”Danske indkomstskatter overhales af udlandet”. Sådan lød overskriften for nylig i en artikel i Berlingske Business. Ifølge artiklen viser en ny undersøgelse af OECD, at de danske indkomstskatter, altså den procentdel af lønnen, som danskerne lønmodtagere betaler i skat, nu kun er den 18. højeste blandt 34 OECD-lande.

Men ses der nærmere på tallene, fortæller de en noget anden historie. Tallene fra OECD-rapporten Taxing wages, som Berlingske refererer til, dækker nemlig ikke kun over indkomstskat, men over den samlede skat på arbejde.

Når det Danmark ligger i midterfeltet, skyldes det ikke, at de danske indkomstskatter er blevet overhalet af andre lande. Faktisk betaler danske lønmodtagere den højeste indkomstskat i OECD. Derimod skyldes Danmarks placering, at danske virksomheder, som de eneste i Vesteuropa, ikke betaler sociale bidrag for deres ansatte.

Dansk indkomstskat topper med 35 procent
Den samlede skat på arbejde indeholder ikke kun indkomstskatter, men også sociale bidrag fra både arbejdsgivere og lønmodtagere. Den måles som procent af arbejdsgiverens samlede omkostninger til en medarbejder. Og her skiller Danmark sig markant ud, fordi der ifølge OECD ikke findes arbejdsgiverbetalte bidrag i Danmark. Det betyder, at alt skat på arbejde i Danmark betales af lønmodtageren.

De nye tal fra OECD sætter samtidig hele diskussionen om, hvorvidt den nuværende beskatningen af danske virksomheder er en alvorlig trussel mod konkurrenceevnen, i et nyt perspektiv.

Og ses der isoleret på indkomstskat, er Danmark suverænt det OECD-land med den højeste beskatning. Den danske indkomstskat for enlige uden børn er på 35,6 procent. Det er ikke bare markant over OECD-gennemsnittet på 13,4 procent, men også markant over vores nabolande Sverige (13,1), Norge (18,3) og Tyskland (16,0). Og i Belgien, der har OECD’s højeste samlede skat på arbejde med 55,6 procent, udgør indkomstskatten 21,8 procent.

Forklaringen er ganske enkelt den, at i de fleste øvrige OECD-lande spiller sociale bidrag fra arbejdsgivere en stor rolle. I Sverige udgør de 23,9 procent, i Belgien 22,6 procent og i Tyskland 16,2 procent. Dermed bliver landenes samlede skat på arbejde højere end i Danmark.

Det billede genfindes, hvis der i stedet ses på en familie med to børn og én gennemsnitsindkomst, som er den anden opgørelsesmetode, OECD arbejder med.

Skatten på arbejde er blevet sænket i Danmark
Det er altså rigtigt, at Danmark ikke skiller sig ud på grund af den samlede skat på arbejde, da den ikke er specielt høj, sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Derimod er skiller Danmark sig ud ved, at hele skatten betales af lønmodtagerne, mens den i de øvrige OECD-lande er delt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

De nye tal fra OECD sætter samtidig hele diskussionen om, hvorvidt den nuværende beskatningen af danske virksomheder er en alvorlig trussel mod konkurrenceevnen, i et nyt perspektiv. Venstre vil som bekendt indføre nulvækst for at kunne give skattelettelser til danske virksomheder.

Det hører dog også med til historien, at indkomstskatten i Danmark er blevet sænket af flere omgange over de seneste år, først og fremmest med de to store skattereformer i henholdsvis 2009 og 2012.

Det har blandt andet betydet en kraftig udvidelse af beskæftigelsesfradraget, afskaffelse af mellemskatten og en stigning i grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Dette giver sig dog ikke for alvor udslag i undersøgelsen, da de to reformer endnu ikke er fuldt ud indfaset. Derfor må det også forventes, at indkomstskatten i Danmark vil falde i de kommende år i takt med, at reformerne indfases.

Figur 1: Skat på arbejde i for en enlig uden børn, fordelt på indkomstskat, sociale bidrag fra lønmodtager og sociale bidrag fra arbejdsgiver