En storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked er måske kun få uger væk. Fagbevægelsen arbejder i disse dage på at udpege op imod 100.000 medlemmer, der muligvis skal i strejke inden for de kommende uger. Samtidig melder et af landets største fagforbund ud, at det pumper yderligere 100 millioner kroner i sin strejkekasse.

”Vi har nogle større problemer, end vi plejer at have på nuværende tidspunkt", sagde lærerformand Anders Bondo Christensen tirsdag, mens formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, udtalte, at ”der er gang i nogle meget svære forhandlinger, hvor der er flere store emner, der stadig ikke er fundet løsninger på”.

Den tilspidsede situation skyldes, at det går trægt med forhandlingerne om blandt andet lønstigninger mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der repræsenterer de statsligt ansatte, og Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet.

Og da forhandlingerne mellem de kommunalt og regionalt ansatte og deres arbejdsgivere afventer resultatet af de statslige forhandlinger, er det altså alle forhandlinger, der i øjeblikket er på vågeblus.

Med blot en uge til den planlagte deadline for forhandlingerne, nemlig den 28. februar, så er der stadig ikke noget tegn på, at en aftale er lige om hjørnet. Dermed stiger risikoen for konflikt på det offentlige arbejdsmarked dag for dag.

Uenighed om lønstigninger
Mens det tidligere har været spørgsmålet om lærernes arbejdstid, der stod i vejen for forhandlinger, så er det i øjeblikket angiveligt spørgsmålet om lønstigninger, der blokerer for en aftale. Her går diskussionen på det, der kaldes ”rammen”, altså hvor mange penge der er til lønstigninger i det offentlige de kommende år.

Der er enighed om, at der skal komme lønstigninger til de offentligt ansatte de kommende år. Men der er uenighed om, hvor store de skal være. Fra fagbevægelsen lyder det, at man i 2011, 2013 og 2015 indgik ’kriseoverenskomster’, hvor man har accepteret små lønstigninger. Derfor må der nu, hvor der er fremgang i dansk økonomi, være plads til ordentlige lønstigninger, argumenterer de.

Innovationsminister Sophie Løhde har omvendt turneret rundt med budskabet om, at de offentligt ansattes lønninger siden 2008 er steget voldsommere end i den private sektor. Og at de offentligt ansatte derfor skal holde igen med lønstigningerne, så ”lønudviklingen kommer i balance i den kommende overenskomstperiode”, som hun har formuleret det. Fagbevægelsen har kaldt ministerens regnestykke for ”spin og hokus pokus”, og det har skabt mistillid mellem parterne.

Det er helt afgørende, at der kommer et gennembrud på det statslige område i forhandlingerne mellem CFU og Moderniseringsstyrelsen. For forhandlingerne mellem kommuner og regioner afventer resultatet af de statslige forhandlinger, så lønstigningerne her kan følge de statslige.

Uenighed om lønstigninger betyder dog ikke, at spørgsmålet om lærernes arbejdstid er løst. Og der udestår også andre uenigheder, blandt andet om betalt frokost til de offentligt ansatte. Der er altså rigeligt af udeståender tilbage, som skal afklares inden for blot en uge.

100.000 ansatte skal strejke
At en konflikt kan være nært forestående understreges af, at fagforbundene nu er begyndt at udpege de medlemmer, som i givet fald skal strejke. Altså hvilke lærere, sygeplejersker, politibetjente og sosu-assistenter der ikke skal møde på arbejde, såfremt der bliver konflikt.

Det bliver nemlig kun en mindre del af de 750.000 offentligt ansatte, der kommer til at strejke. For selvom der skal føres faglig kamp, så går det ikke, at folk dør på sygehusene eller at kriminelle får fri leg i gaderne.

”Når vi begynder at lamme den offentlige sektor, har vi med mennesker at gøre, og der skal være fuldstændig sikkerhed for, at der ikke er nogle, der kommer i klemme og får helbredsskader. Derfor vælger vi en mindre konflikt, der stadig er virkningsfuld”, udtalte FOA-formand Dennis Kristensen til Avisen.dk.

Avisen.dk kunne mandag fortælle, at fagbevægelsen på et møde har besluttet, at 100.000 medlemmer skal gå i strejke, hvis det ikke lykkes at lande en aftale. Selvom det er et stort antal, som bestemt vil kunne mærkes, så svarer det altså til mindre end hver syvende offentligt ansatte.

Det er endnu ikke helt klart, hvem der præcist skal gå i strejke. Det skal ifølge avisen besluttes på et møde fredag. I øjeblikket er de enkelte fagforbund derfor ved at udpege, hvem der skal strejke inden for deres område.

Konfliktkasser polstres
Et andet tegn på, at forbundene er ved at gøre sig klar til en mulig konflikt, er, at Danmarks tredjestørste fagforbund forleden meldte ud, at det nu polstrer sin strejkekasse til en mulig kommende konflikt. Fagforbundet FOA har nemlig besluttet at overføre 100 millioner kroner til forbundets strejkekasse. Pengene kommer fra FOA’s indtægter i forbindelse med salget af forsikringsselskabet ALKA.

Også lærerne melder sig klar til konflikt. Allerede i sommeren 2017 meldte Danmarks Lærerforening ud, at organisationens konfliktkasse nu var fyldt op igen oven på lockouten i 2013. ”Vi kan godt håndtere en konflikt igen. Kassen er fyldt op”, lød det fra økonomichef Elo Nisted. Kilder i DLF oplyser desuden til Netavisen Pio, at der nu er flere penge i konfliktkassen end nogensinde tidligere.

Hos Dansk Sygeplejeråd har man ikke meldt noget officielt ud om status for strejkekassen. Men også her oplyser forbundet over for Netavisen Pio, at forbundets kasse er fyldt op. Dansk Sygeplejeråd var senest i konflikt i 2008.