Nyt dagpengesystem er bedre end det gamle

Interview: Det nye dagpengesystem er et skridt i den rigtige retning. Men over de seneste ti år er der samlet set sket en drastisk forringelse, og de kommende år kan titusindvis af danskere fortsat falde ud af systemet, advarer Danske A-kasser.
Ved årsskiftet trådte et nyt dagpengesystem i kraft. Fra 1. januar 2017 har arbejdsløse mulighed for at forlænge retten til dagpenge på en ny og mere fleksibel måde, hvis de opbruger deres to års dagpengeret.

Det nye dagpengesystem er konsekvensen af en aftale som blev indgået i efteråret 2015 mellem den daværende Venstre-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti på baggrund af anbefalinger fra den dagpengekommission, der blev nedsat i 2013 under Thorning-regeringen.

Formålet var at rette op på den reform, som den daværende VK-regering i 2010 gennemførte med støtte fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, som halverede dagpengeperioden fra fire til to år og samtidig fordoblede genoptjeningskravet fra et halvt til et helt år. En reform, der betød, at over 80.000 danskere siden 2013 mistede deres ret til dagpenge, selvom VK-regeringen havde lovet at langt, langt færre ville miste dagpengeretten.

Reform er betalt af dagpengemodtagerne selv
De nye reglerne betyder, at man ved opbrug af den toårige dagpengeperiode får mulighed for at forlænge dagpengeperioden med op til ét år, så man når op på tre år i alt, hvis man løbende kan samle beskæftigelsestimer sammen på sin beskæftigelseskonto.

I dag kan forlængelse først træde i kraft, når man har opsamlet 1.924 timer, svarende til ét års fuldtidsbeskæftigelse, mens 1.923 timer ikke udløser så meget som én dag på dagpenge. Det bliver nu mere fleksibelt, så forlængelse kan ske løbende i takt med, hvor mange timers arbejde man optjener.

En af de skarpeste kritikere af 2010-reformen var Verner Sand Kirk, direktøren i Danske A-kasser (tidligere AK-Samvirke). Sand Kirk advarede på et tidligt tidspunkt om, at langt flere end forventet ville miste dagpengeretten, hvilket fik Dansk Arbejdsgiverforening til at udnævne ham til ”mørkemanden”.

Netavisen Pio har talt med Verner Sand Kirk, om hans syn på det nye dagpengesystem. Og han slår indledningsvist fast, at den seneste dagpengereform er en forbedring for dagpengemodtagerne:

”Vi kvitterer for, at man lyttet til nogle af de forslag, som blandt andet vi er kommet med. Vi har selv peget på, at det er en god idé at give mulighed for en løbende genoptjening, så det bedre kan betale sig for dagpengemodtagere at tage småjobs og på den måde fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet”, fortæller Verner Sand Kirk til Netavisen Pio.

Selvom den seneste reform ifølge direktøren for Danske A-kasser er et skridt fremad, så er han dog ikke begejstret for alle elementer i aftalen. Særligt ikke når det kommer til finansieringen:

”Det er jo de forsikrede selv, der har betalt for størstedelen af reformen. De unge har betalt fordi dagpengesatsen for dimittender er blevet sat ned, og der er blevet indført karensdage, som jo i virkeligheden bare er en anden måde at sænke dagpengesatsen på. Man skal huske på, at det kommer oven i en lang årrække, hvor kompensationsgraden for dagpengene er blevet sænket, fordi den ikke er fulgt med den almindelige lønudvikling i samfundet”, fortæller han.

Ifølge opgørelser fra Danske A-kasser svarer de seneste ti års politiske beslutninger faktisk til, at 12 måneders dagpenge er skåret ned til ti måneder.

Verner Sand Kirk gør også opmærksom på, at man ved at kræve et halvt års arbejde for ét års forlængelse fastholder det ét-til-to-forhold mellem optjening og ydelsesperiode, der blev indført med dagpengereformen fra 2010, hvor dagpengeperioden blev fastlagt til to år og genoptjeningskravet til ét år. Før 2010-reformen udløste et halvt års arbejde ret til dagpenge i fire år – altså et forhold på én-til-otte!

