Obligatorisk erhvervspraktik er en del af løsningen

Uanset om man tilbringer sin praktik i en børnehave, et kontormiljø eller på den lokale industrivirksomhed, så efterlader det aftryk på bevidstheden.
For første gang i mange år er der gode nyheder, når det gælder antallet af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelses direkte fra grundskolen. Lige så tiltrængt nyheden er, ligeså klart er det, at vi ikke er i mål endnu. Langt fra. En stigning på et enkelt procentpoint fra 18,5 til 19,4 procent er kun en god begyndelse. For når vi ved, at op mod hver anden ansat i industrien går på pension inden for 10 år, har vi behov for at rykke hurtigere.

Både for at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft, men også for at sikre at unge mennesker har de rigtige kvalifikationer for at møde fremtidens udfordringer.

Vi skal have erhvervspraktikken tilbage
I denne uge kom Venstre med et spændende forslag om at flytte de kommunale 10. klasser ud på samme matrikel som erhvervsuddannelserne. Det forslag bør vi seriøst overveje. Til gengæld er der et område, som jeg mener bliver overset, nemlig erhvervspraktik. Det blev godt nok nævnt i et, ellers udmærket, udspil fra oppositionen tidligere på måneden, men ikke som en obligatorisk del af skoletiden.

Langt de fleste danskere kender praktikordningen. Tidligere kom alle elever i udskolingen nemlig i praktik. Altså ud af klasserne og ind i virkeligheden på lokale arbejdspladser. Inden for de seneste år har man dog gjort det frivilligt om skoler og kommuner vil benytte sig af erhvervspraktik. Den ændring forstår jeg slet ikke.

Hvorfor må de for eksempel ikke opleve, hvordan en plastmager eller en industrioperatør arbejder?

Hvad er argumentet for, at nutidens skoleelever ikke kommer i praktik? Hvorfor må de for eksempel ikke opleve, hvordan en plastmager eller en industrioperatør arbejder? Jeg er med på, at det kræver assistance fra vejledere og velvilje fra lokale virksomheder, men det har fungeret før. Det er heller ikke noget, der pålægger flere udgifter til uddannelsessystemet.

Skolernes erhvervspraktik gør indtryk
Det er egentlig interessant, hvor mange danskere, der kan huske præcist, hvor og hvad de lavede i deres erhvervspraktik. Selvom det kan være mange år siden man gik ud af skolen, har det gjort blivende indtryk på de fleste. Uanset om ens uger i praktik var i en børnehave, et kontormiljø eller på den lokale industrivirksomhed har det efterladt aftryk i ens bevidsthed.

Uanset om ens uger i praktik var i en børnehave, et kontormiljø eller på den lokale industrivirksomhed har det efterladt aftryk i ens bevidsthed.

Og betyder det så, at erhvervspraktik altid giver en direkte overgang til en karriere i samme branche. Næppe, men mindre kan også gøre det. Det handler jo også om, at unge mennesker får et indtryk af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. At man møder til tiden. At man gerne må se nogenlunde præsentabel ud. At man har et ansvar for sine kolleger osv. Jeg var selv i erhvervspraktik som tjener, og selvom det ikke endte med at blive min levevej, åbnede det alligevel døren for den verden, hvor jeg uddannede mig som slagter.
[rp4wp]

Alle kan blive klogere på at møde samfundet
Udover de vigtige erfaringer det kan give den enkelte unge i forhold til valg og fravalg af kommende erhvervsuddannelser og karriere, gemmer der sig også et plus for hele samfundet. Hvis man som kommende advokat ender med at tilbringe en uge med den lokale bager (eller omvendt), er det et plus for sammenhængskraften, selvom der ikke kan tegnes en lige linje til en valg af erhverv. I en tid, hvor folk klumper sig sammen på baggrund af pengepung og social status, ville det ikke gøre noget at bruge et par praktikdage i en anden del af samfundet. Faktisk tror jeg alle kunne blive klogere på den måde. Uanset om man er meget uddannelsesparat, som det hedder, eller knap så uddannelsesparat kan man få noget ud af erhvervspraktik.

I en tid, hvor folk klumper sig sammen på baggrund af pengepung og social status, ville det ikke gøre noget at bruge et par praktikdage i en anden del af samfundet

Argumenter er mange og jeg håber derfor at blå, såvel som røde partier vil overveje om ikke obligatorisk erhvervspraktik kunne være en del af løsningen. Uanset hvad, så skal vi ikke hvile på de berømte laurbær. Flere unge skal møde erhvervsuddannelserne og vi skal sammen skabe rammerne.

Mads Andersen er gruppeformand i 3F's Industrigruppen.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Mads Andersen er formand for 3Fs Industrigruppe, som med over 90.000 medlemmer er den største faggruppe i 3F. Han er desuden næstformand for CO-Industri.
Mads Andersen startede sin faglige karriere som tillidsmand på Codan Gummi i Køge.


Kommentarer fra Facebook