Obama tager Piketty med til nationen

Præsident Obama vil bruge sin tale til nationen til at lancere et opgør med uligheden. Og han skal overbevise USA om at han stadig er relevant.
Det er syvende gang, at den amerikanske præsident Barack Obama skal holde sin årlige tale om nationens tilstand, State of the Union, når han i nat taler foran den samlede kongres.

Det er en presset præsident der, som en anden Lucky Luke, rider syngende ud med den nedadgående sol. Hans tid er ved at rinde ud, og når han næste år holder talen til nationen, vil den kun være en kort afledning i forhold til den igangværende valgkamp om hvem der skal afløse ham.

Derfor handler talen også om dels at give et indtryk af, at Obama stadigvæk er en relevant politisk aktør de næste halvandet år, samt ikke mindst at sikre Obamas eftermæle. Og skal man tro på eksperterne, så bliver det en præsident der, foran den republikanske dominerede kongres. vil blæse til kamp imod uligheden, ikke mindst den i toppen af samfundet, blandt andet inspireret af den kritik af ulighed, som den franske økonom Thomas Piketty har fremført i sin bog.

Ifølge den amerikanske avis Washington Post, vil Obama blandt andet foreslå en skattereform, hvor det er de allerrigeste, dem med formuer over 3 millioner kroner, der skal betale:

“Obama's State of the Union, you see, will call for $320 billion of new taxes on rentiers, their heirs, and the big banks to pay for $175 billion of tax credits that will reward work. In other words, it's fighting a two-front war against a Piketty-style oligarchy where today's hedge funders beget tomorrow's trust funders.”

Hovedformålet med reformen er at tage toppen af den samling af formue, som sker blandt de allerrigeste og i stedet bruge pengene på en skattelettelse der skal styrke middelklassen og gøre uddannelse billigere.

“First, it's trying to slow the seemingly endless accumulation of wealth among the top 1, and really the top 0.1, no actually the top 0.001, percent by raising capital gains taxes on them while they're living and raising them on their heirs when they're dead. And second, it's trying to help the middle help itself by subsidizing work, child care, and education.”

Obamas plan
Det Barack Obama konkret vil foreslå er, at hæve skatten på kapitalgevinster og ikke mindst lukke et lukrativt skattehul i forhold til dem der arver aktier. Obama foreslår desuden en skat på store banker, dem med en formue på over 50 milliarder dollars, der skal give aktionærerne et incitament til at splitte dem op.

Pengene skal gå til at hæve en række fradrag for lønmodtagere, for eksempel et fradrag, der skal gøre det økonomisk mere rentabelt for gifte kvinder med børn at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Obama vil desuden hæve det fradrag som forældre kan få for at spare op til deres børns universitetsuddannelse.

Det lyder sympatisk, men med flertal imod sig i begge kongressens kamre, er der ikke den store chance for at de ting som Obama taler for, rent faktisk også bliver til noget. Ingen chance overhovedet. Republikanerne vil gerne have skattelettelserne, men de vil aldrig gå med til at lade de rigeste betale for dem.

Derfor vurderer flere iagttagere også, at det i virkeligheden handler mere for Obama om at skabe en national debat om emnerne, som kan hjælpe hans partifæller, der er på valg om to år.

En kort tale
Et andet problem med en upopulær præsident som er i mindretal som er på vej ud, er at holde de forventede 30 millioner seere til skærmen.

Normalt er talen, ligesom eksempelvis statsministerens åbningstale, bygget op omkring en lang række forskellige emner og hvilke initiativer som regeringen planlægger. "Og så vil vi gøre det, og så vil vi gøre det" er ikke det mest interessante format, hvis man skal lytte til det i halvanden en time.

Obama-administrationen har derfor på forhånd meldt ud, at talen hovedsageligt vil omhandle skatteomlægningen og dermed forventes den ”kun” at vare lige omkring en time. Eller et kvarter til en halv time korte end normalt.

Obamas tale er som sagt klokken 03.00 i nat og den kan ses på TV2 News og CNN og sikkert alle mulige steder på nettet.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce