Omstridt tolkegebyr har kostet millioner af kroner

Der er brugt flere millioner på at opkræve tolkegebyr, end der er kommet i kassen. Støttepartier kræver det fjernet, regeringen holder fast.
Foto: Colourbox
Det omdiskuterede tolkegebyr, der under store protester fra læger og sygeplejersker blev indført sidste sommer, har indtil videre været en underskudsforretning for de fem regioner.

Regionerne har nu i et års tid opkrævet tolkegebyr på mellem cirka 191 og 1.675 kroner, hvis en patient, der har boet i Danmark i mere end tre år, har skullet bruge en tolk hos lægen eller på sygehuset.

At gebyret ikke som minimum er udgiftsneutralt, skyldes ikke mindst, at hovedparten af regningerne aldrig bliver betalt.

De fem regioner har tilsammen udsendt regninger på cirka 10 millioner kroner, hvoraf kun knap 4 millioner kroner er blevet betalt. Det efterlader regionerne med ubetalte regninger for cirka 6 millioner kroner.

Samtidig har regionerne i alt brugt knap 7 millioner kroner på at administrere gebyret, viser deres egne opgørelser og estimater. Nogle af pengene er dog engangsudgifter.

Også derfor vil Danske Regioner gerne have gebyret afskaffet.

”Tolkegebyret er tungt at håndtere, og samtidig er det skidt for patienterne. Så min opfordring er, at man afskaffer tolkegebyret,” siger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner. Hun tilføjer at der derudover også går tid fra sundhedsmedarbejderne i regnestykket.

Stephanie Lose og regionerne bakkes op af alle regeringens tre støttepartier, de radikale, SF og Enhedslisten, som vil tage det med i finanslovsforhandlingerne at få gebyret afskaffet igen. Det siger alle tre partiers sundhedsordførere til DR.

S: Handler ikke om penge, men om integration

Står det til regeringen, så fortsætter tolkegebyret dog uændret.

”Jeg er opmærksom på, at der er argumenter for og argumenter imod et tolkegebyr. Vi er så kommet til den konklusion, at argumenterne for tolkegebyret er vigtigere og tungere end argumenterne imod. Så derfor er vi stadig store fortalere for et tolkegebyr, siger partiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff til DR.

Han mener, at signalet om at man skal integrere sig i Danmark og lære dansk, vejer tungere.

”Det her handler ikke om at tjene penge. Det her handler om at sikre, at alle, der bor her i Danmark, lærer dansk og bliver en aktiv del af det danske samfund.

 

Fakta om tolkegebyr

Tolkegebyret blev indført i 2018 af den tidligere VLAK-regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det betyder, at personer, der har boet i Danmark i mere end tre år, ikke længere kan få gratis tolkning, når de skal til lægen eller på sygehuset.

Nogle patienter med særlige behov kan dog blive fritaget fra tolkegebyret. Det kræver dokumentation i form af en lægeerklæring.

Gebyret varierer fra 191 til 1.675 kroner alt afhængigt af, om det er tolkning over telefon, eller om tolken skal møde op - og om det er hos lægen eller på sygehuset.

Det danske sundhedsvæsen bruger årligt 170 millioner kroner på tolke.

Kilde: Sundhed.dk

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Tolkegebyret burde ændres til en tolkeforsikring, som alle der får opholdsret i Danmark tvinges til at være medlem, medlemsskabet af tolkeforsikringen skal være en betingelse for at kunne få ret til at få ret til at opholde og arbejde i Danmark og for det betales der et medlemsgebyr, der er stort nok til at kunne levere tolke hvor det er påkrævet, hver sprogområde betaler med den nødvendige takst og ingen udlændinge kan fritages fra medlemsskabet før de har bestået en eksamen i dansk.
Fordelen ved en tolkeforsikringsordning er at den ikke kræver meget administration af de enkelte institutioner, det vil være lige så nemt som hvis staten havde gjort det gratis. 2. det vil kunne betale sig at lære dansk og hjælpe sine landsmænd med at lære dansk og udlændingene vil blive gjort opmærksomme på at de faktisk koster noget. Der vil være en forudsætning for uddannelse af professionelle tolke at de kan være sikre på at få job's.

Det er det samme problem med at opkræve betaling for udlændinges betaling på at blve behandlet på skadestuer, der er en uvilje fra hospitalernes side at opkræve betaling også når det er lovbestemt, der er muligvis en holdning til at når vi alligevel er her så gider vi ikke udskrive regninger, det går jo ikke udover lønnen at der ikke udskrives regninger.