OK18: Fem benspænd fra Løhde

Innovationsminister Sophie Løhde har med en række udmeldinger gjort forhandlingsklimaet
Forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked er brudt sammen. Fagbevægelsen har varslet strejke fra begyndelsen af april, og er blevet mødt med omfattende lockoutvarsler fra både statslige, regionale og kommunale arbejdsgivere.

Men selvom forhandlingerne kan være vanskelige nok i sig selv, så har en række udmeldinger fra innovationsminister Sophie Løhde, der forhandler på vegne af de statslige arbejdsgivere, gjort sagerne en smule mere besværlige og udfordret det nuværende forhandlingsklima.

Her er fem udmeldinger fra Sophie Løhde, som har udfordret forhandlingsklimaet:

1. Bakker op bag arbejdsgiverne
Sophie Løhde havde været innovationsminister i mindre end en måned, før der første gang var alvorlige problemer i forholdet mellem ministrene og de statsligt ansatte.

”Som minister for offentlig innovation bakker jeg naturligvis op, når de lokale arbejdsgivere tager ansvaret på sig og træffer nogle vanskelige beslutninger om, hvordan der skal prioriteres i deres organisationer”, sagde hun på et krisemøde med de faglige organisationer.

Det udløste en skarp reaktion fra de offentligt ansattes fagforbund, som i et åbent brev til Sophie Løhde bekendtgjorde, at de afbrød samarbejdet med ministeren:

”Men med den mangel på vilje til samarbejde, som senest blev demonstreret på mødet i går, er det uholdbart at rejse landet tyndt sammen med repræsentanter for en modpart, som tydeligvis ønsker at drive benhård arbejdsgiveradfærd, og hvor samarbejde og trivsel kun er ord”, skrev de.

Dermed var forholdet mellem fagbevægelsen og statens forhandler altså svækket blot få uger efter Sophie Løhdes tiltræden.

2. Ansatte skal kunne sendes på arbejde juleaften
Kort tid efter, i februar 2017, bragte Sophie Løhde sig igen i modsætning til de offentligt ansatte. Det skete, da Moderniseringsstyrelsen meldte ud, at en række fridage kunne inddrages, uden kompensation til de offentligt ansatte.

”Jeg håber ved Gud, at vi snart får en minister, der går ud og siger, at hun har en holdning til, hvad ordentlig og anstændig ledelse er, og ikke kun bakker op om ledelsen, uanset hvad den beslutter”, lød det fra de offentligt ansattes chefforhandler, Flemming Vinther.

Fridage som juleaftensdag, nytårsdag og grundlovsdag er ifølge Moderniseringsstyrelsen såkaldte kutymefridage, som ikke er beskyttet af overenskomsten. Derfor kan de også afskaffes uden aftale med lønmodtagerne.

Der var altså dårlig stemning mellem Sophie Løhde og fagbevægelsen allerede inden forhandlingerne om nye overenskomster gik i gang.

3. Ingen indrømmelser til lærerne
Et centralt stridspunkt i forhandlingerne er spørgsmålet om lærernes arbejdstid. Lærerne har forud for forhandlingerne meldt ud, at de ønsker lovindgrebet fra konflikten i 2013 erstattet af en ny arbejdstidsaftale, som forhandles mellem partnerne.

Men allerede i foråret 2017 meldte Løhde ud, at det skulle lærerne ikke regne med: ”Jeg vil derfor gerne melde klart ud i dag, at det er afgørende for mig, at lærernes nuværende arbejdstidsregler fastholdes ved OK18".

Den udmelding blev opfattet som en rød klud af lærerne: "Det er nogle, som slet ikke har forstand på den danske model, som kan finde på at sige sådan", lød det fra DLF-formand Anders Bondo Christensen. ”Når man fastholder det, så er det virkelig at underminere hele det forhandlingssystem, vi har i Danmark, som vi ellers lovpriser i alle mulige andre sammenhænge".

Allerede inden forhandlingerne havde Sophie Løhde altså bragt sig i direkte konflikt med lærerne og afvist deres forhandlingsudspil.

4. Ansatte har fået for meget i løn
Der er ikke noget nyt, at arbejdsgivere og lønmodtagere har forskellige opfattelser af, hvor store lønstigningerne bør være. Det er en naturlig del af enhver overenskomstforhandling. Men Sophie Løhde udmelding i december 2017 om, at de offentligt ansatte har fået for store lønstigninger i forhold til den private sektor, vakte vrede blandt de offentligt ansatte:

”Det er helt uholdbart for samfundsøkonomien, når lønnen i det offentlige i en længere periode er højere end i den private sektor, og vi skal have lukket løngabet”, sagde Løhde blandt andet.

Anders Bondo Christensen, som ud over DLF-formand også er formanden for Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på vegne af de kommunalt og regionalt ansatte, kaldte Sophie Løhdes tal ”spin og hokus pokus”.

Sophie Løhde har efterfølgende afvist, at hun har sagt, at de offentligt ansatte får for meget i løn. Men det ændrer ikke på, at det netop er det indtryk, fagbevægelsen sidder tilbage med. Det har derfor bidraget til et dårligt forhandlingsklima til de i forvejen svære forhandlinger.

5. Spisepause kan fjernes uden forhandlinger
Sophie Løhde har også bragt sig i skarp modsætning til de offentligt ansatte med udmeldingen om de offentligt ansattes ret til betalt frokost- eller spisepause.

Det skete, da Moderniseringsstyrelsen i november meldte ud, at den betalte frokostpause, som mange offentligt ansatte nyder godt af, ikke er sikret ved overenskomstbestemt. Den er derimod blot et personalegode, som de offentlige arbejdsgivere kan beslutte at inddrage uden at spørge de ansatte.

Den melding affødte skarpe reaktioner fra de ansattes organisationer: ”Den danske model sættes ud af spil, når arbejdstiden med et hug – og uden forhandling – kan sættes op med 2,5 timer om ugen, uden at lønnen følger med. Det kan vi selvfølgelig ikke bare stiltiende acceptere”, lød det fra Flemming Vinther.

Også her har Løhde efterfølgende forsøgt at trække i land ved at forklare, at hun ikke har nogen aktuelle planer om at sløjfe den betalte frokostpause. Men skaden er sket: Løhdes udmelding betød nemlig, at både de statslige, regionale og kommunale ansatte nu har stillet krav om, at retten til betalt frokostpause skal fremgå af overenskomsterne. Dermed er der lagt en ekstra stor sten i vejen for overenskomstforhandlinger.

6. Offentligt ansatte vil kun tage – ikke give
I slutningen af februar meldte parterne ud, at at forhandlingerne var brudt sammen. Blandt andet på grund at uenigheder om løn, spisepause og arbejdstidsaftale for lærerne.

Sammenbruddet fik denne kommentar med på vejen fra Sophie Løhde:  ”Vi vil meget gerne forhandle om de krav, lønmodtagerne har, men det handler jo om at give og tage. Men de er mest optaget af at tage og ikke give”

En udmelding fra Løhde, som næppe har styrket forhandlingsklimaet med fagbevægelsen eller gjort det nemmere for forligsmanden at få parterne til at nå hinanden.


Kommentarer fra Facebook

Annonce