Nyvalgt S-borgmesterkandidat trækker sig: “Jeg er nødt til at have en indtægt at leve af her og nu”
Nyvalgt S-borgmesterkandidat trækker sig: “Jeg er nødt til at have en indtægt at leve af her og nu”
Søren With vandt socialdemokratisk kampvalg i Odsherred i november, men trækker sig nu helt ud af politik

Søren With vandt i november et kampvalg om at være Socialdemokratiets spids- og borgmesterkandidat i Odsherred Kommune i Vestsjælland.
Men tidligere på måneden valgte Søren With overraskende at trække sig som partiets spidskandidat. Det betyder, at Socialdemokratiet i Odsherred må starte forfra med at finde en ny spids- og borgmesterkandidat til kommunalvalget i november.
der arbejdes hektisk på at finde en ny kandidat til posten
Lige nu har ingen kandidater meldt sig, men der arbejdes hektisk på at finde en ny kandidat til posten, erfarer Netavisen Pio.
S-kandidaten, der stillede op mod Søren With og tabte tilbage i november, Signe Goldmann, forholder sig, efter det oplyste, afventende.
Socialdemokratiet i Odsherred har generalforsamling på søndag.
Formanden for Socialdemokratiet i Odsherred, Nichlas van Weezel, skriver i en medlemsorientering, at Søren With “har valgt at trække sig som spidskandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget 2025 af personlige årsager.”
Forlader også kommunalbestyrelsen
Søren With oplyser over for Netavisen Pio, at han ikke alene trækker sig som partiets spids- og borgmesterkandidat, han trækker sig helt fra kommunalbestyrelsen:
“Jeg beklager situationen meget. Jeg har indtil for nylig været selvstændig erhvervsdrivende gennem tyve år, hvor jeg sammen med min kone har drevet en burger- og isbar her i området. Den har vi solgt, og derfor er jeg arbejdssøgende. Men det har vist sig meget vanskeligt at få et nyt job - samtidig med at jeg er borgmesterkandidat.”
det har vist sig meget vanskeligt at få et nyt job
“Men jeg er nødt til at have en indtægt at leve af her og nu. Derfor tager jeg konsekvensen og trækker mig som spids- og borgmesterkandidat, og jeg trækker mig også fra kommunalbestyrelsen."
Har intet med fjernvarme-skandalen at gøre
Søren With afviser over for Netavisen Pio, at han har fået kolde fødder på grund af fjernvarme-problemerne i kommunen:
“Nej, nej. Slet ikke. Det kan jeg afvise på det kraftigste. Jeg trækker mig, som jeg har forklaret, alene af helt private årsager.”
Prisen på fjernvarme fra det skandaleramte Odsherred Forsyning stiger med omkring 1.000 kroner om måneden pr. husstand.
Stigningen kommer efter at selskabet er blevet sat under rekonstruktion på grund af en milliardgæld. Udrulningen af fjernvarme i kommunen er samtidig sat på pause.
Hvis man vil ud af fjernvarme-aftalen koster det 212.000 kroner for et gennemsnitshus på 130 kvadratmeter. Også husejere, som faktisk endnu ikke har fået indlagt fjernvarme, men som alene har indgået en aftale med Odsherred Forsyning, skal betale det store beløb for at slippe ud af aftalen.
Borgerliste sidder på borgmesterposten
Den nuværende borgmester i Odsherred Kommune er Karina Vincentz fra borgerlisten Nyt Odsherred, der har seks mandater i kommunalbestyrelsen.
Nyt Odsherred er en udbrydergruppe af Venstre
Nyt Odsherred er en udbrydergruppe af Venstre. Partiet Venstre tæller kun fire mandater i kommunalbestyrelsen. Mens ti medlemmer af kommunalbestyrelsen er socialdemokrater.
Se mere om kommunalbestyrelsen her.
Kommentarer
Det er jo burgerkongen fra
Tilføj kommentar