Nynazister sigtet for gravskænderi og borgmester skælder ud på A-kasser

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
To nynazister - heraf den ene ledende - blev onsdag sigtet for politisk motiveret hærvæk og gravskænderi på en jødisk kirkegård i Randers.

Københavns beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) mener, at A-kasserne, som har til opgave at kontrollere, om ledige er til rådighed, holder hånden over de højtuddannede og iværksætter ikke de sanktioner de skal. Samtidig blander Netto-direktør Michael Løve sig i debatten om arbejdsløse akademikere: "Et job i Netto er åbenbart blevet eksemplet på den type job, ledige skal tage imens de venter på det "rigtige" job," skriver Michael Løve, som er en smule pikeret over den måde, hans ansatte bliver omtalt på. Hans pointe er at et job i Netoo netop er et rigtigt job.

velkommen til dagens Aktuelt.

 

Nynazister sigtet for gravskænderi i Randers

Politiet mistænker et 38-årigt ledende medlem af den nynazistiske organisation, Den Nordiske Modstandsbevægelse (NRM), for at medvirke til at overhælde 84 jødiske gravsten på en kirkegård i Randers med grøn maling.

Der er tale om Jacob Vullum Andersen, der har en ledende post i organisationen, som betegner sig som en "revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation".

Jacob Vullum Andersen står endvidere som ejer af organisationens CVR-nummer.

Han er ligeledes sigtet for at have medvirket til at begå hærværk på en bygning tilhørende Sparekassen Kronjylland i Randers.

Det kom frem onsdag i et grundlovsforhør i Retten i Randers, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

”Der er tale om hærværk med en strafferamme på seks år,” sagde dommer Marianne Sonne ved afgørelsen.

En 27-årig er sigtet som medskyldig.

”Der er begrundet mistanke om, at de er skyldige i de rejste sigtelser,” siger dommer Marianne Sonne.

Jacob Vullum Andersen udtalte sig sidste uge positivt om hærværket over for TV2 Østjylland:

”Vi synes, det er positivt, at folk omsider er begyndt at vågne op til en erkendelse af, at magtjøder og jødisk infiltration i samfundet er yderst skadelig og uønsket, og vi har forståelse for, at personer skaber opmærksomhed omkring dette fremmede, undergravende element i samfundet ved at gennemføre eksempelvis en klistermærkeaktion på årsdagen for Krystalnatten,” skrev Jacob Vullum Andersen til TV2 Østjylland.

Læs mere her.

 

Borgmester: A-kasser overbeskytter luddovne nyuddannede

A-kasserne, som har til opgave at kontrollere, om ledige er til rådighed, holder hånden over de højtuddannede og iværksætter ikke de sanktioner de skal.

Det mener Københavns beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Hun mener dermed, at a-kasserne bærer en del af skylden for, at ledige på dagpenge ikke opfylder deres pligt til fra første dag at søge de job, man kan bestride - også selv om det er bag kassen i Netto.

"Man skal ikke have været længe i systemet som arbejdsløs akademiker, før man opdager, at jobcentret ganske vist skubber på og siger, at man skal søge flere job, fordi man i jobcentret har opdaget, at man er så luddoven, at man ikke gør det," siger Cecilia Lonning-Skovgaard og fortsætter:

"Og de ved også, at vi indberetter det til a-kassen. Men derfra sker der ingenting. Det har ingen konsekvens overhovedet."

Læs mere her.

 

Udsatte rykker til landkommunerne: Midtfyn har fået fem gange flere hjemløse på to år

Flere og flere hjemløse rykker til landkommunerne.

Det gælder blandt andet Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der i år 2017 kun var 15 hjemløse.

I dag er der 75 hjemløse i kommunen, og den udvikling er kommet bag på de lokale politikere.

”Mange af os har nok haft et billede af, at hjemløse er noget, der foregår i de store kommuner, så det er gået lidt under radaren, må jeg indrømme,” siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S) til DR Nyheder.

Tendensen gør sig gældende i mange landkommuner. Det viser tal fra den seneste kortlægning, som Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd, VIVE, står bag.

”Vi kan se, at hjemløsheden har været stigende, og det er også fortsat i den seneste kortlægning,” siger seniorforsker Lars Benjaminsen fra VIVE.

Rapporten viser et fald på tre procent på landsplan, men det er i de store byer, at tallet er faldende.

I landkommunerne, hvor den største by ikke har flere end 20.000 indbyggere, er der i år blevet registreret 976 hjemløse.

Læs mere her.

 

Formanden for Folketinget til statsministeren: Genovervej, Mette

Et flertal i Folketinget er ikke tilfreds med statsminister Mette Frederiksens (S) nej til at møde op og forklare ansættelserne af en række pressechefer i regeringens ministerier i et samråd i Udvalget For Forretningsorden.

Derfor har Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen – på vegne af Udvalget for Forretningsorden, som han også er formand for – skrevet et brev til statsminister Mette Frederiksen og bedt hende genoverveje sit nej.

”Flertallet finder det afgørende, at der kan ske en åben og principiel debat,” lyder det i brevet, der beder Mette Frederiksen genoverveje sin beslutning.

Det er ikke første gang en statsminister afviser at møde op til et samråd. Det gjorde også forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i flere tilfælde mellem 2015 og 2019.

Løkke afviste så sent som januar 2019 at møde op i samråd i Folketinget og forklare nærmere om en donation på 50.000 kroner fra Akademikernes A-kasse til Løkkefonden, som Lars Løkke personligt har stiftet.

Samrådet i Folketingets Erhvervsudvalg skulle søge at opklare, om man kunne købe sig tid i Lars Løkkes kalender ved at donere penge til Løkkefonden.

Men Løkke afviste at stille for udvalget med den begrundelse, at han allerede engang havde forholdt sig til emnet. Nemlig 31. januar 2018, hvor Lars Løkke deltog i et samråd om kvotekonger i Thyborøn, der også havde doneret penge til Løkkefonden.

Mette Frederiksen afviste i sidste uge at møde op til et samråd om sagen. Et samråd, som fire af de blå partier har indkaldt statsministeren til.

Hun henviser i stedet til skatteminister Morten Bødskov (S), som har det overordnede ansvar for personalemæssige forhold.

Læs mere her.

 

Blokade på 3. uge: Studerende sover foran dekanens kontor

Blokade på 3. uge: StuderendeSiden 28. oktober har de studerende på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet blokeret ledelsesgangen i protest mod sammenlægning af fag og manglende medbestemmelse.

Studerende og store bannere blokerer for dørene ind til dekanens kontor på humaniora på Københavns Universitet. Selv om de studerende risikerer bortvisning med henvisning til universitetets ordensreglement, har de ingen planer om at ophæve blokaden.

HUMrådet, der repræsenterer 9.000 studerende, blokerer nu på 3. uge ledelsesgangen og medarbejdergangen på Det Humanistiske Fakultet og på den måde holdt både ledelsen og omkring 50 medarbejdere væk fra området.

Det sker som led i en protest mod en ny 2020-plan, hvor ledelsen blandt andet har åbnet for muligheden for at sammenlægge fag. Det kan i yderste konsekvens betyde, at sprogfag som engelsk, tysk og fransk slås sammen. Det vil de studerende forhindre, og derfor har de blokeret gangene.

”Vi kom allerede med indsigelser tilbage i slutningen af august, men de overhørte dem igen og igen. Derfor endte vi desværre her,” siger formanden for HUMrådet, Sidsel Vedel.

Tidligt om morgenen mandag 28. oktober trængte de ind på ledelsens område, som de ikke har forladt siden. Der spiser de alle måltider, maler bannere og sover på luftmadrasser om natten. Derudover skiftes de til at sidde vagt ved alle indgange, så hverken de ansatte eller ledelsen kan komme ind på deres kontorer.

”Hvis der var andre muligheder, havde vi aldrig lavet blokaden, men vi går ikke på kompromis med vores faglighed. Det burde ledelsen heller ikke gøre. Derfor bliver vi ved, til de lytter til os,” siger Sidsel Vedel.

Læs mere her.

 

EL: Der skal findes flere penge til klima og natur

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne foreslår Enhedslisten nu at etablere en grøn fond med "et par hundrede millioner kroner", der blandt andet skal understøtte omlægning af landbrugsjord.

”Vi står midt i en alvorlig klimakrise, og derfor er det vigtigt for os i Enhedslisten, at man kan måle den første finanslov på klimaregnskabet. Vi foreslår at kickstarte den grønne omstilling med en eller flere fondskonstruktioner,” siger klima- og miljøordfører Mai Villadsen (EL) til Altinget.

I sit udspil til finansloven har regeringen afsat 2,1 milliarder kroner til en forhandlingsreserve, der blandt andet kan bruges på flere investeringer i den grønne omstilling.  

Men det er ikke nok, mener Enhedslisten.

”Vi har i årevis set, hvordan uligheden er steget, velfærden er blevet skåret, og den grønne omstilling er blevet syltet. Så selvom 2,1 milliarder kroner kan lyde som mange penge, er det meget lidt, når vi også skal have sikret et løft af psykiatrien, minimumsnormeringer og flere midler til uddannelse og offentlig transport,” siger Mai Villadsen.

Pengene i den nye fond skal ifølge Enhedslisten understøtte omlægningen af landbrugsjord til en mere klimavenlig produktion.

Men forslaget fra Enhedslisten skal mest af alt ses som en samlet idé om at bruge grønne fonde til at sikre en klimaeffekt "nu og her".

Foruden etableringen af en ny fond foreslår Enhedslisten nemlig også at finde 100 millioner kroner mere til Den Danske Naturfond og give Danmarks Grønne Investeringsfond yderligere 30 millioner kroner.

Læs mere her.

 

 

Netto blander sig i debatten om arbejdsløse akademikere

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udtalte 8. november til Berlingske, at arbejdsløse akademikere ikke skal føle sig for fine til at sidde bag kassen i Netto. Det gjorde han selv i sin tid.

"Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren. Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig bedre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for at åbne den lokale dagligvarebutik og sidder ved kassen hele dagen, så tager man fejl, uanset hvor mange år man har gået på universitetet," sagde beskæftigelsesministeren.

Nu svarer Group CEO i Netto, Michael Løve, på LinkedIn:

"Et job i Netto er åbenbart blevet eksemplet på den type job, ledige skal tage imens de venter på det "rigtige" job," skriver Michael Løve, som er en smule pikeret over den måde, hans ansatte bliver omtalt på.

For et job i Netto er et rigtigt job. Det kan Michael Løve konstatere ved at kigge på deltagerne omkring mødebordet i ledelsesteamet.

"Når jeg kigger rundt om bordet til ledermødet i Netto, er ca. halvdelen af teamet folk, som startede på gulvet i en butik og nu sidder med i ledelsen af en virksomhed, som omsætter for mange milliarder. Så måske skulle vi ikke være så hurtige til at anse et "job i Netto" som noget, der på en eller anden måde ikke er ønskværdigt," skriver Michael Løve.

"Det er faktisk svært at blive en dygtig butiksmedarbejder, men man kan gøre en kæmpe forskel og karrieremulighederne er fantastiske. Det er vel et godt udgangspunkt for et drømmejob," mener Michael Løve.

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook