Nyrup: Drop særlig beskyttelse til multinationale selskaber

Det skal ikke være muligt for multinationale koncerner at sagsøge demokratiske regeringer uden om det almindelige retssystem. Derfor skal planerne om en international voldgift droppes, mener Poul Nyrup Rasmussen.
Drop planerne om en international voldgift, og lad i stedet de nationale domstole håndtere uenigheder. Det var budskabet fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da Netavisen Pio fangede ham i forbindelse med tænketanken Ceveas konference om investeringsbeskyttelse i forbindelse med handels- og investeringsaftalen mellem USA og EU, den såkaldte T-TIP.

Nyrup har på det seneste meldt sig i koret af kritikere af den såkaldte Investor-Sate Dispute Settlement (ISDS), der i øjeblikket er en del af forhandlingerne om den kommende frihandelsaftale. Mekanismen betyder, at hvis der opstår uenighed mellem en international virksomhed og et lands regering om fortolkningen af aftalen, eksempelvis spørgsmål om ekspropriation, så er det op til en international voldgift at træffe afgørelsen, uden at sagen først har været prøvet ved de nationale domstole.

Det er en farlig udvikling, mener Nyrup, for det giver store multinationale koncerner mulighed for at sagsøge demokratisk valgte regeringer, der eksempelvis hæver miljøstandarder, styrker forbrugersikkerheden eller indfører højere krav til arbejdsmiljøet. Og vel at mærke uden om det almindelige retssystem, som hjemlandets egne virksomheder er tvunget til at benytte sig af, hvis de føler sig urimeligt behandlet.

Multinationale koncerner kan modarbejde miljøkrav
Frihandelsaftalen med USA kan få enorme konsekvenser, der kalder aftalen ”meget mere vidtgående end det indre marked”. Nyrup sammenligner aftalen med den deregulering af kapitalmarkederne, der fandt sted i 1970’erne og 1980’erne – både på godt, og på ondt: Det rummer store muligheder for mere vækst og flere arbejdspladser, men det rummer også store faldgrupper, især hvis det ikke følges op af den rigtige regulering. Han mener derfor også, at der ikke bare er tale om en aftale, men om en egentlig traktat mellem EU og USA.

Nyrup understreger, at han er tilhænger at såvel en frihandelsaftale med USA som princippet om, at udenlandske investeringer ikke må diskrimineres til fordel for nationale. Men han er dybt uenig i, at det skal ske ved at inddrage ISDS-mekanismen.

Hele ideen om et voldgiftssystem uden om det etablere domstolssystem er ifølge Nyrup dybt problematisk. Det kan give mening i forhold til lande med dårligt fungerende retssystemer, hvor der ikke er tillid til, at de vil dømme uafhængigt. Det var netop baggrunden for, at ISDS-mekanismen oprindeligt blev udviklet tilbage i 50’erne, og siden har den været brugt i en række handels- og investeringsaftaler mellem ulande og vesten.

Men i både EU og USA børn vi kunne stole på hinanden retssystemer, mener Nyrup, der derfor afviser behovet for ISDS i den kommende aftale: ”Den slags hører ikke hjemme i en aftale mellem EU og USA”.

Nyrup minder også om, at USA i dag har handelsaftaler med Australien og Japan, hvor ISDS ikke er med. Det er derfor ikke nogen selvfølge, heller ikke for amerikanerne, at ISDS skal være en del af den kommende aftale.

Domstolslignende organ kan komme på tale
Der findes allerede i dag eksempler på, at ISDS-mekanismer har været dyre for demokratiske regeringer verden over, mener Nyrup. Han refererer til en sag fra Tyskland, hvor den svenske energigigant Vattenfall på baggrund af en aftale med ISDS slæbte den tyske stat for en voldgift, fordi Vattenfall mente, at de tyske miljøregler var diskriminerende. Og fra Canada, hvor den amerikanske koncern Bilcorn sagsøgte den canadiske regering. Begge sager endte med, at virksomhederne fik tilkendt erstatning.

Skal der endelig være tale om at prøve sagerne internationalt, så skal det først være muligt at få sager prøvet her, efter de har været igennem det almindelige retssystem, mener Nyrup. Og det bør ikke være i form af en voldgift, men en domstol, mener han:

Hvis man kan enes om et domstols-lignende organ, hvor der er gennemsigtighed og demokratisk kontrol med udpegningen af dommere, så begynder det at ligne noget”, fortæller Nyrup til Netavisen Pio, der når at fange ham efter konferencen.

Nyrup henviser blandt andet til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, der netop kan tage sager op, efter at de først har været ført ved de nationale domstole. Han henviser også til den internationale handelsorganisation WTO, hvor uenigheder i dag afgøres mellem stater, og ikke ved voldgift mellem stater og virksomheder.

Han erkender dog samtidig, at et sådant system formentlig bliver vanskeligt at få USA med på, da amerikanerne traditionelt er skeptiske over for alt hvad der bare ligner internationale domstole.

Betydning af frihandelsaftale må ikke overdrives
Selvom Nyrup erklærer sig som tilhænger af en frihandelsaftale, så mener han ikke, at det skal være for enhver pris. Han mener samtidig, at politikere og meningsdannere har en tendens til at overvurdere betydningen af en handelsaftale.

Nyrup referere et amerikansk studie, som viser, at en handelsaftale vil betyde, at velstanden i 2027 vil være å 0,3-0,5 procent højere i USA, mens væksten i Europa vil blive øget med 0,4-0,5 procent. ”Det svarer til, at en gennemsnitlig amerikaner får 40 cents om dagen”, ”Derfor er T-TIP heller ikke en erstatning for en ny europæisk vækststrategi”, slår Nyrup fast.

Han understreger Det er allerede masser af investeringer mellem EU og USA. Og det vil der også blive ved med at være i fremtiden, uanset om ISDS bliver en del af frihandelsaftalen eller ej. Nyrup opfordrer derfor både politikere og interesseorganisationer til at stille sig kritisk over for ISDS: "Jeg beder bare om at vi ikke er naive og tror, at ISDS-mekanismen er en lille pyntegenstand”, lyder det som afslutning fra Nyrup.

 

Hvad mener eksperterne, interesseorganisationerne og politikerne? Læs Netavisen Pios reportage fra Ceveas konference i morgen.


Kommentarer fra Facebook