Henter indhold

27. oktober 2016

Nyheder
Nyrups nye socialdemokratiske århundrede
Når de globale forandringer kører i højeste gear, er det Socialdemokratiet, der har svarene. Sådan lyder det i hvert fald, hvis man tør tro Poul Nyrup Rasmussen og Udo Bullman, der sammen har leveret et ærligt, overbevisende og optimistisk bud på socialdemokratismens fremtid.
27. oktober 2016

Et simpelt blik ud over kontinentet afslører, at de europæiske socialdemokratier fremstår svækkede og falmede. Det er en åbenlys sandhed, der ingen grund er til at skjule. At dømme ud fra meningsmålinger synes kun Danmark og Norge at være undtagelser fra en generel tendens.

Danske Poul Nyrup Rasmussen og tyske Udo Bullman, der er medlem af Europa-Parlamentet for SPD, fejer bestemt heller ikke noget ind under gulvtæppet i deres politiske manifest ”The Social Democracy To Come”, som netop er udkommet på det socialdemokratiske web-tidsskrift Social Europe, som led i en større serie om socialdemokratismens udfordringer.

Populisternes fremgang er strukturelt forankret i det politiske svigt i forhold til at håndtere globaliseringen.

”Efter vores opfattelse er der umiskendelige tegn på, at populisternes fremgang er strukturelt forankret i det vedvarende politiske svigt i forhold til at håndtere globaliseringens dynamiske forandringer. Den omstændighed at disse nye, destruktive politiske kræfter ofte tiltrækker massiv opbakning fra dem, der tidligere har været med os – de sårbare og marginaliserede – illustrerer, hvordan kriserne i socialdemokratierne og demokratiske samfund er dybt sammenkædede.”
For Nyrup og Bullmann hænger den fremadstormende populisme altså sammen med, at Socialdemokratiet og de øvrige etablerede partier ikke har givet tilstrækkeligt svar på globaliseringens udfordringer. Det er en afgørende erkendelse, som mange centrum-venstre partier stadig forsøger at undslippe. Som forfatterne selv påpeger, så er det udviklingen der: ”forpligter os til at erkende vores egne fejl”. Her bliver særligt 90’ernes ideer om ’Den Tredje Vej’ og ’Neue Mitte’ undsagt.

”Medmindre det socialdemokratiske løfte om at forme historien i henhold til samfundets behov bliver genoplivet, så frygter vi, at historien vil opleve tilbageskridt og at verden vil falde tilbage til den mørke middelalder.”

Tiden kræver en ny partiorganisation
Manifestet bygger på en analyse af, at verden i høj hastighed bliver forandret af globaliseringen. Derfor er et gennemgående mantra i manifestet, at en tid med store forandringer også kræver stor forandringsvilje. Det er ifølge manifestet ikke nok med ”her og der”-handlinger. Tiden kræver, ifølge de to manifestforfattere, mere gennemgribende forandringer.

Vi har behov for at genopbygge vores evne til at kæmpe effektivt for vores idealer

’For at forandre vores land, er vi nødt til at forandre os selv’, har et slogan lydt i de interne magtkampe i det britiske Labour. Og selvom det ikke er gået så godt hos de britiske socialdemokrater, behøver det ikke at være sloganets skyld. Bullmann og Rasmussen gør sig i hvert fald beslægtede tanker: ”Vi har behov for at genopbygge vores evne til at kæmpe effektivt for vores idealer”.

udo-bollmann
Politiker og formand for de tyske socialdemokrater i Europa-Parlamentet Udo Bullmann i aktion.  

De to forfattere fortsætter med et ønske for fremtidens partiorganisation:”Socialdemokraterne har brug for at aktivere en kollektiv bevidsthed og opbygge et tværnationalt fællesskab, der er sammenhængende og effektiv nok til at blive bærende for ​​en bæredygtig udvikling. Etableringen af dette fællesskab vil kræve en ny balance mellem det, der på den ene side sikrer, at den progressive partiorganisation opbygger en større kapacitet og legitimitet til at definere politiske programmer, planer eller holdninger; og på den anden side sikrer, at disse programmer bliver resultatet af en kontinuerlig, bred og demokratisk proces.”

Det er altså selve partiorganisationen, som de tidligere Europa-Parlaments kolleger fra 2004-2009 ønsker at sætte i centrum. Begreber som borgerinddragelse, civilsamfund og tilgængelighed går igen i beskrivelsen af den rolle, som de to politiske veteraner gerne ser Socialdemokratiet indtage. En rolle, der muligvis ikke er helt uvæsentlig set i sammenligning med nogle af ambitionerne fra Alternativet på de hjemlige breddegrader eller fra den franske-tyske x-politiker Daniel Cohn Bendit, som Netavisen Pio tidligere har mødt.

Bæredygtighed i førersædet
De nye forandringer kræver en ny organisationen, som skal sætte sig i spidsen for formuleringen af en sammenhængende socialdemokratisk fortælling og en ny kollektiv bevidsthed. Og som angrebspunkt for denne nye organisation, anviser Rasmussen og Bullmann bæredygtigheden, som centralt omdrejningspunkt. Målet er at skabe en verden, der bliver mere socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig.

Det handler om at genskabe balancen mellem finansøkonomi og realøkonomi, det handler om at gøre FN’s bærerdygtighedsmål til et fast omdrejningspunkt på den internationale scene, om at tænke udover de traditionelle mål om BNP-vækst, om at styrke de både nationale og europæiske investeringsstrategier, om at genoplive EU som en slags investeringsmotor og endelig om at satse mere på livskvalitet.

Indsatsområderne bevæger sig fra det meget håndgribelige og praktisk opnåelige, som ny-klassiske forslag om indførelse af finansskat og styrkelse af offentlige investeringer, mens det også handler om mere komplicerede størrelser som livskvalitet. Her bliver det for undertegnede svært at afkode, præcis, hvordan de herrer Nyrup og Bullman ser forbedringer af livskvaliteten implementeret. Til gengæld bør målet om sikre en mere retfærdig fordeling af lønkroner og velstand tages meget alvorligt af alle socialdemokrater, fordi det netop er på dette punkt, at store uligheder bliver skabt i disse år. Heller ikke her ligger løsningen dog lige til højrebenet.

Den ukuelige socialdemokratisk optimisme 
‘The Social Democracy To Come’ er ærlig, indsigtsfuld og optimistisk læsning, som alle nørdede socialdemokrater bør kaste sig over. Ikke fordi det udgør en drejebog, hvor man bare kan slå op og læse, hvilke løsninger vi skal implementere i morgen, men fordi den har en optimisme og præcision, der gør at man kan se hvordan socialdemokratismen på trods alle sine mangler og fejl, stadig er det bedste bud på at identificere de egentlige løsninger.

Jeg selv kører noget sur i det hyppige brug af det løsagtige begreb progressiv, der synes at betyde alt og intet, ligesom jeg på samme måde kunne savner en dybere refleksion over tabet af identitet og presset på det ufaglærte arbejdsmarked, som udgør en stor del af presset fra den forandringskraft, som globaliseringen idenholder.

Men uanset dette, så er den samlede konklusion, at Poul Nyrup Rasmussen langt fra har mistet grebet, men at han tværtimod har en ærlighed og et nøgternt overblik, der gør ham til en stærk analytiker af tidens udfordringer og kommunikator af de socialdemokratiske svar. Man fornemmer hele tiden en ukuelig optimisme, der tilsiger at socialdemokratismen, uanset hvor udfordret den måtte være, også er det tankesæt, der har svarene.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO