Nye tendenser polariserer Danmark

Polariseringen i Danmark bliver mere og mere udtalt. De danske arbejdspladser centrerer sig i stigende grad omkring storbyerne, der tiltrækker folk i job. Samtidig bliver de arbejdsløse skubbet den anden vej. En øget uddannelsesindsats og en stærkere regional erhvervspolitik kan sikre, at Danmark ikke knækker over.
Danmark oplever en opdeling, der bogstaveligt deler Danmark på midten.

I Danmark har vi en relativ lille forskel på top og bund sammenlignet med mange andre lande. Den lille forskel har været med til at sikre sammenhængskraften i det danske samfund.

Til trods for afsæt i forskellige sociale lag kan vi i Danmark vokse op side om side, og børn med vidt forskellige udgangspunkter kan gå i samme folkeskole. Men netop sammenhængskraften er under pres i disse år, og selvom vi endnu er langt fra amerikanske tilstande, så er uligheden herhjemme vokset støt de seneste 25 år.

Senest har den økonomiske krise skubbet bag på udviklingen mod et mere delt samfund. Folk i job flytter i stigende grad mod storbyområderne, hvor arbejdspladserne befinder sig, mens de arbejdsløse flytter den anden vej. En tendens, der er med til at dele Danmark.

Danmark oplever en opdeling, der bogstaveligt deler Danmark på midten. Vi ser en udvikling i uligheden, som er mest markant på Sjælland, mens der i Jylland og på Fyn er markant mindre forskel mellem top og bund. Boligområderne øst for Storebælt bliver mere og mere opdelte. Denne polarisering siver videre ned gennem resten af samfundet. Elevsammensætningen i skolerne bliver eksempelvis ligeledes mere delte. Nord for København har man en klar overvægt af børn fra over- og højere middelklasse, mens andre boligområder på bl.a. Sjælland og den københavnske vestegn domineres af børn fra underklassen.

Læg dertil, at andelen af unge jyder fra ufaglærte hjem, som får en uddannelse, er højere end for sjællandske unge. Særligt unge fra ufaglærte hjem i Vestjylland er gode til at bryde den sociale arv, mens det står markant værre til på Vestsjælland, Lolland og en række københavnske vestegnskommuner.

Når grøften mellem klasserne i det danske samfund vokser, bliver det alt andet lige sværere at bryde den sociale arv. Og når børn og unge fra de forskellige samfundslag ikke kommer i kontakt med hinanden minimeres forståelsen og tolerancen begge veje.

Kløften vokser også lokalt
Det er ikke kun på landsplan, at uligheden er udtalt. Samme mønster går igen i bl.a. København og Århus. Her klumper overklassen og den højere middelklasse sig sammen i velstillede enklaver. Det betyder bl.a., at børnene i stigende grad går i skole med andre fra de højeste klasser. I København er der således omkring 100.000 kr. i forskel i de gennemsnitlige indkomster efter skat mellem indbyggere på Nørrebro og Frederiksberg, selvom de to bydele geografisk ligger lige ved siden af hinanden.

Når grøften mellem klasserne i det danske samfund vokser, bliver det alt andet lige sværere at bryde den sociale arv. Og når børn og unge fra de forskellige samfundslag ikke kommer i kontakt med hinanden minimeres forståelsen og tolerancen begge veje.

Den stigende ulighed i Danmark underminerer kort sagt sammenhængskraften. Men sådan behøver det ikke at være. For at bryde tendenserne til et mere polariseret samfund skal vi starte med en øget uddannelsesindsats og en stærkere regional erhvervspolitik, der har fokus på at skabe flere arbejdspladser inden for industri og håndværk – især uden for storbyområderne. Derudover skal pendlermulighederne forbedres for familier med lange transportafstande mellem hjem og arbejde. Endelig bør mulighederne for at finde billige boliger i de områder, hvor der skabes job, forbedres.

Det er alle tiltag, der kan være med til at sikre sammenhængskraften i Danmark, der fortsat skal være en af grundpillerne i vores samfund.

Lars Andersen er direktør i Arbejderbevægelsens Erhversråd, og Mikkel Harboe er kommunikationschef samme sted.


Flere artikler om emnet

Annonce