OK20-debat: ”Demokratisk kerneprincip at de stærke tager sig af de svage”

Dansk Metal og 3F afviser kritik af omstridt overenskomstregel. Sammenkædning er solidarisk og sikrer at de stærke ikke bare lade de svage tilbage.
Formænd Claus Jensen og Tina Møller Madsen fra hhv. Dansk Metal og 3F Privat Service, Hotel og Restauration.
Debatten om de såkaldte sammenkædningsregler har i flere år opdelt den danske fagbevægelse i tilhængere og modstandere.

Sammenkædningen betyder helt kort fortalt, at alle del-overenskomster samles og dermed bliver vedtaget, hvis et samlet flertal af lønmodtagerne stemmer ja.

Det betyder at enkelte forbund og faggrupper kan opleve, at selvom de stemmer en overenskomst ned ved en urafstemning, så bliver den alligevel vedtaget i kraft af det samlede flertal.

”Vores medlemmer ønsker sig inderligt at dette var anderledes, da vi på næsten alle vores områder har musklerne til effektivt at kunne gennemføre en strejke, men det pres på arbejdsgiverne er der ikke, når vi indgår i sammenkædningen,” sagde næstformand Jim Jensen fra Fødevareforbundet NNF forleden til Netavisen Pio.

Vigtigt at stå sammen på tværs af grupper

Men sådan ser man ikke på det, hos blandt andet Dansk Metal og 3F. Her er sammenkædningsreglerne ikke bare et nødvendigt onde, men også et instrument til at sikre lighed på arbejdsmarkedet.

”Sammenkædning er et system, der på en solidarisk måde sikre gode arbejdsforhold bredt i det danske samfund. Vi ønsker ikke et samfund der knækker over. Derfor mener vi, at det er vigtigt at stå sammen på tværs af erhvervsgrupper og forbund,” siger Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal, i en kommentar til Netavisen Pio, og fortsætter:

Vi ønsker ikke working poors, som de har i eksempelvis Tyskland

”Det ville være nemmere for os hvis vi kun skulle forhandle på vegne af os selv. Vi mener dog, at vi skal have alle med og Danmark fortsat skal være et land hvor vi ikke efterlader store befolkningsgrupper på perronen. Vi ønsker ikke working poors, som de har i eksempelvis Tyskland.”

I forbindelse med forhandlingerne om overenskomsterne er Dansk Metal et af de toneangivende forbund, og det er som udgangspunkt resultatet af forhandlingerne på industriområdet, som de øvrige overenskomster på det private arbejdsmarked følger.

Samfundet ville være mere skævt uden sammenkædning

”Vi får del i nogle forhandlingsresultater fra de toneangivende områder, f.eks. industrien, som vi ikke selv har fået igennem i vores forhandlinger,” siger Tina Møller Madsen, der er formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, som er et af de forbund som er udfordret af en lav organiseringsgrad.

Tina Møller Madsen frygter også, at det vil skabe et mere ulige samfund, hvor det alene er dem i de velorganiserede brancher, som kan forhandle gode overenskomster hjem til medlemmerne.

”Man skal være opmærksom på, at løn- og ansættelsesvilkårene i samfundet generelt nok ville udvikle sig mere skævt, end vi ser det i dag. De stærke ville være mere toneangivende og få mere igennem,” mener Tina Møller Madsen.

Hun anerkender dog, at nogen i fagbevægelsen fratages muligheden for at konflikte sig til et bedre resultat.

”Som så mange andre i fagbevægelsen, så bliver jeg selvfølgelig meget berørt, når jeg ser, at en mindre gruppe har viljen og styrken til at kæmpe for mere rimelige løn- og ansættelsesvilkår inden for deres egen overenskomst, men forhindres på grund af sammenkædningsreglerne,” siger hun.

Venstrefløjen vil bare stemme nej

Sammenkædningsreglerne betyder som sagt, at enkelte forbund kan få påtvunget en overenskomst, selvom hovedparten af medlemmerne stemmer nej. Men både hos Dansk Metal og 3F Privat Service, Hotel og Restauration afviser man, at det skulle være udemokratisk.

”Tværtimod er det solidarisk, og det må være et demokratisk kerneprincip, at de stærke ikke bare lader de andre sejle deres egen sø. Det er en kerneværdi i fagbevægelsen, og har altid været det, at vi arbejder sammen og løfter i flok. Vi har ikke et problem med at løfte en tungere byrde end andre, men det virker lidt fjollet, at vi skal kritiseres for det,” siger Claus Jensen.

Vi har ikke et problem med at løfte en tungere byrde end andre, men det virker lidt fjollet, at vi skal kritiseres for det

Hos 3F Privat Service, Hotel og Restauration siger formanden, at hun anerkender FH som den demokratiske ramme.

”Så kan man altid problematisere de regler, der gør det sværere at stemme et mæglingsforslag ned, det følger jo af forligsmandsloven, og den debat tager jeg gerne, men FH er et demokrati - også når vi selv er i mindretal. Så jeg synes ikke, at der er et demokratiproblem,” siger Tina Møller Madsen.

Skueplads for politiske uenigheder

Hun siger desuden, at det er hendes fornemmelse, at overenskomstforhandlinger er blevet mere politiserede i de senere år. Det betegner hun for ”en skueplads for politiske uenigheder på centrum-venstrefløjen”.

”Jeg tror, at for nogle ligger det allerede fast nu – inden overenskomstforhandlingerne overhovedet er startet – at de vil stemme nej til et mæglingsforslag, af principielle politiske grunde.”

”Måske fordi, de er imod forligsmandsloven og sammenkædningsreglerne. Måske fordi de med deres politiske ståsted aldrig kunne finde på at trykke en arbejdsgiver i hånden og indgå en 3-årig fredsaftale, og samtidigt anerkende arbejdsgiverens ejerskab af produktionsapparatet og ret til, at skabe profit på andres arbejde. Vi kender vores historie og de ideologiske uenigheder vi har, og jeg har det faktisk fint med fløjene i arbejderbevægelsen, men det gør bare, at vi aldrig rigtigt får debatten med nej-sigerne om: ’Hvis ikke resultatet er godt nok, hvad skal der så til, for at I stemmer ja?’” lyder det fra Tina Møller Madsen.

Forhandlingerne om de private overenskomster begynder efter planen efter jul, men allerede nu er fagforeningerne i gang med at indsamle krav fra medlemmerne og forberede sig.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook