Nyt regeringsudspil: Mindre bureaukrati og kortere universitetsuddannelser

Kommunerne skal skære i administrationen, og så skal halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser gøres kortere.
Foto: Statsministeriet
Statsminister Mette Frederiksen (S)
Et opgør med kommunalt bureaukrati. Beskæring af udvalgte universitetsuddannelser og flere penge til rekruttering og uddannelse af velfærdsmedarbejdere.

Det er den medicin, regeringen vil ordinere for at lette presset på velfærden.

Velfærdssamfundet lider af både mangel på kvalificeret arbejdskraft, stressede medarbejdere og voldsomt bureaukrati. Det trækker kræfterne væk fra de konkrete velfærdsopgaver på plejehjem, daginstitutioner og sygehuse.

Får det lov at fortsætte, vil det være umuligt at levere den service, som borgerne forventer.

Vil forkorte halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser fra to til et år

Det fremgik af et pressemøde mandag, hvor regeringen affyrede tredje trin i det reformarbejde, som er blevet lanceret under overskriften “Danmark kan mere”.

På uddannelsesområdet vil regeringen forkorte halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser fra to til et år.

Dermed sparer staten to milliarder kroner, som i stedet skal bruges til mere og bedre undervisning og vejledning på universiteterne og en styrkelse af velfærdsuddannelser som eksempelvis social- og sundhedsassistenter, pædagoger og sygeplejersker.

Samtidig lægger regeringen op til en gedigen oprydning i det kommunale bureaukrati.

Baseret på erfaringerne fra en række frikommuneforsøg mener regeringen, at kommunernes kan skære fem procent i administrationen - svarende til 2,5 milliarder kroner - som især skal hentes ved at fjerne regler og krav til dokumentation og kontrol af medarbejderne.

Mangler medarbejdere

Det personale, som bliver til overs, skal i stedet omskoles og overføres til såkaldt borgernær velfærd på plejehjem, daginstitutioner og sygehuse, hedder det i regeringens udspil, som udover statsminister Mette Frederiksen (S) blev præsenteret af finansminister Nicolai Wammen (S), social- og ældreminister Astrid Krag (S) og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).

Statsministeren siger på pressemødet, at der er meget, der fungerer og fungerer godt i den kommunale velfærdssektor.

Mindre administration vil ikke udløse fyringer

“Men vi mangler medarbejdere, og de, der er på arbejde løber nogen steder for hurtigt. Samtidig vokser papirarbejdet, og der er er mindre tid til omsorg og nærvær,” sagde Mette Frederiksen blandt andet.

Regeringens mål er, at fjerne halvdelen af de nuværende registreringer, som stjæler personalets tid til at være tæt på ældre og børn.

På et spørgsmål fra de fremmødte journalister understregede Nicolai Wammen, at mindre administration ikke vil udløse fyringer, og at den praktiske omlægning skal aftales med kommunerne,

“Nogle medarbejdere skal omskoles, mens andre skal bruge mindre tid foran deres pc og ude ved borgeren,” lød det fra Nicolai Wammen.

Kortere kandidatuddannelser sparer to milliarder

Regeringen lægger samtidig op til at forkorte halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser fra de nuværende to til et år. Det vil frigive to milliarder kroner.

Den ene milliard skal bruges på mere og bedre undervisning, vejledning og feedback for de kandidatstuderende med et krav om mindst 15 timers undervisning om ugen.

Mere og bedre undervisning

Desuden vil regeringen indføre en såkaldt erhvervskandidat, hvor de studerende kan arbejde op til 25 timer samtidig med at de studerer. Til gengæld kan de strække deres studie ud over en periode på op til fire år.

Den anden milliard skal gå til at styrke de såkaldte professionsuddannelser - eksempelvis som lærer, sygeplejerske eller pædagog.

Trepart skal løse rekrutteringsudfordringer

Social- og ældreminister Astrid Krag bebudede samtidig, at regeringen vil indkalde til trepartsforhandlinger om rekruttering af medarbejdere.

Her foreslår regeringen blandt andet krav om, at alle offentlige stillinger skal slås op som fuldtidsjob.

 

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Igen skal gode danske studerende betale prisen, imens de tilvandrede fra mellemøsten og Afrika, der hvert år koster mindst 35 milliarder i rent underskud, er hellige og fredet. Hvorfor forkorter man ikke shariaundervisningen på de private muslimske shariaskoler med et år? Hvornår spares der i den offentlige støtte til den kønsadskilte Koran-undervisning?

Kære Peter Jensen,

Du er igen på vildspor med dit fantasirige skriv. Gad vist, hvor du får dine opdigtede situationer fra. For det er ikke fra virkeligheden. De medborgere, som kommer fra andre lande har tilført den danske statskasse et overskud årligt med samlet set 50.000.0000.000 kr. årligt i skatter, moms og afgifter gennem deres arbejde. Langt største parten af de mennesker du adressere i dit skriv er aktive og produktive samfundsmedborger i arbejde.

Med venlig hilsen

Jeppe Lindholm

Kære Jeppe Lindholm
Når man beregner et underskud, så har man allerede modregnet alle udgifter med "indtægterne".

Læs: "Ikke-vestlig indvandring og efterkommere koster varigt 33 mia. kr. om året frem til år 2100" fra Finansministeriet (https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/maj/ikkevestlig-indvandring-og-ef...).

Indvandring fra MENAPT-landene giver et varigt underskud på mindst 33 milliarder kroner om året, når man har medregnet alt hvad de bidrager med.

Med venlig hilsen
Peter Jensen

Fremover kan du tage en kandidat uddannelse siddeløbende med du passer dit arbejde på 2 til 4 år. Halvdelen af kandidat uddannelserne på fuldtid afkortes med et år. Samtidig bliver undervisningen markant bedre med et minimum på 15 undervisningstider pr. uge, mindre klasser, samt mere kontakt og vejledning fra sine undervisere. Samlet set vil det højne uddannelseskvaliteten betydeligt og frigøre 2.000.000.000 kr. årligt til at forbedre undervisning og uddannelser på andre områder. Det er fremragende.

Fremragende??? Snarere udtryk for skrivebordsarbejde og ønsketænkning ....

Men afkortningen af kandidatuddannelsernes længde passer godt overens med folketingets reduktion af SU'en for bl.a. hjemmeboende samt sænkningen af dagpengesatsen og dagpengeperioden for nyuddannede kandidater

Jeg fulgte det tæt, og synes det lød rigtig godt, og i sær at man tager de partnere med ind over som det drejer sig om, så de ikke føler de får trukket noget ned over hovedet. Hørte også DI være positive og DJØF ligeså, men som hun sagde, det kræver mod, hvis det ikke skal blive luftkasteller. De der skal ind over er arbejdsmarkedets partnere, KL, og de interessegrupper, som det involverer. Spændende reform udspil. 20 30 planen kommer i ugens slutning, den ser jeg frem til

Det lyder jo helt anderledes positivt og gennemtænkt end de udspil, der er kommet fra oppositionen. Hvilket heller ikke er overraskende, selvfølgelig.

Jeg er ikke mindst ret spændt på, hvilke universitetsuddannelser, der skal forkortes, for hvis man allerede nu kan sige, at det er ca. halvdelen, har man vel en god ide om hvilke.

Humaniores og samfundsvidenskabelige. Dem med de bløde værdier, som erhvervslivet ikke mener gavner dem, men som gavner os allesammen.

Selv om der er perspektiv i forslagene, især om afbureaukratisering, er og bliver nedskæringen til 1-årig kandidat en forringelse af uddannelserne. Hvem har brug for en universitets-bachelor + 1 år? Det er jo ikke en professionsbachelor, (fx. diplomingeniør, sygeplejerske, lærer, pædagog) der kan bruges i et erhverv.
Og så ser jeg også, at artiklen end ikke nævner erhvervsuddannelserne, der har været uhyre nødlidende i mange år. Det er åbenbart kun professionsuddannelser, der skal styrkes, mens automatik-teknikere, el-teknikere og andre, der kan skabe penge ikke har journalistens bevågenhed, og måske heller ikke politikernes - de råber jo ikke op på samme måde!

Erhvervsskolerne blev specifikt nævnt på pressemødet som nogle, der skulle tildeles midler.

Annonce