Den positive virkning på job og vækst af erhvervsskattelettelser vil med stor sikkerhed være mindre end de negative effekter af de initiativer, som finansierer lettelsen.

Regeringen har bebudet en større jobpakke, der skal sætte gang i væksten i dansk økonomi og skabe flere arbejdspladser.

I denne forbindelse har såvel Venstre som Cepos krævet, at selskabsskatten bliver sat ned. Argumentet lyder, at dette vil gøre det billigere for virksomhederne at producere i Danmark og dermed tiltrække flere arbejdspladser og øge konkurrenceevnen. Dette skal finansieres gennem offentlige besparelser, hvor kontanthjælpsmodtagerne i flere tilfælde er blevet udset som dem, der skal holde for.

Før man lader sig gribe af forslaget, er det værd at lytte til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i sin seneste analyse advarer mod netop denne strategi.

Netavisen Pio har samlet de vigtigste pointer fra analysen:

1. Lavere selskabsskat er en gave til olie- og banksektoren

”Lavere selskabsskat er ikke en målrettet skattelettelse mod virksomheder, der investerer og skaber nye arbejdspladser. Selskabsskattelettelser sænker skatten for selskaber med profit. Det er primært de etablerede olieselskaber (Mærsk, Shell, og Chevron) og den finansielle sektor (bl.a. Danske bank, Nordea og Jyske bank), som vil få gavn af en selskabsskattelettelse, da disse selskaber i dag betaler en stor del af selskabsskatten. Derimod betaler nye små virksomheder og vækstvirksomheder sjældent selskabsskat. Derfor er selskabsskattelettelser ikke et målrettet initiativ til at skabe nye investeringer og arbejdspladser her og nu."

2. Offentligt forbrug er hele 27 gange bedre end selskabsskattelettelser

”Økonomi- og Indenrigsministeriets modelberegninger viser, at lavere selskabsskat for eksempelvis 3 mia. kr. kun skaber knap 200 job det første år – svarende til 15 mio. kr. pr. job. For samme 3 mia. kr. For samme beløb anvendt på offentlig service vil man ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet kunne skabe 5.400 job. Offentligt forbrug er således ca. 27 gange så effektivt et instrument til at skabe job her og nu sammenlignet med selskabsskattelettelser målt ved den etårige finanseffekt."

3. Mens offentlige investeringer er 15 gange bedre end selskabsskattelettelser

”For 3 mia. kr. anvendt på offentligt vedligehold og renovering skabes ca. 3.000 arbejdspladser. Denne type af offentlige investeringer er således 15 gange så effektivt et instrument til at skabe arbejdspladser som selskabsskattelettelser for samme beløb.”

4. Skattelettelser finansieret gennem lavere offentligt forbrug fører til færre jobs

”Problemet ved at finansiere lavere selskabsskat ved lavere offentligt forbrug er, at det dæmper væksten her og nu og koster arbejdspladser. (..) Finansieres lavere selskabsskat for 3 mia. kr. af tilsvarende lavere offentlig service vil nettoeffekten være et samlet nettotab på 5.200 arbejdspladser og en lavere BNP-vækst på 0,1-0,2 pct.point det første år. (..) En sådan ”pakke”, som bl.a. CEPOS foreslår, har altså den stik modsatte effekt af intentionerne med en vækstpakke – nemlig at skabe vækst og beskæftigelse her og nu (..) Den positive virkning på job og vækst af erhvervsskattelettelser vil med stor sikkerhed være mindre end de negative effekter af de initiativer, som finansierer lettelsen.”