Nyt forslag: Venstrefløjen vil bag om Finansministeriets tal

Ministeriernes tal skal være lettere at gå efter i sømmene for eksperter og opposition. Det mener Enhedslisten og SF, der med otte nye tiltag til at sikre gennemsigtighed i beregningerne
Tal og beregninger fylder meget i den politiske debat, men de kan også være svære at gennemskue. Derfor har politikerne brug for at kunne komme bag om tallene og få indblik i de økonomiske forudsætninger og mellemregninger, der ligger til grund for blandt andet Finansministeriets regnemetoder.

Hvis der ikke er åbenhed omkring, hvordan man når resultaterne, så kortslutter det den politiske debat

Det mener SF og Enhedslisten, der nu kommer med et nyt forslag til otte konkrete tiltag, der skal øge åbenheden omkring dokumentation og beregninger fra ministerierne. Det skriver Information tirsdag.  

“Vores politiske debat er hægtet så meget op på økonomi og betydningen heraf, at hvis der ikke er åbenhed omkring, hvordan man når resultaterne, så kortslutter det den politiske debat,” forklarer finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) til avisen.

Særligt Finansministeriet er i dag for lukket, mener de to partier. De har oplevet, at finansudvalget har skulle kæmpe og stille spørgsmål igen og igen for at få ordentligt indblik i ministeriets vej til konkrete resultater.

Debat om falske tal

Man ønsker ganske enkelt at forhindre, at tallene drejes ud af form af regeringen, så de passer ind i en bestemt politisk dagsorden, forklarer Lisbeth Bech Poulsen:

“Vi vil have gennemsigtighed om tallene, så det ikke lykkes regeringen at lave spin. I dag kan regeringen gå ud og starte en debat på et falsk grundlag. Den mulighed vil vi fratage den nuværende og de kommende regeringer.” 

Det er meningen, at økonomer, fagjournalister og partiernes økonomer skal kunne regne de tal efter

I den seneste tid har der været flere sager, hvor regeringens brug af tal er blevet kritiseret af eksperter for at være fordrejede. Der har blandt andet været kritik af regeringens tal over fravær i den offentlige sektor, en rapport om 3. generationsindvandrere, der var dårligt integreret og en opgørelse over regionale forskelle i ventelister.

Større transparens omkring mellemregningerne vil gøre det lettere for partier og eksperter at kigge tallene fra regeringens embedsapparat efter i sømmene, mener SF:  

“Det er meningen, at økonomer, fagjournalister og partiernes økonomer skal kunne regne de tal efter, som Finansministeriet lægger til grund for deres beregninger. Det er en måde at kvalitetssikre beregningerne og undersøge, om de er vredet i en bestemt retning,” siger Lisbeth Bech Poulsen.

På den måde vil magtbalancen mellem opposition og regeringen, der har det store embedsværk bag sig, blive mindre skæv, mener finansordfører i Enhedslisten Rune Lund.
 

Større præcision og åbenhed

Med tiltagene vil man indføre større krav til præcision i ministeriernes svar. Partierne mener, at svar fra ministeren til partier og udvalg i dag ofte er mangelfulde og upræcise.

“Finansministeriet er regeringens ministerium, det er ikke Folketingets apparat, og det afspejler, de svar vi får i dag. Der bliver derfor ofte som udgangspunkt svaret i forlængelse af, hvad der er i regeringens interesse, så alle svar fra ministerierne skal læses med kritiske briller,” lyder begrundelsen fra Rune Lund.

placeholder

I forlængelse heraf vil man have indblik i de beregninger og tal, som statistikker og tabeller baserer sig på, så det bliver muligt at vurdere, hvor robuste fremstillingerne er. Ligesom man ønsker, at opgørelse af de økonomiske nøgletal skal opgøres år for år frem for blot hvert femte år.

Fælles standarder kan ikke kan bøjes

De to partier foreslår også, at standardisere de familietyper, der bruges til at beregninge konsekvenserne af politiske forlag og udspil, så der bliver en fælles standard med veldokumenterede modeller.

På den måde kan man, ifølge SF, undgå at regeringen sammensætter nye familietyper, der er opfundet til at understøtte et politisk udspil:

Ved at standardisere familietyper undgår man, at der bliver opfundet en til lejligheden konstrueret familietype, som ikke er repræsentativ for befolkningen, understreger Lisbeth Bech Poulsen.

Man ønsker dokumentation for de dynamiske effekter, der anvendes til at beregne, hvordan økonomiske indgreb påvirker folks adfærd

Enhedslisten og SF ønsker desuden løbende dokumentation af, hvordan politiske udspil, forlig og aftaler påvirker det økonomiske råderum.

Ligesom man ønsker dokumentation for de dynamiske effekter, der anvendes til at beregne, hvordan økonomiske indgreb påvirker folks adfærd, eksempelvis i forhold til beregninger af arbejdsudbud.  

Jeg synes, det er gennemført sympatisk

S enig i substansen

Alternativet, Radikale Venstre og Socialdemokratiet er grundlæggende positive i forhold til ambitionen om mere åbenhed.

“Jeg synes, det er gennemført sympatisk, om beslutningsforslaget så kan gennemføres sådan, som det er beskrevet, kan jeg godt være i tvivl om. Det logiske må være, at vi bruger det her forslag til at få en drøftelse af, hvordan man sikrer større gennemsigtighed og transparens,” siger Benny Engelbrecht, finansordfører i Socialdemokratiet, til Information.

Om den ændring kan ske laves fra folketingssalen, er han nemlig i tvivl om:

“Spørgsmålet er så, om man som folketing igennem et beslutningsforslag kan regulere, hvordan en regering arbejder,” siger Benny Engelbrecht til Information.

I Venstre mener man, at systemet fungerer fornuftigt allerede, blandt andet fordi man som folketingsmedlem altid har mulighed for at spørge ind til de forudsætninger, der ligger bag beregningerne.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce