Børnene af de flygtninge og indvandrere, som er kommet til Danmark de seneste årtier flokkes i dag til ungdomsuddannelserne, herunder gymnasiet, hvor jeg selv arbejder.

Vi glæder os over, at der er så mange, der ønsker at tage en uddannelse. Der er bare et problem: De er ikke særlig dygtige.

Det skal naturligvis forstås som en gennemsnitsbetragtning. Både sidste år og forrige år var min bedste elev på mit højniveauhold i samfundsfag muslim. Men ser vi på gruppen med indvandrerbaggrund som helhed (en gruppe der overvejende er muslimer), så er midtergruppen fagligt svagere, end tilfældet er med elever med dansk baggrund.

Forklaringerne er simple.

Mindre egnede til gymnasiet
For det første: I gruppen af muslimske unge er der færre med uddannede forældre. Disse unge kan ikke få hjælp til det faglige. Tværtimod har denne gruppe ofte forældre med dårligt helbred og psykiske problemer. Med andre ord forældre, som faktisk tager ressourcer fra de unge. Det går ud over indlæringen.

Vi ser i gruppen af muslimske unge flere, der er autoritativt opdraget. Det rimer dårligt med det danske uddannelsessystem

For det andet: Vi ser i gruppen af muslimske unge flere, der er autoritativt opdraget. Det rimer dårligt med det danske uddannelsessystem, hvor man i høj grad skal tage ansvar for egen læring, og hvor man skal problematisere det man lærer, frem for bare at gentage det.

For at opsummere: Vi står med en gruppe unge der – samlet set – er mindre modne, og dermed mindre egnede, til at gå i gymnasiet.

Det er en udfordring. Men nu kommer problem nummer to: Vi er hamrende elendige til at gøre noget ved det.

Vi skal sætte ind med krav til og spredning af elever 
I de større byer søger elever med muslimsk baggrund gerne mod det samme gymnasium (man vil jo gerne gå sammen med dem man kender). I gymnasiet vælger de typisk de samme studieretninger, og kommer på den måde i de samme klasser. Behøver jeg forklare, at det er dårligt for både indlæring og integration?

Man lærer samen med andre, og af andre. Og hvis man placerer de ringeste elever i de samme klasser, bliver resultatet derefter. Men desværre ser jeg ingen politisk vilje til at gøre noget ved det.

Andengenerationsindvandrerne spredes på forskellige gymnasier

Men hvad kan vi da gøre ved problemet? Der er i virkeligheden meget lige til.

For det første skal andengenerationsindvandrerne spredes på forskellige gymnasier (det kan ske på baggrund af karakterer eller sproglige test). Og det ville også hjælpe, hvis vi spredte andengenerationsindvandrerne, så de ikke boede det samme sted.

For det andet skal gymnasiet i højere grad indrettes efter folk, der er autoritativt opdraget, end som det er nu, hvor vi antager, at alle elever kan tage ansvar for deres egen situation.

I stedet for at nurse om eleverne og diskutere deres karrieremuligheder efter gymnasiet allerede på første skoledag, skal vi forlange at de passer deres skole, laver deres lektier og opfører sig ordentligt. Og hvis de ikke gør det, skal vi kunne sanktionere.

Gymnasie-konkurrence er en hindring for integrationen
Lad mig lige indskyde at det regelkompleks vi har i dag, og de udmeldinger der kommer fra Undervisningsministeriet, gør en sådan håndfast tilgang til undervisning utænkelig i praksis.'

 

Hvis først de unge får indtryk af, at kravene på et gymnasium er blevet skærpet, søger de straks hen på et andet gymnasium

Den største hindring for vellykket integration i ungdomsuddannelserne er imidlertid, at de forskellige gymnasier konkurrerer med hinanden. Hvis først de unge får indtryk af, at kravene på et gymnasium er blevet skærpet, søger de straks hen på et andet gymnasium. Så er alle (de skatteyderfinansierede) annoncekroner spildt, og vi skal til at fyre (igen).

Problemet med at andengenerationsindvandrere med især muslimsk baggrund er mere umodne, bør vi også sætte ind overfor. Der skal være tvungen vuggestue. Indvandrerbørn skal oftere gå et år ekstra i børnehave. Vi bør tilbyde et år på efterskole i 10. klasse, til dem der har behov for det.

Der skal være tvungen vuggestue

Endelig skal vi revurdere vores immigrationspolitik. Hvis Danmark skal modtage flere flygtninge i fremtiden, skal vi være mere selektive, og kun tage imod flygtninge med relevant uddannelse og erfaring med at leve i moderne samfund.

Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.