Det omdiskuterede opholdskrav bliver med en ny lov vedtaget torsdag afskaffet om ganske få dage. Opholdskravet har ramt danskere, der rejser til det store udland for at arbejde og samtidig svækket dagpengesystemet.

Torsdag blev også loven om fremmedkriger-børn vedtaget. Regeringens støttepartier de radikale, SF og Enhedslisten stemte alle imod loven, der i stedet blev vedtaget med støtte fra blå blok. Lovforslaget er en del af regeringens udspil 'Vi passer på Danmark - 8 tiltag mod fremmedkrigere'

Velkommen til dagens aktuelt.

Opholdskravet for dagpenge afskaffes 1. februar

Opholdskravet for ret til dagpenge får folk til at melde sig ud af a-kassen og er dermed med til at svække dagpengesystemet. Derfor har et flertal i Folketinget torsdag vedtaget et lovforslag, der afskaffer opholdskravet.

1. februar 2020 afskaffes opholdskravet for ret til dagpenge. Kravet trådte i kraft sidste år og har betydet, at man skal opholde sig i Danmark, i et andet EU/EØS-land eller Schweiz i syv år inden for de seneste 12 år for at få ret til danske dagpenge.

Opholdskravet rammer imidlertid danske lønmodtagere, der tager til udlandet for at arbejde. Samtidig løser opholdsholdet ikke et reelt problem. Det bidrager i stedet med bureaukrati.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger: 

“Jeg er meget glad for, at regeringen har bred opbakning til at afskaffe opholdskravet for dagpenge og beskytte den danske model. Man skal lede langt efter nogen, der støtter opholdskravet uden for Christiansborg. Og det hænger jo sammen med, at kravet hæmmer den internationale mobilitet, og får folk til at melde sig ud af a-kassen, og det svækker dagpengesystemet. Jeg hæfter mig særligt ved den store opbakning fra arbejdsmarkedets parter, hvor både arbejdsgivere og arbejdstagere er stærke fortalere for at afskaffe opholdskravet,” siger Hummelgaard, ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Da opholdskravet blev indført blev det i forbindelse med lovbehandlingen skønnet, at op mod 13.600 ville melde sig ud af deres a-kasse på grund af kravet.

Der kommer en overgangsordning, der tilgodeser de personer, der har meldt sig ud af a-kasserne på grund af opholdskravet. De får mulighed for at genoprette deres medlemskab fra det tidspunkt, de meldte sig ud, og på den måde skal de ikke starte helt forfra med at optjene ret til dagpenge. Normalt er det et krav for nyindmeldte, at man skal have været medlem af en a-kasse i mindst 12 måneder samtidig med en vis beskæftigelse for at kunne få dagpenge.

Læs mere her.

Omstridt lov om fremmedkriger-børn vedtaget 

Børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, skal ikke længere automatisk kunne blive danske statsborgere.

Det er et af flere elementer i et omstridt lovforslag, som torsdag er blevet vedtaget i Folketinget. S-regeringen sikrede sig flertal sammen med partierne i blå blok. Regeringens støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten samt Alternativet stemte imod.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har dog - efter kritik - indført en undtagelse i loven, der betyder, at børn, der står til at blive statsløse, stadig kan blive danske statsborgere ved fødslen.

“Med lovforslaget lægges der derfor op til, at børn, der fødes i de områder, hvor det er strafbart at indrejse eller opholde sig, ikke automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen. Medmindre barnet bliver statsløs. Det vil forhåbentlig afholde danske statsborgere fra at rejse ind i områder med indrejse- og opholdsforbud og stifte familie der,” sagde Tesfaye i forbindelse med førstebehandlingen 17. december.

Lovforslaget er en del af regeringens udspil 'Vi passer på Danmark - 8 tiltag mod fremmedkrigere'.

Læs mere her.

Slut med gratis bærerposer

Snart er det slut med de tynde plastikposer til pizza-æskerne. Og når du vil have en bærepose i butikkerne, så kommer det til at koste mindst fire kroner.

I dag har regeringen og et bredt flertal i Folketinget vedtaget en ændring af miljøbeskyttelsesloven, som fra 1. januar 2021 gør det forbudt at udlevere gratis bæreposer, samt helt forbyder udlevering af tynde plastikbæreposer, som ikke kan genbruges.

“Det skal kunne betale sig at lægge de dårlige vaner på hylden og i stedet for genbruge sin bærepose. Vi har lige nu europarekord i husholdningsaffald, og det skal vi lave om på. Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget i dag har bakket op om at forbyde de gratis bæreposer,” siger miljøminister Lea Wermelin (S), ifølge en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.

De tynde plastikbæreposer, som typisk ikke kan bruges mere end en eller to gange, bliver forbudt. Samtidig vil der fremover blive krævet betaling for alle øvrige typer bæreposer, også de tykkere bæreposer, som du for eksempel får i tøjforretninger.

Miljøministeren vil desuden fastsætte en minimumspris for bæreposer på fire kroner. Dermed kan forbuddet om gratis udlevering ikke omgås ved eksempelvis kun at kræve få øre i betaling.

“Tempoet i den grønne omstilling skal op, og plastikforurening er en af de helt store miljøsyndere. Vi skal genbruge og genanvende vores plastik meget mere, end vi gør i dag. Forbuddet mod gratis bæreposer er både godt for klima og miljø og et vigtigt skridt i opgøret med en brug-og-smid-væk kultur,” siger Lea Wermelin.

Forbuddet mod udlevering vil gælde alle typer tynde plastikbæreposer med og uden hank. Dog vil de helt tynde plastikposer til for eksempel frugt og grønt stadig være lovlige af hensyn til bl.a. bekæmpelse af madspild og fødevarehygiejne.

De nye regler om bæreposer træder i kraft 1. januar 2021.

Læs mere her.

Støjberg-kommission nedsat 

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har netop nedsat en undersøgelseskommission i sagen om tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs instruks om adskillelse af unge asyl-par.

Støjberg-kommissionen har fået følgende sammensætning:

• Landsdommer Peter Mørk Thomsen, Østre Landsret, er efter fælles indstilling fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret udpeget som formand for undersøgelseskommissionen.

• Advokat, ph.d. Torkil Høg, advokatfirmaet Bach Advokater, er efter indstilling fra Advokatsamfundet udpeget som medlem af undersøgelseskommissionen.

• Lektor, ph.d. Louise Halleskov, Aarhus Universitet, er udpeget som medlem af undersøgelseskommissionen.     

Desuden er advokat Lars Kjeldsen, advokatfirmaet Nyborg & Rørdam, udpeget som udspørger for kommissionen.

Ifølge kommissoriet af 3. december 2019 har undersøgelseskommissionen til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til statslige myndigheders generelle administration og håndtering af konkrete sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig.

Det indbefatter bl.a. at undersøge og redegøre for:

• ➜ Læs også:Dansk tidligere barnestjerne er død

  Myndighedernes administration og håndtering af sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig.

• Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets pressemeddelelse af 10. februar 2016 om, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet måtte indkvarteres med en ægtefælle eller samlever.

• De involverede myndigheders oplysning af Folketingets Ombudsmand og de oplysninger, der er givet til Folketinget om forløbet.
       

På baggrund af undersøgelsen og redegørelsen skal undersøgelseskommissionen foretage retlige vurderinger til belysning af, om der er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar, oplyser Justitsministeriet i en redegørelse.

Undersøgelsen skal omfatte perioden fra den 25. januar 2016 frem til kommissionens nedsættelse. Undersøgelseskommissionen skal i relevant omfang inddrage oplysninger forud for denne periode.

Det fremgår af kommissoriet, at undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde, således at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest halvandet år, efter at kommissionen er nedsat.

Læs mere her.

Aarhus Universitet regner forkert igen

En regnefejl på Aarhus Universitet betyder, at der er givet forkerte tal for udledningen af kvælstof. Det har universitetet erkendt over for Miljø- og Fødevareministeriet.

Regnefejlen betyder, at Danmark i 2018 har udledt 3.000 ton mindre kvælstof end hidtil oplyst.

Fejlen ærgrer miljøminister Lea Wermelin (S).

“Det er dybt utilfredsstillende, at Aarhus Universitet ikke har haft styr på tallene, og det er desværre sket flere gange i den seneste tid. Vi er som politikere nødt til at kunne stole på fakta fra forskerne, når vi diskuterer og træffer politiske beslutninger,” siger hun ifølge en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.

“Det er afgørende og derfor har mit ministerium bedt universitetet om en plan for, hvordan de vil øge kvalitetssikringen af deres forskning fremover,” understreger ministeren.

Den forskning fra Aarhus Universitet, som nu viser sig at være behæftet med en regnefejl, handler om Danmarks klimabelastning. Universitetet har nedjusteret det, de kalder den "afstrømningsnormaliserede" kvælstofudledning for 2018 fra 58.000 til 55.000 ton kvælstof.

Det betyder, at Danmark i 2018 var tættere på at nå sine klimamål end hidtil antaget. Danmark udleder dog stadig 10.000 ton mere end det mål der arbejdes med i dag.

“Vi skal stadig reducere udledningen af kvælstof. Derfor er det så utilfredsstillende, at vi ikke har haft de rigtige data. Men det skal vi undersøge helt til bunds,” siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Regnefejlen har betydning for tallene helt tilbage fra 1990. I gennemsnit er de årlige udledninger fejlberegnet med cirka 1000 ton.

Det er anden gang på kort tid, at der kommer fejl fra universitetet. I efterårettrak Aarhus Universitet efter kritik en rapport om oksekøds klimabelastning tilbage. Landbrug & Fødevarer havde skrevet flere afsnit i rapporten og havde indflydelse på den pressemeddelelse om resultaterne, som Aarhus Universitet udsendte.

Læs mere her.