Endelig fremhæver han, at opbruger man både de to års ordinære dagpengeret og den etårige forlængelsesmulighed, skal der fortsat et helt års beskæftigelse til, før man igen er berettiget til dagpenge.

Frygter mange flere kan falde ud
Det helt store tema i forbindelse med de seneste års dagpengediskussion har været spørgsmålet om, hvor mange dagpengemodtagere der ”falder ud” af systemet, fordi de opbruger deres dagpengeret.

Daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg sagde i forbindelse med vedtagelsen af 2010-reformen, at mellem 2.000 og 4.000 personer årligt ville falde ud af dagpengesystemet. Men alene det første år reformen var i kraft, faldt over 30.000 danskere ud af dagpengesystemet – altså omkring ti gange så mange som forventet.

Dagpengekommissionen, der havde Nina Smith som formand, konkluderede i 2015, at det oprindelig skøn var alt for lavt. Kommissionen vurderede, at 2010-reformen ville betyde, at omkring 9.000 personer årligt ville falde ud af dagpengesystemet, når økonomien var på sit såkaldte strukturelle niveau, det vil sige i en ”normal” konjunktursituation. Med reformen fra 2015 blev det tal sænket til cirka 7.000 personer. Men Verner Sand Kirk gør opmærksom på, at der netop ikke altid er tale om en normal konjunktursituation:

”Dagpengekommissionen fik det til at lyde som om, at vi fra dag ét ville nå ned på, at der kun er omkring 7.000 der falder ud af dagpengesystemet. Men vi er netop ikke i en normal konjunktursituation i øjeblikket, og der kan gå mange år, før vi er det. Så langt flere end de 7.000 vil sikkert falde ud de kommende år. Vi kan sagtens komme over 10.000 om året”, advarer Verner Sand Kirk.

Han gør opmærksom på, at arbejdsløsheden i øjeblikket er faldende, men at udbuddet af arbejdskraft samtidig øges markant de kommende år, på grund af de seneste års store arbejdsmarkedsreformer. Derfor kan det tage langt tid for økonomien at finde sit strukturelle, det vil sige ”normale”, niveau.

Bureaukratiet voksede endnu engang
Et andet suk fra Verner Sand Kirk handler om bureaukratiet. For selvom der i årevis har været talt om, at der er brug for at gøre op med bureaukratiet inden for beskæftigelsesområdet, så er virkeligheden, at det er vokset år for år. Og med den seneste dagpengeændring har det fået endnu et hak opad, forklarer Verner Sand Kirk:

”I stedet for at ændre dagpengeloven, har man bygget oven på. Det betyder, at vi har fået flere og flere opgaver, vi skal løse og flere ”tællesystemer” vi skal holde styr på. Tidligere opgjorde man for eksempel dagpengeretten på baggrund af timer, dag og uger, mens man nu også opgør den på baggrund af måneder og indkomst. Men det betyder ikke, at vi ikke længere skal registrere timer – det betyder, at nu skal vi både skal registrere timer dage, uger, timer plus måneder og indkomst”.

Som fire faglige tillidsfolk fra Min A-kasse for nyligt beskrev på Netavisen Pio, så er dagpengelovgivningen i dag 29.231 sider lang, hvilket svarer til 9 kilometer. Men måske er der håb på vej for a-kasserne. Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen fortalt før jul til Netavisen Pio, at partiet ønskede en afbureaukratisering af den offentlige sektor, og sagde i den forbindelse, at ”Dagpengelovgivningen er et eksempel på noget af det, der skal skrottes. Vi må lægge dagpengelovgivningen til siden og sige at de 30.000 sider må hvile i fred. Nu må vi starte forfra med en ny lovgivning.”


Kommentarer fra Facebook

Annonce