Annonce

Nyt navn på banen i kapløbet om DF-formandspost og coronasmitte når nye højder

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Så er det blevet fredag og tid til ugens sidste udgave af Netavisen Pios korte nyhedsoverblik Aktuelt. I dag vender vi blikket mod Dansk Folkeparti, der de seneste dage har været i mediernes søgelys, efter Thulesen Dahl er gået af som partiformand og flere navne er blevet bragt i spil, som mulige kandidater til formandsposten. Dernæst byder denne Aktuelt på en corona opdatering, hvor det især er børn, der driver smitten fremad.

Dermed velkommen til Dagens Aktuelt.
 

DF-formandspost er endnu uklar: Nu bringes et nyt navn i spil 

Efter Thulesen Dahl gik af som partiformand for Dansk Folkeparti, er der endnu ikke nogen, der har meldt sig på banen som formand for partiet.

Flere navne er de seneste dage blevet bragt i spil, og denne gang er det Merete Dea Larsen, der er et nyvalgt medlem af partiets hovedbestyrelse.

Hun nævner, at flere har kontaktet hende med en opfordring om at stille op som formand.

Det skriver Politiken.

“Det skal jeg ikke lægge skjul på. Det er ikke lige umiddelbart de ambitioner, jeg har haft. Det eneste, jeg faktisk tænker på lige nu, det er, at vi skal finde nogle løsninger, der er rigtige for partiet i forhold til at undgå mest mulig konflikt og opnå mest mulig enighed,” siger Merete Dea Larsen til Politiken.

Læs hele historien her

 

Børn driver coronasmitte fremad

Der er stigende smitte med coronavirus, og blandt skolebørn når smitten nu til det hidtil højeste niveau under coronapandemien.

Det skriver Politiken ifølge en rapport fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er især mange smittetilfælde på landets skoler - specielt i det mindste og mellemste klassetrin.

“Det er tydeligt at det er børnene, der lige nu bærer smitten, og vi ser også at de bringer den videre ind i familierne og de nære kontakter,”  siger Rebecca Legarth, der er afdelingslæge hos SSI til Politiken.

Læs hele historien her

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet