Økonomisk råderum: Hjort tager ny tur i talkarrusellen

For femte gang på godt et halvt år ændrer Claus Hjort på vurderingen af det såkaldte økonomiske råderum. Nu hævder han, at der er færre penge til rådighed. Men også den nye opgørelse er usikker, erkender Finansministeriet.
Først var der færre penge end ventet. Så var der lidt flere penge, så var der endnu flere penge, og nu er der så igen færre penge. Nogenlunde sådan kan de seneste syv måneders debat om ’det økonomiske råderum’ sammenfattes.

Det økonomiske råderum er et mål for, hvor meget der de kommende år kan bruges på højere offentlige udgifter eller lavere skat, samtidig med at der ikke bliver underskud på de offentlige finanser i år 2020.

Forleden skiftede finansminister Claus Hjort Frederiksen endnu engang kurs og hævder nu, at på grund af den faldende oliepris vil de offentlige udgifter i 2020 kun vil kunne vokse med 10 milliarder kroner i forhold til 2015, hvilket er fem milliarder kroner mindre end hidtil antaget.

Det fik straks Børsen til at fare op og proklamere, at ”Mette F vil slå et milliardhul i statskassen”, fordi Socialdemokratiets økonomiske politik ifølge Børsen tager udgangspunkt i et råderum på 15 milliarder kroner. Børsens historie er besynderlig af to årsager.

For det første er lavere råderum ikke en udfordring der særligt rammer Socialdemokraterne, det rammer alle partier i Folketinget, fordi de enten ønsker at sætte skatten ned eller at bruge flere penge på velfærd. Lavere råderum betyder færre penge at bruge på sine mærkesager – for alle partier.

For det andet burde Børsen som en avis med fokus på økonomi vide, at den slags prognoser er særdeles usikre og kan nå at ændre sig mange gange inden et folketingsvalg. Det skyldes, at selv relativt små udsving i eksempelvis oliepris og pensionsafkast kan få stor betydning for de offentlige finanser. Den slags svinger konstant og kan nå at ændre sig mange gange de kommende år.

Finansministeriet anerkender da også, at der kan være betydelig usikkerhed, idet ministeriet skriver, at ”ovenstående vurdering af råderummet er en isoleret betragtning, som ikke tager højde for andre forhold.”

Usikkerheden understreges af, at det efterhånden er sket mange gange på de måneder der er gået siden valget, at Claus Hjort Frederiksen har ændret sin opfattelse af det økonomiske råderum. Nedenfor har Netavisen Pio gennemgået Claus Hjort Frederiksens mange kursændringer om det økonomiske råderum.

økoråderum

Maj 2015: Råderum på 39 milliarder frem til 2020
Få dage før valget fremlægger SR-regeringen en plan for investeringer i velfærden de kommende år. Ifølge planen er der plads i økonomien – såkaldt råderum – til at øge de offentlige udgifter med 39 milliarder kroner i alt i årene 2016, heraf de 15 milliarder i 2020. Pengene skal ifølge SR-regeringen bruges på blandt andet sundhed, ældre og daginstitutioner.

August 2015: Nu er råderummet skrumpet til 31 milliarder
Kort efter valget gennemfører den nye finansminister Claus Hjort Frederiksen et såkaldt ’kasseeftersyn’. Meldingen er nu, at der er forsvundet 8 milliarder kroner, og derfor kun er 31 milliarder kroner i råderum i de kommende år frem mod 2020. I 2020 kan det offentlige forbrug vokse med 13,5 milliarder kroner i forhold til 2015.

September 2015: Nu kan det offentlige forbrug vokse med 17 milliarder i 2020
I Finansministeriets publikation Opdateret 2020-forløb (side 18) hedder det nu, at ”i forbindelse med den opdaterede septemberfremskrivning kan det offentlige forbrug fra 2015 til 2020 vokse med godt 17 mia. kr. mod ca. 13½ mia. kr. i augustfremskrivningen". Derimod står der ikke noget om, hvor meget det samlede offentlige forbrug kan vokse.

Oktober 2015: Nu er råderummet vokset til 40 milliarder kroner
I oktober skriver finansministeren så i et svar til Folketinget, at råderummet grundet en række ændrede forudsætninger nu vokset, så ”den akkumulerede stigning i fra 2015 til 2020 øges fra godt 31 mia. kr. i august til aktuelt omkring 40 mia. kr.”. Det er dermed større end det beløb, SR-regeringen fremlagde før valget. Regeringen forventer nu, at forbruget kan stige med 17,5 milliarder kroner i 2020.

November 2015: Nu er råderummet helt oppe på 42,5 milliarder kroner
Få dage senere kommer det frem på et samråd, at råderummet faktisk er endnu større, nemlig hele 42,5 milliarder kroner, altså 3,5 milliarder kroner højere end det, regeringen forventede før valget. Forventer fortsat, at der er plads til en vækst på 17,5 milliarder kroner i 2015.

Marts 2016: Råderum fem milliarder mindre end ventet i 2020
Så er vi fremme ved marts 2016. Her skriver Finansministeriet på baggrund af faldende oliepriser, at ”Nedjusteringen af skønnet for olieprisen betyder isoleret set, at råderummet reduceres fra cirka 15 milliarder kroner til cirka 10 milliarder kroner”. Efter i flere måneder at have skønnet, at det råderummet var højere end forventet i 2020, drejer ministeriet altså nu rundt på en tallerken og mener, at det vil være lavere.


Kommentarer fra Facebook