Ø-årsmøde: Rivegilde i Enhedslisten udskyder besværlige beslutninger

Enhedslisten skal vælge ny partileder, lægge ny kurs EU-politikken og have styr på intern magtdeling. I weekenden blev alle beslutninger dog udskudt.
Enhedslisten havde i weekenden årsmøde. Et landsmøde hvor partiet på behørig vis fejrede, at det nu er 25 år siden Enhedslisten første gang blev valgt til folketinget.

Og der er sket meget i de 25 år. Fra at være et lille protestparti er Enhedslisten i dag tættere på magten end nogensinde før, nu hvor de udgør en fast del af regeringens grundlag som erklæret støtteparti.

Og den position vil politisk leder Pernille Skipper veksle til at lave konkrete forbedringer af både velfærd og miljø allerede i den kommende finanslov:  

”Beskeden fra Enhedslisten er klar. Næste års finanslov skal kunne mærkes på velfærden og måles i klimaregnskabet. Der skal både være penge til minimumsnormeringer, sengepladser i psykiatrien og store grønne fodaftryk. Det leverer regeringens forslag ikke. Det skal vi lave om på,” siger hun.

 

Men selvom der er optimisme i forhold til parlamentariske situation, så står Enhedslisten overfor en lang række besværlige diskussioner beslutninger om både personer, politik og organisation. Men indtil videre er de diskussioner blevet udskudt til senere.

Her er oversigten over weekenden rivegilde fra Enhedslistens årsmøde, der blev afholdt i Hafnia-hallen i Valby:

1. Rivegilde: Ny og mere positiv EU-politik 

En af beslutningerne som de delegerede vedtog, var at Enhedslisten skal bruge det næste halvandet års tid på en grundlæggende debat om partiets holdning til EU. Et spørgsmål som er blevet yderligere aktuelt efter at Enhedslisten før sommer for første gang blev valgt til Europa-Parlamentet.  

Målet er, at partiet på sit årsmøde i 2021 skal vedtage et nyt EU-program, der erstatter partiets nuværende EU-program fra 2016, der slår fast, at  Enhedslisten "går ind for en dansk udmeldelse af EU", samt at Enhedslisten arbejder for at "... svække, nedbryde og afskaffe EU".

Vi mangler en grundlæggende analyse af EU. Er udmeldelse en farbar vej for et lille land som Danmark?

Forslagsstillerne vil bløde EU-modstanden op.

”Vi mangler en grundlæggende analyse af EU. Er udmeldelse en farbar vej for et lille land som Danmark? I Storbritannien er Brexit et højrefløjsprojekt, som de konservative vil bruge til at fremme deres nyliberale politik,” sagde den tidligere socialborgmester i København, Mikkel Warming, som havde stillet forslaget, ifølge Dagbladet Arbejderen og tilføjede:

”Jeg håber personligt på, at debatten fører til, at Enhedslisten erstatter vores nuværende EU-program og bliver klogere på, hvad vi mener om en udmeldelse, og hvad vi mener om EU som kampplads.”

Strid om penge til Folkebevægelsen

Men det var ikke den eneste diskussion om EU, som gav genlyd. En strid om penge til Folkebevægelsen mod EU, som Enhedslisten var i valgforbund med til Europa-Parlamentsvalget, fik flere på talerstolen og beskyldte partiet at løbe fra både løfter og principper.

Årsmødet besluttede at tildele Folkebevægelsen mod EU 470.000 kroner årligt, hvilket er betydeligt mindre end den stemmeandel, som Folkebevægelsen har leveret til det fælles valgforbund og som de var blevet lovet da Enhedslisten i 2016 besluttede selv at stille op.

Ifølge en beregning fra hovedbestyrelsen, så skulle Folkebevægelsen have haft 1,1 millioner kroner om året, men på grund af valgresultatet til folketinget, hvor Enhedslisten gik tilbage og mistede et enkelt mandat, så er partiets økonomi presset.

Beslutningen om at skære i den lovede støtte til Folkebevægelsen mod EU har ført til, at flere ifølge Arbejderen, har meldt sig ud af Enhedslisten i protest, blandt andet Folkebevægelsens tidligere medlem af EP, Rina Ronja Kari. En udmeldelse som den nuværende lobbyist, bekræfter overfor Ekstra Bladet.

 

2. Rivegilde: Mindre mindretalsbeskyttelse blev udskudt

Årsmødet skulle også tage stilling til et forslag om at ændre på reglerne for valg til partiets magtfulde hovedbestyrelse.

Kritikere mener at den nuværende konstruktion giver et ikke-repræsentativt mindretal i hovedbestyrelsen alt for stor magt.

"På grund af vores HB-valgregler med en meget vidtgående mindretalsbeskyttelse har dette mindretal altid haft en stærk repræsentation i HB, og det har betydet, at for eksempel afgørelser af, om vi skulle stemme for en finanslov eller vælte en regering, har været meget snævre – en enkelt sygemelding fra flertallet kunne i nogle tilfælde have haft drastiske konsekvenser," skrev tidligere finansordfører Pelle Dragsted i en debat på Facebook ifølge Politiken.

Den nuværende mindretalsbeskyttelse betyder, at hver delegeret på årsmødet højst kan stemme på et antal kandidater svarende til halvdelen (oprundet til nærmeste hele tal) af det antal hovedbestyrelsesmedlemmer, der skal vælges – altså 13.

En enkelt sygemelding fra flertallet kunne i nogle tilfælde have haft drastiske konsekvenser

Det tal har en gruppe, med Pelle Dragsted i spidsen, foreslået ændret, så der kan stemmes på op til 20 personer. Og ikke mindst at dette altså skal foregå ved en elektronisk urafstemning, som afholdes samtidig med urafstemningen om folketingskandidater.

Desuden skal der indføres en geografisk kvotering, så der mindst skal sidde ét hovedbestyrelsesmedlem fra hver storkreds i hovedbestyrelsen.

Dragsted-kritiker røg ud

Diskussionen om HB-reglerne har ført til en ophedet intern debat, men et flertal på årsmødet besluttede at udskyde både debat og afstemning om forslaget til næste årsmøde.

Der blev altså ikke konkluderet på den hårdkogte konflikt, som de ledende medlemmer af Enhedslisten har ført i den offentlige debat.

Pelle Dragsted kan dog glæde sig over opbakningen fra de delegerede, da han søndag blev valgt til hovedbestyrelsen med flest stemmer. Mikael Voss, der havde været Dragsteds hårdeste kritiker, røg til gengæld helt ud af hovedbestyrelsen.

3. Rivegilde: Udpegning af Skippers arvtager venter forude?

Enhedslisten har som det eneste parti i folketinget et rotations-princip. Det betyder, at medlemmer af Folketinget ikke kan genopstille efter deres syvende år i Folketinget. Og den regel rammer i år Pernille Skipper, der blev valgt til folketinget i 2011.

Enhedslisten skal derfor på et eller andet tidspunkt i den her valgperiode finde en afløser for hende. Inden årsmødet skulle medlemmerne prioritere partiets folketingskandidater, og den afstemning vandt finansordfører Rune Lund foran udenrigs- og forsvarsordfører Eva Flyvholm.

Jeg er ikke på vej nogen steder hen”

At Rune Lund vinder urafstemningen om folketingskandidaturet, betyder ikke at han automatisk bliver Pernille Skippers arvtager – eller at det er ham der nødvendigvis kommer til at stå øverst på stemmesedlen i Københavns Storkreds, hvor Pernille Skipper ved det seneste valg fik 33.000 personlige stemmer. 42-årige Rune Lund fik til sammenligning 1.157.

Nummer to i afstemningen, Eva Flyvholm, var med 3.700 stemmer partiets næststørste stemmesluger ved valget, og hun kunne også være et bud på en ny politisk frontfigur, men på rygtebørsen nævnes partiets nyvalgte miljøordfører Mai Villadsen og retsordfører Rosa Lund også som mulige afløsere.

Vil teste afløsere

Johanne Schmidt-Nielsen sagde farvel til posten, som politisk leder allerede et år inde i valgperioden, men det er der pt. ingen planer om at Pernille Skipper vil gøre. ”Jeg er ikke på vej nogen steder hen”, lød det fra Skipper på weekendens årsmøde.

Enhedslisten vil derfor bruge den kommende tid på at se og teste de potentielle afløsere af, inden beslutningen skal træffes.

Udover Pernille Skipper, så betyder rotationsreglerne at de to ”faglige” folketingsmedlemmer Christian Juhl og Henning Hyllested ikke kan genopstille ved næste valg.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook