Ønsker skærpet kontrol med svinetransporter

Dyrevelfærden er blevet bedre efter kontrollen med svinetransporter midlertidigt blev skærpet i 2018. Fødevareminister ønsker nu permanent skærpet kontrol
Kontrollen med landets mange svinetransporter blev i 2018 skruet op, og det har været til gavn for dyrevelfærden. Det konkluderer en evaluering fra Fødevarestyrelsen.

Evalueringen viser bl.a., at Fødevarestyrelsen nu sanktionerer eller vejleder om reglerne i godt 21 procent af deres kontroller af svinetransporterne. Det er godt og vel en halvering i forhold til tidligere. Det ser fødevareminister Mogens Jensen (S) som et tydeligt tegn på, at den øgede kontrol virker:

“I takt med at chancen for at blive kontrolleret er blevet større, har det tvunget erhvervet til at have større fokus på at overholde reglerne og sikre god dyrevelfærd. Men når det så er sagt, så ser vi stadig for mange overtrædelser. Fødevarestyrelsen finder fortsat overtrædelser af helt basal dyrevelfærd, og det vil jeg som minister ikke acceptere,” siger Mogens Jensen.

det vil jeg som minister ikke acceptere

Da kontrollen blev skærpet af den daværende regering i 2018 var det en del af aftalen, at Fødevarestyrelsen skulle kontrollere hver 10. af alle transporter, som fører grise ud af Danmark. Der skulle dermed hver måned udføres 250 kontroller af forholdene på lastbilerne, når svinene går ombord. Før skærpelsen var der planlagt under 10 månedlige kontroller af den type.

Indkalder partier til forhandling

Det var også en del af aftalen, at Fødevarestyrelsens dyrlæger fik bedre tid til at se efter, om dyrene for eksempel havde skader, som gjorde, at de ikke var egnede til turen i lastbil. Det kan for eksempel være brok-sår, eller hvis grisene halter. Fødevarestyrelsen vurderer i evalueringen, at den øgede kontrol har gjort landmændene bedre til at lade ikke-transportegnede grise blive i stalden.

Fødevareministeren har tidligere valgt at fortsætte den skærpede kontrol ind i 2020, selvom den tidligere regerings politiske aftale lød på en midlertidig skærpelse til udgangen af 2019.

Nu vil Mogens Jensen forhandle en varig udvidet kontrolordning på plads - inklusive en ekstra indsats målrettet særlige problemområder og virksomheder med dårlig regelefterlevelse.

Jeg indkalder derfor partierne i Folketinget til forhandlinger om et nyt kontrolkoncept, der skal sikre bedre dyrevelfærd

“Den tidligere regerings midlertidige skærpelse har haft nogle positive effekter, men vi er ikke i mål endnu. Jeg indkalder derfor partierne i Folketinget til forhandlinger om et nyt kontrolkoncept, der skal sikre bedre dyrevelfærd for de mange dyr, der hvert år bliver transporteret fra de danske bedrifter og samlesteder,” siger Mogens Jensen.

Fødevareforbundets formand: "Det glæder mig utrolig meget"

Det glæder Fødevareforbundet NNF, at den udvidede kontrol nu skal gøres permanent:

Det glæder mig utroligt meget at den udvidede kontrol nu gøres permanent. I Fødevareforbundet NNF har vi længe arbejdet for ordnede forhold for eksporten af levende smågrise,” siger forbundets formand, Ole Wehlast, til Netavisen Pio.

Når man har med levende dyr at gøre, så skal man behandle dem ordentligt

”Når man har med levende dyr at gøre, så skal man behandle dem ordentligt og reglerne skal følges til punkt og prikke. Hensynet til svineeksportørenes indtjening skal ikke have lov til at stå over hverken dyrevelfærden eller den øvrige fødevaresektor.”

Fødevareforbundet: “Lad danske grise blive slagtet i Danmark”

Helst så Fødevareforbundet NNF at danske smågrise blev slagtet i Danmark. Det sikrer både danske arbejdspladser og bedre dyrevelfærd.

Sidste år blev 15.329.149 danske smågrise sat på lastbiler og kørt til udlandet. Det svarer til 28 grise, der køres ud af landet hvert eneste minut, året rundt.

Det svarer til 28 grise, der køres ud af landet hvert eneste minut, året rundt

Fødevareforbundet NNF vil med en ny kampagne, “Lad danske grise blive slagtet i Danmark”, gøre opmærksom på de mange problemer, eksporten af smågrise medfører:

“Når næsten halvdelen af de danskfødte grise køres levende til udlandet, så har det en række negative konsekvenser. Ja, jeg vil egentlig gå så vidt som at sige, at det faktisk kun er den enkelte smågriseproducent, der vinder på den her forretningsmodel – alle andre står tilbage som tabere,” forklarer forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast.

Ole Wehlast har taget initiativ til at mødes med partiernes fødevareordfører for at få problemet sat på den politiske dagsorden.

Han udpeger tre hovedproblemer: Arbejdspladser, dyrevelfærd og klima og risikoen for afrikansk svinepest.

Halvering af eksport af smågrise: 7.000 arbejdspladser

I takt med, at eksporten af smågrise er steget, er antallet af slagtninger på de danske slagterier faldet. Hvis ikke udviklingen vendes, vil Danmark snart stå i en situation, hvor flertallet af danskfødte grise vil blive slagtet i udlandet, påpeger Fødevareforbundet.

Det har allerede kostet tusindvis af arbejdspladser på de danske slagterier.

runde tal svarer en million grise til 1.000 arbejdspladser på slagterierne og ude i primærsektoren

“I runde tal svarer en million grise til 1.000 arbejdspladser på slagterierne og ude i primærsektoren. Det vil sige, at hvis bare eksporten blev halveret, så kunne der skabes 7.000 danske arbejdspladser. Det er rigtig mange skatteindtægter, der kan generere rigtig meget velfærd. At acceptere en så voldsom eksport af smågrise, er det samme som at acceptere en voldsom eksport af danske arbejdspladser,” fastslår Ole Wehlast.

Med til samfundsregnskabet hører også den store værditilvækst, der sker, når grisene bliver opfedet, slagtet og forarbejdet i Danmark. Grisekødet er langt flere eksportkroner værd, når det sendes ud af landet som skinker, understreger Fødevareforbundet.

Info-grafik fra Fødevareforbundets kampagne "Lad danske grise blive slagtet i Danmark"

Smågrise køres til Italien og Kroatien

Nogle af de danskfødte smågrise bliver transporteret helt til Italien eller Kroatien for at blive opfedet og senere slagtet der. Andre kan nøjes med at blive kørt til Tyskland eller Polen.De lange transporter er dog et unødvendigt pres på dyrenes velfærd, mener Ole Wehlast:

“Det er ikke god dyrevelfærd at køre levende dyr tværs gennem Europa. En ting er, at vi ikke kan undgå at transportere dyrene fra et sted til et andet, men jeg har svært ved at se, hvorfor vi skal acceptere, at de må opholde sig ombord på lastbilerne i flere døgn.”

Det er ikke god dyrevelfærd at køre levende dyr tværs gennem Europa

Han tilføjer også, at i forhold til klimaet er eksporten af smågrisene en udfordring:

“Vi har en række skrappe miljøkrav, som slagtesvineproducenterne skal overholde. Samme strikse tilgang til grundvand og havmiljø har man ikke alle andre i steder i Europa. De danske smågrise risikerer altså at belaste miljøet langt mere der, hvor de vokser op, end hvis de blev i Danmark.”

Risikoen for afrikansk svinepest

Ifølge Fødevareforbundet er der endnu en god grund til at nedbringe omfanget af transport af smågrise ud af Danmark, nemlig Afrikansk svinepest.

Kommer sygdommen til Danmark, vil det have uoverskuelige konsekvenser for den danske svinesektor og slagteribranche. Derfor mener Fødevareforbundet, at det er nødvendigt at indføre et stop for udenlandske lastbiler ved danske gårde:

Det er simpelthen alt for risikabelt at tillade udenlandske dyretransporter at komme i nærheden af danske besætninger

“Det er simpelthen alt for risikabelt at tillade udenlandske dyretransporter at komme i nærheden af danske besætninger. Ifølge Fødevarestyrelsen var hver tiende af de lastbiler, der blev kontrolleret på de danske gårde i 2019, ikke rengjort og desinficeret tilstrækkeligt til at kunne eliminere risikoen for spredning af afrikansk svinepest. Et totalt stop for udenlandske lastbiler ved danske gårde, og krav om brug af omlastningsstation ved eksport af levende dyr, er afgørende for at holde svinepesten ude af Danmark, påpeger Ole Wehlast.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet vurderer, at et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark vil koste op til fem milliarder kroner.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Med tanke på forskellen mellem dem der er i arbejde og kontanthjælpsmodtager
tror jeg at dem der er i arbejde glemmer hvor meget forskeligt de kan fortage
sig og købe og ejer, feks nu i disse coronatider er der nogle der vil sælge deres sommerhus
og ander af den slags historier. og glæder sig til at komme ud at spise og flyve
på grund af mange af disse historier.Får man en fornemmelse af at det er tanken om
at hvis nu man ikke skulle betale til de arbejdsløse ville man kunne leve i meget
mere luxus
og ja jeg ved godt det ikke er alle der tænker sådan
men dem der gør, tror jeg at de glemmer hvor godt de har det og hvor meget mere de
har i forhold til en arbejdsløs

En Narcissist tanker ender altid med at stå på hovedt