Økonomer vil have lønnen op

Der er kommet uventet støtte til de europæiske fagforeningers lønkrav. Økonomer i europæiske centralbanker og OECD bakker nu op: Yderligere fald i lønnen i Europa vil have negativ effekt.
I sommer kom den tyske centralbank, Bundesbank, med en højst overraskende opbakning til fagforeningernes krav om lønstigninger på 3 procent. Det vil sige lønstigninger over målet for inflation på ”under, men tæt på 2 procent.”

Bundesbank er kendt for sin benhårde prioritering af at holde priserne i ro, så en direkte opfordring til højere løn er bemærkelsesværdig.

Hvad skyldes den ny tone?
Seks år efter krisens start er det stadig svært at se lys for enden af tunnellen, og nye tal for tysk økonomi skuffer.

Der er god grund til stigende bekymring for den europæiske økonomi. De europæiske lande valgte sparekniven efter krisen, men lavere løn og lavere offentligt forbrug har ikke sat gang i den økonomiske vækst. Produktionen er stagneret, og der er risiko for deflation.

Selv i de stærkeste økonomier er inflationen langt under målet, i Tyskland kun 1 procent i juni, og i dag er selv fortalerne for den stramme kurs bekymrede.

Hvor bliver opsvinget af?
Opsvinget kommer først, når europæerne begynder at bruge flere penge og derved sætter gang i produktionen. I første omgang har man forsøgt at gøre det billigere at låne penge og ført en mere lempelig pengepolitik, hvor der skrues ned for renten og op for seddelpressen. Men renten er i dag så lav, at den i praksis ikke kan blive lavere. Der kan ikke skrues mere på det håndtag.

Der er andre håndtag, der kan skrues på for at hjælpe forbruget i gang. Det ene er lønnen. I Tyskland er reallønnen for den almindelige arbejder ikke steget i de sidste 10 år, selvom produktiviteten er steget, og arbejdsløsheden er rekordlav.

Hvordan hænger det sammen?
Svaret på gåden er ikke kun interessant for tyskere, da et stigende forbrug i Tyskland ses som en forudsætning for en sundere økonomi i hele Europa. Økonomer har indtil videre satset på Tyskland som vækstmotoren, der skulle trække hele euroområdet med sig ud af krisen. Derfor har også Den Europæiske Centralbank samt EU-kommissær László Andor sluttet sig til koret af økonomer, der opfordrer til højere løn.

Udviklingen i Tyskland understreger, at flere i arbejde ikke automatisk medfører flere penge mellem forbrugernes hænder eller en bedre økonomi, hvis de fattige arbejdsløse blot bliver fattige arbejdende.

Læs også: Lav løn giver kaos - ikke konkurrence

Lønningerne har generelt stået stille i EU-landene siden 2009, og flere lande har oplevet direkte reallønsnedgang.

Selv økonomerne i OECD advarer nu mod yderligere sænkning af lønnen, da det kan skabe en ondskabsfuld spiral med deflation, lavere forbrug, lavere produktion og lavere investeringer. Og større fattigdom.

I stedet for at fokusere på lavere løn, bør der ifølge OECD fokuseres på videre- og efteruddannelse af arbejdsstyrken for at forbedre konkurrencekraften.

Hvor er det dog en forfriskende forandring at høre økonomer fra centralbanker og OECD bakke op om, hvad europæiske fagforeninger og socialdemokrater har sagt så længe:

Lavere løn skaber ikke jobs. Lavere løn skader væksten. Vi har brug for at skabe flere og bedre jobs – ikke billigere.

Mette Marie Hansen (f.1988) studerer statskundskab på Københavns Universitet og arbejder som studentermedhjælper i formandssekretariatet hos Dansk Metal.


Flere artikler om emnet

Annonce