Omringet af dissidenter

I Tjekkiets hovedstad, Prag, har man omringet den russiske ambassade med navne på dissidenter, der alle har været ofre for Putins morderiske maskine. 

Det giver god mening, for netop tjekkerne, det tidligere Tjekkoslovakiet, blev ofre for datidens appeasement politik, dvs. løgnen, som Storbritanniens premierminister, Neville Chamberlain, mente at en aftale med Adolf Hitler kunne føre til. 

‘Fred i vor tid’, var det budskab, som Chamberlain vendte hjem med, efter aftalen om, at Hitler da bare kunne rykke ind i Sudeter-Tyskland, og på den både begynde hans klart formulerede idé om, at Tyskland skulle ekspandere og opnå mere ‘lebensraum’. 

Sammen med Italiens ‘Il Duce’, fascisten Benito Mussolini, og Frankrigs regeringsleder, Édouard Daladier, blev den såkaldte München-aftale indgået i 1938. 

Men Chamberlains optimistiske forhåbninger om freden, blev hurtigt gjort til skamme, for Tyskland stoppede ikke, og snart var hele Tjekkoslovakiet besat, og på mange måder kan man hævde, at dette blev startskuddet på Anden Verdenskrig, og hændelsen viste under alle omstændigheder, at en mand som Adolf Hitler ikke var til at stole på. 

Den skammelige aftale bliver i dag sammenlignet med Putins invasion af Ukraine, og her især de mange, der mener at Ruslands krav om tilegnelse af dele af Ukraine, vil føre til fred i den nærmeste fremtid.

Læs også:Hvad Finland kan lære os om at håndtere truslen fra Rusland 

Selve overgrebet på Tjekkoslovakiet blev foreviget kunstnerisk af maleren Oskar Kokoschka, der i 1938 flygtede til London. Her malede han i 1940-41 den skæbnesvangre aftale i en ekspressionistisk stil. 

Maleriets titel er ‘Det røde æg’, og i dag hænger det på et museum i Prag. 

Topbillede

Oskar Kokoschka: 'Det røde æg'. Her ser man Hitlers og Mussolinis ansigter, og Frankrig symbolsk som en smægtende kat, der ligger under et bord, hvor et æg bliver fortæret. England er symboliseret af en løve med en kongekrone, der ligger ovenpå Münchenaftalens dokumenter. 

I baggrunden svæver en plukket høne med en kniv den gennemborer den, og i horisonten ser man et Prag i flammer. 

Efter Anden Verdenskrigs afslutning blev Tjekkoslovakiet indlemmet i den sovjetiske blok og blev derved en del af Warszawa-pagten. Og her kom de til at mærke den russiske jernnæve på en særdeles hårdhændet måde i 1968, hvor folket ønskede en art socialistisk indordning med ‘et menneskeligt ansigt’. 

Reaktionen fra Sovjet var at køre tanks ind i Prags gader, og flere mennesker blev dræbt under forsøget på oprør. 

Allerede i februar 2020 reagerede den tjekkiske regering på mordet på Boris Nemtsov

Kort efter Berlin-murens fald i 1989, opstod den tjekkoslovakiske ‘fløjsrevolution’, hvor folket igen gik på gaden og krævede at den kommunistiske regering gik af. 

Det lykkedes som bekendt, og hele Østblokken brød sammen. For første gang i 40 år blev Tjekkoslovakiet atter en demokratisk stat, hvor kommunisterne ikke sad med flertallet og var styret af russerne.

Systemkritiske gadenavne

Allerede i februar 2020 reagerede den tjekkiske regering på mordet på Boris Nemtsov. Han var en kritiker af Ruslands tiltagende aggression mod Ukraine, og han blev myrdet i Kreml den 27. februar 2015. 

Tjekkerne navngav pladsen foran den russiske ambassade efter ham, og russernes reaktion var at flytte indgangen til selve ambassaden, så de på den måde undgik at skulle forholde sig til kritikken. 

Senere kom flere systemkritiske gadenavne til, der relaterer sig til mord på dissidenter og invasionen af Ukraine, herunder etableringen af Anna Politkovskaya promenaden og Alexey Navalhis udkigspost, samt ‘gaden for de ukrainske helte’. 

Læs også:Historiker: Tiden er moden til en nordisk forsvarsunion

I dag er hele ambassaden omringet af dissidenter. Og Tjekkoslovakiet er ikke alene om sådanne aktioner og protester. Også Albanien, Litauen, Letland og Norge har ændret navne omkrig deres russiske ambassader i protest mod invasionen af Ukraine. 

I Danmark forsøgte daværende formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, at ændre Kristianiagade, hvor den russiske ambassade ligger, til Ukraine-gade. 

Han stillede forslaget til Københavns Rådhus, men det lykkedes ikke, blandt andet fordi myndighederne, der står for ændring af gadenavne stillede sig på bagbenene, og udtalte, at sådanne ændringer er alt for besværlige. 

Siden har man forsøgt at finde andre steder til en gade, der kan opkaldes efter Ukraine, men det er endnu ikke lykkedes. 

Skarp opposition

At tjekkerne og baltiske lande sådan stiller sig i skarp opposition til Ruslands invasion er meget sigende for den krisesituation, som det relativt nye Europa står overfor. 

Kritikken af statsminister Mette Frederiksen (S), der går på, at hun er med til at opildne i konflikten, og at hendes ‘krigsretorik’ bør udskiftes med en mere forhandlingspositiv strategi, vil klart blive forstået negativt af selvsamme lande, for de ved af erfaring, at det som russerne pt har gang i, ikke vil føre til ‘fred i vor tid’, selvom en eftergivelse af deres krav bliver efterfulgt. 

Derfor er den tjekkiske regering, sammen med blandt andre Norge, også i en position, hvor de ønsker at bekæmpe den russiske hybridkrig med skrappere midler. 

Disse lande, herunder Finland, er slet ikke i tvivl om, at Putins fredsudspil er utroværdigt

Begge regeringer ønsker en langt strammere politik overfor russiske diplomater, så de kan få et skarpere overblik over eventuelle spioner, der pt deltager i hybridkrigen. 

Ligeledes er Polen i gang med en langt skrappere og mere militaristisk strategi, der blandt andet går ud på at lukke grænserne til de lande, der er under russisk kontrol, og der forberedes i lynhast en modoffensiv, der kan modgå de allerede igangværende hybride angreb, som russerne har forårsaget. 

Putins fredsudspil er utroværdigt

Som quasikunstnerisk kritik af Ruslands bekrigelse af hele den nye EU-Zone, og konstante prikken til landene, der er medlem af Nato, er malerier og navneændringer symptomer på en holdning, der er langt mere direkte, og langt mere skeptisk overfor eventuelle fredforhandlinger med Putin og Rusland, end hvad oppositionen i lande som Danmark giver udtryk for. 

Læs også:Nordisk Odysse. Der kommer en storm fra Øst

Selve ideen om, at den danske regering puster unødigt til ilden, og giver udtryk for en skepsis, der er utroværdig, står til skamme i landene, der har oplevet at leve under Sovjetunionens åg. 

Disse lande, herunder Finland, er slet ikke i tvivl om, at Putins fredsudspil er utroværdigt, og at netop deres nationale sikkerhed er truet, og at denne trussel ikke bliver mildnet af, at Ukraine taber krigen og må se sig reduceret geografisk. 

Tværtimod.