsakbernes investeringer faktisk faldet siden 2012, samtidig med at de altså bruger mere end dobbelt så mange penge på at tilbagekøbe aktier.

Faktisk viser tal fra PwC, at C20-selskaberne ”samlet set investerede for mindre i 2016 end i 2012 (…) I 2016 blev der investeret 60 mia. kr. (mod 85 mia. kr. i 2015), og i 2012 var tallet knap 80 mia. kr.”. Henrik Steffensen, partner i PwC, udtalte i den anledning, at ”Denne udvikling er selvfølgelig ikke prangende”. Han konstaterer dog samtidig, at udviklingen primært skyldes et fald i investeringerne hos to af C20-selskaberne, nemlig A.P. Møller - Mærsk og DONG Energy.

Er lavere selskabsskat er gået til aktietilbagekøb?
Ønsket om at øge virksomhedernes investeringer var ellers en central del af rationalet bag nedsættelsen af selskabsskatten tilbage i 2013. Her lød argumentet netop, at det ville øge investeringslysten, når virksomhederne kunne få lov at beholde en større del af afkastet selv.

I aftalen hedder det således, at nedsættelsen af selskabsskatten ”vil bidrage til at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og til at beskytte det danske skattegrundlag.”

Selskabsskatten blev nedsat fra 25 til 22 procent. Den første del af nedsættelsen kom i 2014, og nedsættelsen fik fuld virkning fra 2016. Men umiddelbart ser det altså ikke ud til, at det har ført til noget boost i investeringerne, til gengæld er der altså sket en markant stigning i brugen af tilbagekøb.

”Man må tage sig til hovedet over dem der mener, at løsningen er lavere selskabsskat. Flere penge til virksomhederne er ikke gået til flere investeringer, men flere penge til at tilbagekøbe aktier”, slutter Peter Hummelgaard.