Økonomer afviser Joachim B. Olsen: Ulighed skyldes ikke kun flere studerende

Ulighed skyldes hovedsageligt demografiske ændringer, siger LA-politiker. Vismandsrapport slår fast, at ændringerne kun er årsag til en mindre del af den stigningen
“Det er rigtig nok, at uligheden er steget i Danmark. Det har den gjort siden midt i 90’erne, og det skyldes hovedsageligt demografi, altså at befolkningssammensætningen ændrer sig,” lød det fra Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen i DR Deadline den 23. februar. Han henviste her til, at der er kommet flere studerende og flere udlændinge.

At ændringer i befolkningssammensætningen skulle bære størstedelen af skylden for den stigende ulighed i Danmark, er dog blevet afvist af de økonomiske vismænd.

Påstanden om at uligheden hovedsageligt skyldes demografi er forkert. Det er absolut ikke den hovedsagelige forklaring på den voksende ulighed

Kun en fjerdedel af den stigende ulighed mellem 1994-2014 skyldes ændringer i befolkningssammensætningen - med hensyn til alder, herkomst og uddannelse. Det slår vismandsrapporten fra efteråret 2016 fast.

”Påstanden om at uligheden hovedsageligt skyldes demografi er forkert. I vismandsrapporten har man renset for både alder, herkomst og uddannelse, og så finder man ud af, at ændringer i befolkningssammensætningen kun forklarer en fjerdedel af stigningen i uligheden. Det er absolut ikke den hovedsagelige forklaring på den voksende ulighed,” siger Morten Astrup, der er økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), til Netavisen Pio.
 

Gentages af CEPOS

At et stigende antal studerende er hovedårsagen til den stigende ulighed, har den borgerlige-liberale tænketank CEPOS også flere gange forsøgt at tegne.

I januar pegede Cepos på, at der var kommet 124.000 flere SU-modtagere fra 2007-2017. Ved at tage de studerende ud af statistikken, så ville en indkomstnedgang på 2 procent for den fattigste tiendedel af befolkning, blive vendt til en fremgang på 4 procent fra 2007-2017, skrev tænketanken.


Kilde: CEPOS notat: Indkomstfremgang for alle indkomstlag siden 2007 - når man ser bort fra de studerende
 

Skar man borgere med anden etnisk oprindelse end dansk fra, så ville tallene blive endnu pænere, lød det i CEPOS-analysen.
 

Statistiske krumspring

Den måde, som CEPOS stille uligheden op på, kalder Morten Astrup for et “statistisk krumspring”.

Han påpeger, at det er meget belejligt for CEPOS at se på de såkaldte decilgrænser, fordi man på den måde slipper for at forholde sig til allerfattigste blandt den fattigste tiendedel af befolkning og de allerrigeste blandt den rigeste tiendedel:

”Hele gruppen af den halve million fattigste personer, siger man overhovedet ikke noget om i den opgørelse. Decilgrænsen siger ikke noget om, hvordan de fattigste i Danmark har det. Den siger noget om indkomstniveauet for den person, der ligger på grænsen over til 2. decil,” forklarer Morten Astrup.

Du mister fuldstændig toppen og bunden - og det er der, hvor der sker noget interessant, fordi top 1 % har haft de allerstørste indkomststigninger

Det skyldes, at der af gode grunde ikke er nogle grænser hen til en anden indkomstgruppe i hverken top og bund, da ingen er rigere end de allerrigeste eller fattigere end de fattigste.

“Du får ikke enderne med. Når man ser på grænsen mellem den 9. til den 10. decil, så er der 550.000 over den person, der har højere indkomst. Du mister fuldstændig toppen og bunden - og det er der, hvor der sker noget interessant, fordi top 1 % har haft de allerstørste indkomststigninger, og fordi man har skåret ydelserne for de allerfattigste,” uddyber Morten Astrup.
 

FH beregninger uden studerende  

I fagbevægelse anerkender man, at det er kommet flere studerende, og at den udvikling får de fattige til at fremstå fattigere, end de reelt er. Derfor har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) lavet et regnestykke, hvor man har undladt at medtage de studerende.  

Det får dog ikke den gennemsnitlige indkomst blandt de fattigste 10 procent til at gå fra minus til plus, sådan som CEPOS’ tal på baggrund af de såkaldte decilgrænser viste.

De 10 procent fattigste har i dag cirka 2 procent mindre til rådighed sammenlignet med den fattigste tiendedel i 2006, når man ser bort fra de studerende, viser beregninger fra FH.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det går fuldkommen og direkte af helvede til i Danmark. Mange har intet fundament under sig.Og dermed ingen tryghed. Ingen udsigt til stabilitet i deres tilværelse. Der er ganske enkelt ikke BETINGELSESMULIGHEDER for DET, der er med til at skabe tryghed. Nogen har intet job.Og aner intet om hvornår de får det. Andre står på grænsen til kontanthjælp på grund af ledighed.Nogen står med et hus de ikke har råd til at bo i.Og som de ikke kan få solgt. Alt centreres omkring storbyerne, der kræver særlig indtægt at bo i. I mindre byer er der ikke job.Folk er afhængig af transportmuligheder da de ofte må køre langt til arbejde. Det kræver af og til to biler. Krav på krav fylder mere og mere i folks liv. Tempoet skrues mere og mere op for "blæksprutterne" der stresses.. Hvornår bliver der TID til at LEVE ? Mennesket nærmer sig et liv som dyrenes, hvor tiden mest går med at "jage".For at få det hele til at hænge sammen.Hvad er der tilbage af regulært liv uden konstant PRES ? Har vi "solgt" os selv og for hvad ? Lever vi et liv på en "rullende trappe" der barer kører hurtigere og hurtigere ? Tvunge som vi er til bare at følge med.Hvad får den enkelte reelt set ud af det hele ? Efter et helt livs slid ? DET bestemmer "banken" eller andre "styrende instanser" og "mekanismer", som konstant griber ind i hver enkelt menneskes LIV. Hvor meget bestemmer vi reelt set SELV ? Og hvad med indflydelse ? Hvem har konkret det ?

De svageste grupper i samfundet kan ikke FØLGE MED økonomisk.Imens leveomkostningerne bare stiger.Det trækker dybere og dybere spor af fattigdom og ulighed med sig.Flere og flere må sakke bagud. Spist af med, for LIDT at betale daglige fornødenheder med. Huslejerne sluger det meste af de SMÅ indtægter.Plus andre faste udgifter, der kræves til opretholdelse af hver enkelt borgers liv. En skam J.B. Olsen har så svært ved at erkende årsager til uligheden .Men,syn afhænger selvfølgelig altid af hvem der ser.Og hvorfra man ser.