Nyt borgerligt medie af kendte rigmænd og blå politikere

Kunstig intelligens og penge fra Schweiz

Nyt borgerligt medie af kendte rigmænd og blå politikere

Michael Dyrby, Morten Messerschmidt, Anders Samuelsen og en række rigmænd med base i Schweiz står bag et kommende borgerligt medie: ”Vi er sikre på, at staten ikke nødvendigvis skal klare alt”

ProjektY
Billedtekst
ProjektY, som skal blive til et nyt borgeligt medie, har prominente liberale i ryggen
Foto: Miklos Szabo/TV 2/Dansk Folkeparti/Seier Capital. Grafik: Emil Vendelbo Johansen

Danmark bliver snart et nyt borgerligt medie rigere. 

Det oplyser en af kræfterne bag, nemlig journalist og tidligere nyhedsdirektør på TV 2 og tidligere chefredaktør på B.T., Michael Dyrby.

”ProjektY bliver et nyt faktabaseret medie, der er borgerligt og med stor tro på fremtiden. Nysgerrigt vil vi afdække blinde vinkler og tilbageholdt fakta, som ofte får lov at stå i den offentlige debat.”

Det skriver Dyrby torsdag aften på Facebook og tilføjer:

”Vi koncentrerer os i første omgang om dansk politik, internationale forhold, erhverv og teknologi. 

Vi er optaget af markedets muligheder for at skabe nye og bedre løsninger.” 

“Vi er sikre på, at staten ikke nødvendigvis skal klare alt. Der er fremragende private initiativer, der løfter opgaven bedre.”

Blå mænd bag

Indholdet til det kommende medie skal i høj grad udformes af kunstig intelligens styret af mennesker, ifølge ProjektY’s hjemmeside.

Det er noget af en kreds, der står bag eller på anden vis er tilknyttet ProjektY, der skal blive til et borgerligt medie.

De mest prominente er:

Michael Dyrby, tidligere chefredaktør for B.T., som under stor mediebevågenhed måtte træde tilbage i slutningen af 2021 på grund af en #MeToo-sag.

Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt er også en del af ejerkredsen sammen med sin kæreste, den kendte bakkesangerinde Dot Wessman,

Fra Dansk Folkepartis rækker finder vi også Asger Juhl, partiets kommunikationschef og tidligere journalist blandt andet på Radio24Syv.

Rigmanden Lars Seier Christensen, som tjente en formue ved salget af sin del af Saxo Bank, og blandt mange projekter har doneret penge til Liberal Alliance og ejer et par Michelin-restauranter. Seier bor i Schweiz.

Læs også:Det vrimler med Venstre-folk i Danmarks andenstørste privatejede mediekoncern

Investeringsguruen Lars Tvede, står listet på hjemmesiden men ikke i CVR-registeret. Han har flittigt gennem årene optrådt som liberal debattør og desuden været gift med tidligere formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund.

Morten Wagner har blandt andet tjent sin formue ved at være ophavsmanden til dating-siden dating.dk, foruden adskillige andre virksomheder under Freeway-koncernen. Wagner er bosat i Schweiz.

Han er bror til investoren Mia Wagner, kendt fra TV- programmet ’Løvens Hule’ som i to uger var digitaliserings- og ligestillingsminister for Venstre i SVM-regeringen.

Læs også:Ny B.T.-redaktør er borgerlig helt ind i knoglerne: ”Venstreorienterede er sådan nogle, der…”

En anden i persongalleriet, som også er kendt fra politik, er den tidligere udenrigsminister og formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen. Han står dog ikke som medejer i CVR-registret.

Partiformanden opnåede overraskende ikke genvalg ved folketingsvalget i 2019, og trak sig fra politik. Samuelsen bor nu i Schweiz.

Den i Schweiz bosatte investor Jakob Waehrens er også en del af ejerkredsen.

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 22.08.2025 - 14:38

Hvis kunstig intelligens skal skrive artiklerne, får vi nok bare almindeligheder og floskler at læse, men det kommer selvfølgelig også an på hvilke medier man har brugt til at træne den kunstige intelligens med.
Eksempelvis kan man jo ikke længere benytte Wikipedia til politik, ideologi, moderne historie og klima mv. Ledelsen har i mange år arbejdet hårdt på at venstredreje Wikipidea - stærkt venstredreje - med bl.a. tilskud fra George Soros

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 22.08.2025 - 15:05

En noget broget forsamling når der kradses lidt i overfladen .

Men ok ! Det skal da blive interessant at følge, om de nu lever op til at være så nyt et faktabaseret medie, som de antyder i omtalen af sig selv .

Alle medier burde vel som udgangspunkt være faktabaseret. Men adskillige interesse sammenfald som økonomi og politiske synspunkter mm hos ejerskabet bag mediet. Har før vist sig at udvande begrebet faktabaseret.

God pointe med Trump sammenligningen 👍. Og vel ikke helt utænkeligt at der er hentet inspiration fra den kant af.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Søndag den 24.08.2025 - 11:16

Som svar til af Nielsen (ikke efterprøvet)

Der sku stå fakta baseret. Messerschmidt, som lyver eller fordrejer, vinkler alt hvad vinkles og fordrejes kan, om Mette F , Løkke, mærkeligt at Troels Lund slipper ,han har jo også sine lig i lasten, bare ikke set med blå øjne. Seir som tror man kan købe sig til indflydelse overalt. Visse politikere er til salg. Samuelsen var en af dem. Jeg undres

Indsendt af Martin (ikke efterprøvet) den Fredag den 22.08.2025 - 15:43

Messerschmidt er da ikke Liberal. Det virker mere, som om resterne af folketinget og erhvervslivet gerne vil laver en dansk pendant til PragerU

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 22.08.2025 - 16:07

Der er sgu da næsten ikke noget mere uinteressant end hvad folk, der ikke vil betale skat i DK, mener om samfundet i DK

GAB

ZZZ ZZz Zzz zzz zzz
.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Fredag den 22.08.2025 - 16:26

”Vi er sikre på, at staten ikke nødvendigvis skal klare alt”

Her behøver man næppe tage skoene af for at tælle dem, der er uenige.

Så vær nu i stedet bare ærlige og sig det som det er: I vil give skattelettelser til dem, som har mindst brug for det, og generelt give privilegier til de i forvejen mest velstillede.

Kæmp dog med åben pande. Så meget selvrespekt må I da have .. eller?

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 22.08.2025 - 17:49

Mange tak. Det er altid rart at vide i de her "moderne" tider, hvor manipulationen og indoktrineringen kommer fra.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 23.08.2025 - 11:50

Hej Emil og Jan, hvad skal vi bruge jeres person galleri til.
Der står ikke ret meget om hvilken vælgersegment, som dette
nye medie skal henvende sig til, vi kender godt Morten
Messerschmidt, og hvad han står for, og vi kender godt
Lars Seier og hans besvær med at betale skat i Danmark.
Men at en tidligere politisk person som Anders Samuelsen,
skulle kunne retlede nogle læsere, om hvordan vi skal
forstå den til enhver tid siddende regering, er en vittighed,
han kunne ikke engang finde ud af, at stemme på en finanslov, som han selv havde været med til at sætte til afstemning i
folketingssalen. Må jeg nu bede om en forklaring.
I burde kunne analyserer den enkelte medvirkende i dette nye medie. Jeg kan kun se for mig, at disse personer skal være budbringere. Men af hvad ?

Indsendt af Jan (ikke efterprøvet) den Lørdag den 23.08.2025 - 12:03

Det er en skræmmende stærk flok, som vi ikke skal forvente ret meget godt fra. Seier grundlagde sin store formue ved meget betænkelige aktioner for russiske rigmænd via sin Saxo Bank (Se tv-udsendelsen om banken). Han har ligesom dem, jeg kender i flokken, det store ønske om at den enkelte skal kunne blive rigere.
Morten M's kone, Dot, er OGSÅ bakkesangerinde men i høj grad forretningskvnde på Bakken.

Med i “ flokken “ finder man også Asger Juhl. i artiklen bliver han omtalt som journalist med en fortid på frihedsbrevet. Men ikke et ord om at han også har været på EB som journalistisk chefredaktør . Et job han måtte forlade efter knap et års ansættelse pga samarbejdsproblemer med bladets medarbejdere.

Herefter blev han ansat hos DF.. Officielt for at hjælpe Vistisen med valg til EP hvor DF er kommet med i den nationale højre gruppe af europæiske patrioter med blandt andet Ungarns Orban og franske Marie Le Pen .
En gruppe som har nære relationer til Rusland og Putin .

Man kan så tænke over hvor meget liberalt politik og personlig frihed en Viktor Orban står for.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Onsdag den 27.08.2025 - 13:48

Et tvivlsomt persongalleri.
Målet om faktabaseret journalistik er dog al ære værd i en verden, der bevistløst lader sig forføre af løse rygter, følelsesporno og fake news. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at vi har brug for en modvægt til den altdominerende venstresnoede presse og alle dens udgivelsesfora, hvor de færreste er opmærksomme på manipuleringen og den påvirkning, de hele tiden udsættes for.
Det kritiske øje kan aldrig gemmes væk.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.