Nye voldsomme tal: Jødehadet vokser i Danmark

Antisemitisme

Nye voldsomme tal: Jødehadet vokser i Danmark

Trods politisk indsats er antisemitismen eskaleret i Danmark. Antallet af antisemitiske hændelser steget med 71 procent fra 2023 til 2024

Foto: Joe Piette, Flickr

Efter genantændelsen af konflikten mellem Israel og Palæstina 7. oktober 2023 er antallet af antisemitiske hændelser i Danmark steget ganske dramatisk. 

Det fremgår af en ny rapport fra Det Jødiske Samfunds Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser (AKVAH).

207 antisemitiske hændelser blev der registreret i 2024. Det er det højeste antal siden man begyndte at registrere hændelserne i 2012. Antallet af antisemitiske hændelser er steget med 71 procent fra 2023 til 2024.

I 2023 blev der registreret 121 hændelser, og i 2022 blev der registreret ni.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger i et mailsvar til Netavisen Pio:

”Siden Hamas’ angreb på Israel i oktober 2023 er antisemitismen blevet en stadig større del af mange danske jøders hverdag, og rapporten fra Det Jødiske Samfund viser desværre, at udviklingen fortsætter i 2024 med både flere og mere alvorlige hændelser." 

Han tilføjer:

Danske jøder skal kunne færdes trygt uden frygt for eksempelvis chikane, vold eller trusler

"Det er både bekymrende og fuldstændig uacceptabelt. Danske jøder skal kunne færdes trygt uden frygt for eksempelvis chikane, vold eller trusler."

Læs også:Jøder er danske: Derfor bekæmper Pio antisemitisme

AKVAH har inddelt hændelserne i fem kategorier: 1: Vold, overfald og anden fysisk chikane, 2: Trusler, 3: Hærværk, 4: Antisemitiske ytringer og 5: Tekstmateriale.

De antisemitiske ytringer både online og offline fylder mest i statistikken og tegner sig for 155 af de 207 hændelser.

Brandattentat mod jødisk kvinde

Der er registreret ni hændelser af vold, overfald og anden fysisk chikane. Herunder et brandattentat mod en jødisk kvindes hjem i maj 2024. 

Gerningsmanden er efterfølgende blevet sigtet efter terrorparagraffen i straffelovens § 114. 

Brandattentatet er det mest personfarlige og voldsomme angreb AKVAH har registreret på det jødiske samfund siden terrorangrebet på Synagogen i Krystalgade i København i 2015.

Læs også:Danmark har et akut problem med antisemitisme

PET har i længere tid advaret om en skærpet terrortrussel mod jødiske og israelske mål i Danmark

PET-chef Finn Borch-Andersen sagde i september 2024 forbindelse med sigtelsen:  

"PET har i længere tid advaret om en skærpet terrortrussel mod jødiske og israelske mål i Danmark, især i lyset af konflikten i Israel og Gaza. Af hensyn til efterforskningen er der grænser for, hvad jeg kan sige om sagen. Men det er alvorligt, hvis en person i Danmark bliver mål for terror på grund af sin jødiske baggrund.”

Strafskærpelser og antisemitismekoordinator

De seneste år har der fra politisk side været stigende fokus på indsatsen mod antisemitisme. I januar 2022 fremlagde den tidligere regering en handleplan mod antisemitisme

I juni 2024 blev handleplanen suppleret af en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme mellem SVM-regeringen og Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet. 

Læs også:Handlingsplan mod antisemitisme: Obligatorisk undervisning i Holocaust

Aftalen betød mulighed for strafskærpelser for hadforbrydelser og, at der blev ansat en antisemitismekoordinator i Københavns politi.

Peter Hummelgaard siger uddybende til Netavisen Pio: 

“Vi har netop vedtaget et lovforslag, som giver politiet nye værktøjer til at bekæmpe hadforbrydelser, som eksempelvis har et antisemitisk motiv. Politiet har bl.a. fået mulighed for i særlige tilfælde at aktivere strafskærpelser på 50 procent for hadforbrydelser.”

Han tilføjer: 

“Regeringen er løbende opmærksom på, om der kan gøres mere. Vi vil ikke tolerere, at antisemitismens gift spredes i samfundet, og derfor skal det have mærkbare konsekvenser for dem, der eksempelvis begår vold og andre former for kriminalitet i antisemitismens navn.”

Læs også:Nye tiltag mod antisemitisme på vej: “Vi skal gøre langt mere”

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Anne marie Simonsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 04.04.2025 - 22:10

Hvorfor mere fokus på antisemitisme end på hadforbrydelser på musælimer ! Hvor mange racistiske udtalelser er der ikke mod dem på facebook !! Tror også at det antipaten mod jøder, npr Hummelgaard kun nævner 7.oktober som udgangspunkt og ikke de mange palæstinensere der er blevet totalt uretfærdigt behandlet i palæstina i så mange år og nu bliver slået ihjel i tusindvis i Gaza og i den grad undertrykt på Vestbredden ! Tag afstand fra Israel så tror jeg det vil være positivt for også danske jøder , soom jo ikke har ansvar for Israels gerninger!

Indsendt af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 05.04.2025 - 01:07

Som svar til af Anne marie Simonsen (ikke efterprøvet)

+1

Selvfølgrlig skal danske jøder ikke undgælde for, hvad staten Israel foretager sig.

Så måske den bedste løsning vil være helt at nedlægge apartheid- og krigsforbryderstaten Israel?

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Mandag den 07.04.2025 - 19:36

Som svar til af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet)

Hvis vi nu laver det helt urealistiske tankeeksperiment og forestiller os, at Israel ikke længere eksisterede, vil du så mene, at vi ville slippe af med de arabiske tilflyttere, hvoraf mange er koncentrerede i Kbh N, NV, Århus og Odense?

Tror du selv, at de frivilligt ville drage til det, de kalder Palæstina, for at lade sig undertrykke af Hamas, Hisbollah og de 117 øvrige arabiske militante konstallationer, der utvivlsomt vil kriges om overherredømmet og fastholde civilbefolkningen i et undertrykkende islamisk styre?

Hvad er det, du forestiller dig, Niels Duus?

Indsendt af Jens Klausen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 05.04.2025 - 10:42

Smid ikke-etniske personer i Danmark ud af landet, efter afsonet fængselsdom, hvis de begår grov kriminalitet mod andre, uanset disses religiøse baggrund.
Sæt etniske danskere i fængsel i x antal år for tilsvarende kriminalitet - og fordobl straffen hver gang grov kriminalitet gentages!

Indsendt af Palle (ikke efterprøvet) den Lørdag den 05.04.2025 - 14:57

Hummelgård: "Danske jøder skal kunne færdes trygt uden frygt for eksempelvis chikane, vold eller trusler."

Alle må tro på hvad de har lyst til. Men hvorfor er det vigtigt at skilte med hvilken religion man tilhører? Hvorfor han man dette behov?

Bevæg jer rundt i det offentlige rum uden disse symboler - og så er der vel nærmest ingen risiko for chikane, vold eller trusler.

Folk uden tilhørsfohold til en religion har ikke dette behov. Jeg har endnu ikke set nogen "reklamere" for ateisme. Men det kan være at det kommer.

Indsendt af HC (ikke efterprøvet) den Lørdag den 05.04.2025 - 20:51

Zionisme og semitiske er ikke det samme. Zionisterne er et sygt herrefolk på linge med nazisme.
Semitister er en folkestamme som skandinaver og inuitter.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Søndag den 06.04.2025 - 10:47

Som svar til af HC (ikke efterprøvet)

Semitister? Du har vist fået galt fat i noget!

Hvis du er bedre til engelsk end til dansk, kan du læse her, hvor sygt det er: https://palwatch.org/page/29544

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Lørdag den 05.04.2025 - 23:18

Det er voldsomt, det er voldsomt trist. Det er også pinligt for os selv og vores omverden, for den slags bliver bemærket ude i verden. Men hvem er det, der foretager disse handlinger? Og hvor er det, den slags sker? Det er da nok så vigtigt at vide, vil jeg mene!

Israel/Gaza-konflikten forklarer ikke på nogen måde en stigende antisemistisme. Antisemitismen har været der hele tiden, godt promoveret af aktiv manipulation og indoktrinering, fake news etc på nettet, og, af uforståelige årsager støttet af venstrefløjen, der bærer et stort ansvar for sin misforståede ynk og offerfortælling. Ikke mindst en række velmenende, men super naive NGOer, der bevidst eller ubevidst har valgt side.

Vold, angreb på cafeer, skolebusser, selvmordsbombere, bilbomber, jævnlige missilangreb etc har Israel været udsat for i alle sine snart 80 år, og volden startede heller ikke med statens oprettelse - den var der allerede. Den startede ikke pga bosættelser - den var der allerede.

Den udvikling har påvirket det israelske samfund i retning af en højredrejning. Yngre generationer mener, at nu kan det være nok. De gider ikke mere at leve under konstant angreb.

I Europa har vi haft problemer med indvandring fra MENAPT-landene i 40 år? Allerede i 1990 var man opmærksom på problemer med de fremmede, der ikke ville tilpasse sig, belastede fælleskassen og kriminalstatistikken. Det er fortsat lige siden uden de store ændringer. Men specielt efter 2015, hvor vi modtog specielt mange, er problemerne vokset og volden og terroren steget. Det har altså kun taget Europa 10 år at reagere på konsekvenserne og forsøge at dæmme op for galskaben. Indtil nu uden større held. Dog gøres der stadige tiltag, men det må være muligt at exportere de værste typer og kriminelle elementer - ophæve deres statsborgerskab om nødvendigt, da udstedt på forkert grundlag.

En del danske medløbere, unge som gamle, der bekender sig til venstrefløjen, kan være lige så rabiate. Hvor dette kommer fra, skal jeg ikke kunne sige. Måske loyalitet til drømmen om kommunismen og Soviet Unionen? Udpræget naivitet og uvidenhed, historieløshed?

Jeg håber, disse forbrydelser bliver efterforsket seriøst, så vi kan få gerningsmændende anklagede for deres gerninger og gerne udvist for bestandigt.

Jeg kan anbefale dokumentaren "Ghetto" på TV2/play.

Indsendt af August (ikke efterprøvet) den Fredag den 11.04.2025 - 01:19

AKVAH er en del af det tidligere Mosaisk Trossamfund og ønsker flere medlemmer. Det er en del af agendaen. Men jeg er da ikke i tvivl om at jøder der skilter med deres tilknytning til staten Israel løber en risiko. Selvfølgelig. Rundt omkring i Danmark er der mange af palæstinensisk afstamning som både ser israelere dræbe familiemedlemmer og knuse deres huse og livsgrundlag. Den vrede, de føler, kan være meget vanskeligt at holde inde i sig.

Indsendt af Anje Holmstad (ikke efterprøvet) den Mandag den 12.05.2025 - 21:58

Vel ikke jødehad i klassisk forstand. Men med Nethanyahus adfærd, sætter ham og hans facistoide regering jo ild til bålet.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.