Om udenlandske fængselsbetjente til Danmark: “Jeg kan se voldsomme udfordringer”

Regeringen vil med en ny strafreform skærpe straffen for grov vold og voldtægt.

Sådan lød det, da justitsminister Peter Hummelgaard (S), vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) præsenterede reformen ved Vestre Fængsel i København torsdag.

Længere straffe betyder, at der skal være mere plads i de danske fængsler til at huse de indsatte. 

Derfor kommer reformen også med et udspil om at øge kapaciteten af de danske fængsler med 2000 fængselspladser inden 2036 - det er næsten 50 procent flere end i dag. 

Men det giver jo selvfølgelig spørgsmålet: hvordan skal vi så drive den kapacitet? Og så nærmer vi os jo ligtornen

Hvordan det skal hænge sammen med et fængselsvæsen, hvor fastholdelse af de nuværende medarbejdere er et problem, har formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, svært ved at se:

“Nu har vi haft overbelæg i de sidste seks-syv år. Og der er jo kun en måde at få gjort noget ved det, og det er jo ved at få lavet noget ny kapacitet. Men det giver jo selvfølgelig spørgsmålet: hvordan skal vi så drive den kapacitet? Og så nærmer vi os jo ligtornen,” udtaler han til Netavisen Pio.

Det er til trods for, at regeringen nu vil poste flere milliarder kroner i Kriminalforsorgen.

En skeptisk forbundsformand

Bo Yde Sørensen vil ikke komme med et konkret tal på, hvor mange nye fængselsbetjente, regeringens strafreform lægger op til, men det er en bekymrende stor mængde, fortæller han:

“Det er jo tal så store, at det er der ingen, der kan overskue. Jeg kommer nok ikke til at sige et konkret tal, for det tror jeg, at folk vil blive deprimerede over. Men det er store tal, vi snakker om, hvis vi skal tilbage til en normal kriminalforsorgen.”

Læs også:Mette Frederiksen: “Der er mange trusler udefra, og der er desværre også trusler indefra”

Han erkender, at han ikke selv har svaret på, hvad der kan gøres ved kriminalforsorgens kapacitetsproblem, for at det skal gå op med antallet af medarbejdere:

“Hvis jeg kunne det, så var jeg direktør for kriminalforsorgen, det er jeg næsten sikker på. Det kan jeg ikke, og det er også derfor, at jeg er begrænset sur over det her udspil, fordi vi jo er nødt til at finde på et eller andet,” siger han.

Udenlandsk arbejdskraft

Én af de muligheder, som blev luftet ved dagens præsentation, er brugen af udenlandsk arbejdskraft i kriminalforsorgen. Det er ikke en løsning, som huer forbundsformanden:

“Man giver andre landes statsborgere myndighedsbeføjelser i Danmark, og det rejser selvfølgelig nogle øjenbryn hos mig, og det håber jeg også, at det gør hos alle andre.”

Som udgangspunkt har fængselsbetjente myndighedsbeføjelser overfor straffefanger, men Bo Yde Sørensen påpeger, at der også kommer almindelige mennesker i de danske fængsler, som betjentene også skal udøve noget myndighed overfor.

der er nogle meget bekymrende punkter her

Det gælder eksempelvis pårørende, advokater og andre myndigheder som politi og socialrådgivere, og det kan skabe nogle udfodringer, mener han:

“Den her bekymring betyder ikke, at vi sætter os ovre i hjørnet og surmuler, men jeg siger bare, at der er nogle meget bekymrende punkter her.”

Bedre vilkår for fængselsbetjentene

Den optimale løsning vil ifølge Bo Yde Sørensen være at finde flere danske fængselsbetjente. 

Det kræver dog store forbedringer af fængselsbetjentenes vilkår, hvis man skal gøre jobbet attraktivt, siger han:

“Lønnen er jo altid et issue, når du snakker med en fagforeningsformand, det siger sig selv. Men når det er sagt, så vil jeg også skynde mig at sige, at arbejdsvilkårene og indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse jo er en by i Rusland,” siger han og uddyber:

“I dag vil vi som medarbejdere have en eller anden form for indflydelse på tilrettelæggelsen af vores arbejde. Ellers finder man jo noget andet.”

Læs også:Kære Hummelgaard, forbrydelse skal aldrig kunne betale sig

Ifølge strafreformen vil regeringen tilføre Kriminalforsorgens økonomi to milliarder kroner og én milliard til at sikre mere personale og forbedre arbejdsvilkårene frem mod 2030.

Om det er nok, kan Bo Yde Sørensen godt være i tvivl om:

“Om jeg tror på det? Jeg køber jo også lodsedler hver eneste lørdag og håber på, at jeg vinder i lotteriet. Det er det tætteste, jeg kan komme på et svar på dét spørgsmål.”